Brev:
Nye vaner
Kære Helen,
Jeg har fulgt med i din brevkasse i længere tid og nu er tiden kommet hvor jeg selv har brug for din hjælp. Jeg har brug for hjælp i forbindelse med en routine og hjælpe min søn til selv at falde i søvn.
Vores søn A er næsten måneder og er en dejlig glad lille dreng det meste af tiden😉
Da A var omkring 6 uger gammel var jeg lige ved at opgive amningen, fordi han ammede konstant, og jeg havde svært ved at ligge ham fra mig uden at han vågnede, hvor han så igen ville amme, men jeg holdt ud, til trods for at han altid har haft brug for at blive ammet ofte. Han fik klippet tungebåndet, men det forbedrede ikke hans sutteteknik synderligt, men han har altid taget pænt på i vægt. I og med at han blev ældre ammede han knapt så ofte dog altid ofte om aftenen og jeg har altid ammet ham i søvn, hvilket jeg nu fortryder, for det er den eneste måde han kan falde i søvn på herhjemme. Han vil ikke tage en sut (vi har prøvet flere forskellige).
Da han var helt lille sov han fint om dagen, men det ændrede sig markant, da han blev 4 mdr hvor han højst sov 30 min af gangen og vi var heldige hvis det blev til to lure om dagen. Det længste stræk han har sovet om natten er 4 timer, men det er også kun sket 2 gange! Ellers sov han alt mellem 1 1/2-3 timer af gangen om natten, men dette ændrede sig også, da han blev 4 mdr, nu vågnede han efter 45 min nogle gang efter 30 min og en sjælden gang imellem efter 1 1/2 time... For at få noget søvn fjernede vi en side af hans tremmeseng og fastgjorde hans seng til vores, men det betød blot at han nu småspiste hele natten og jeg fik ondt i hele kroppen af at ligge i samme stilling, så det droppede vi. Da han som sagt ikke kan falde i søvn selv, ammer jeg ham i søvn liggende på vores seng og når han så sover, flytter jeg ham over i hans seng, men jeg ved godt at dette ikke er hensigtsmæssigt og så er der også lige problemet med at han vågner efter 45 min, dog har vi her for nyligt haft et par nætter hvor han igen sov 2 timer x 2 før han igen gik over til at vågne efter 30-45 min.
Jeg synes det er utrolig synd for min søn at han vågner så ofte og tænker at det måske også er årsagen til at han hurtigt bliver træt om dagen, og samtidigt er det også utrolig hårdt for mig, da jeg ikke får meget søvn. Hvordan lærer jeg ham selv at falde i søvn uden for meget gråd?
Vi har været i gang med skemad i ca. 6 uger. Her i England bruger de mottoet “Food before one is just for fun” og min sundhedsplejerske rådede mig til at amme først derefter give han noget mad. Vi startede ud med blendede grønsager og derefter æble, pære og sveskemos. Ind imellem har han også fået købemad. Jeg ville gerne at han skulle have havregrød om morgenen, men det kan han ikke lide, jeg har ellers prøvet mange varianter og malet havregrynene finere, men nej. Tror dog jeg vil prøve igen på et tidspunkt. Jeg giver ham også mad han selv kan holde feks. argurkestave og små grønsagspuf der smelter i munden, banan og melon, men indtil videre er vi kun kommet igang med morgen og middagsmad for han er træt sent på eftermiddagen. Jeg vil gerne igang ...
... med lidt kød også og lidt mere variation, da han er meget ivrig efter mad. Han får også vand af kop som han elsker.
Da han starter i vuggestue d. 9. juli (første uge er indkøring, derefter hver formiddag i 2 uger inden han går på fuld tid) og jeg skal tilbage til jobbet til august, har jeg besluttet at gå over til modermælkserstatning. Det har vist sig at være en svær overgang, vi er stadigvæk kun på en flaske om dagen som jeg har valgt at ligge til middag. Han drikker kun 100-150 ml, kan det være fordi han er vant til at blive ammet ofte og så ikke tager så meget af gangen? Jeg synes det er svært at indføre flere flasker, og har stresset en del over det, nok fordi jeg jo egentligt synes det er ret hyggeligt at amme, men samtidig står jeg ved min beslutning om at stoppe før jeg skal tilbage til arbejdet d. 6. august. Jeg er nok lidt nervøs for hvordan jeg får ham til at sove uden at amme ham... vores hverdag svinger meget, og jeg synes det er svært at få en fast routine til at køre da det altsammen afhænger af hvor træt han er.
Kl. 7 op og ammes
Kl 7.40 morgenmad, nogle gange venter vi fordi han allerede er blevet træt igen og så går jeg en tur med ham hvor han sover ca. 30 min (vi bor i lejlighed, og en sjælden gang imellem tager vi barnevognen op så jeg kan stille ham ud på altanen og sove).
8.30/9 formiddagslur eller vi er kommet hjem og han får morgenmad. Ofte er han så træt igen ved 11 tiden. Allerbedst er det de dage hvor han kan vente med at få en lur indtil klokken er 9.30-10.00, men det er ikke så tit det sker.
11.30/12 flaske
Hvis han har sovet godt om formiddagen får han mad ca. 1/2 time efter, men nogle gange er han for træt og så går vi igen en tur og han får mad når vi kommer hjem. Herefter leger han lidt og vi tager måske indtil byen i klapvogn eller andet og så sover han som regel igen 30-40 min.
Sidst på eftermiddagen ammes han og han er allerede ved at være lidt træt når hans far kommer hjem fra arbejde kl.17.30.
Kl. 18.30 puttes han, det vil sige, han får nattøj på (han får ikke bad om aftenen da han hader at komme i bad), vi læser en bog og jeg sætter noget stille beroligende musik på mens han ammes liggende på vores seng og flyttes over i sin egen seng når han er faldet i søvn. Det tager ca. en time før han sover og så kan han godt vågne efter 30 min eller efter en time igen og det gør han så et par gange hvor jeg går ind til ham inden jeg selv går i seng. Som regel skal han bare sutte lidt og falder så i søvn igen, men han vågner altså meget ofte. Min kæreste sover på luftmadras i stuen et par gange om ugen, hvor jeg så sover med A i vores seng for at få lidt mere søvn, men det er kun en nødløsning.
Som du nok kan se er det hele lidt rodet og ustruktureret og jeg håber du har nogle forslag til hvordan vi kan få lidt mere struktur på og forhåbentligt lidt mere søvn til min søn. Med hensyn til at skifte til flaske, er jeg usikker på hvor meget han skal have. Jeg håber jeg har fået beskrevet mine problemer på en måde der er til at forstå, på forhånd tusind tak.
Kærlig hilsen
En mor der gerne vil hjælpe sin lille søn
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.