Annonce

Annonce

Svar: Amning efter kort og lang lur


26. juni 2018

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Kris

Tak for dit brev :)

Som udgangspunkt skal din dreng lægges til brystet, når han viser behov, og han skal derfor ikke holdes væk fra brystet, hvis han har brug for at die. Det er vigtigt, at man ikke ammer efter skema, men netop lægger ham til, som han viser behov for. Når man ammer frit på denne måde, så sikrer man at mælkeproduktionen bibeholdes samtidig med, at han selv kan regulere sit behov - om han har brug for en tørstslukker eller mere mættende mælk...

Man kan i princippet ikke amme for meget, men kan godt amme for lidt... og det er helt normalt, hvis man de første 6-8 uger ammer 8-12 gange i døgnet eller mere. Amning er meget mere end at få mælk, det er også nærhed, tryghed, tilknytning osv.

Men, nogle gange kan man godt komme til at amme meget hyppigt, uden at barnet egentlig har behov for helt så hyppige måltider - og hvor barnet så netop begynder at slatspise lidt, det vil sige aldrig rigtig dier særligt længe og ikke rigtigt fornemmer mæthed, finder ro i kroppen og falder godt i søvn... Hvis barnet dier meget hyppigt uden rigtig at blive mæt og træt, vil det ofte være en god idé at se lidt på amningen, ammeteknik, ammehyppighed osv. I første omgang skal man sikre sig, at barnet har korrekt fat om brystet og dier med god teknik, derefter vil det være rigtig godt, at hjælpe barnet med at spise effektivt ved brystet, variere mellem ammestillingerne, så brystet stimuleres og tømmes forskelligt, holde barnet lidt igang, så barnet ikke falder for meget i søvn undervejs osv. Og du skal naturligvis også have en fornemmelse af, at du har mælk nok, og at han ikke dier hyppigt eller langvarigt ved brystet, fordi han søger at få din mælkeproduktion sat op...

Hvis han trives godt og amningen fungerer, så vil det normalt være sådan, at han efter en lang lur, hvor han har sovet et par timer, naturligt vil være sulten, når han vågner. Her vil han derfor kunne have brug for en længere amning, hvor han spiser et hovedmåltid. Derefter vil I måske kunne have en vågenperiode, hvor I pludrer, hygger, leger lidt osv. og før han så bliver puttet til næste lur, vil han ofte have brug for brystet igen - hvor han så måske dier kortvarigt, men fyldes op med mælk, før han skal sove. Det kan naturligvis også være omvendt, ...


Annonce

... så han efter en længere lur dier mere kortvarigt og så spiser mere, før han skal sove igen - det er her, at han selv skal have lov til at styre sit behov og spise som han viser behov for :)

Hvis han har sovet en kort lur på måske 45 minutter, vågner op og virker søgende, smasker osv. så vil han godt kunne have brug for at få brystet, og derved få en lille trøstetår eller beroligende tår - og vil så falde i søvn igen. Du kan altså godt bruge brystet til at få ham videre i søvnen her, og derefter vil han så måske kunne sove et lidt længere søvnstræk. Det kan også være, at han i stedet vil have glæde af en sut, fordi det at sutte hjælper mælken videre ned i mave- og tarmsystem og giver ro i maven, og at han netop efter at have sovet lidt, har brug for lidt hjælp her, uden at han nødvendigvis ammes igen. Det er ikke nødvendigvis fordi han har brug for mere mælk i maven, at han virker søgende...

Han kan naturligvis også vågne op efter en kort lur og have brug for at få mælk igen og så være vågen, men nogle gange vil det ikke være nødvendigt at amme ham allerede her, hvis han er ammet før han blev lagt til at sove. Det kan her naturligt spille ind, hvor meget han tidligere har spist hos dig, hvor varmt han har det, når han vågner osv. Hvis han har det rigtig varmt, sveder i nakken mv. så vil han naturligt have brug for mælk/tørstslukker, men hvis han vågner og virker godt tilpas, så vil du sansynligvis godt kunne trække tiden lidt, før du så lægger ham til brystet...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med den alder han har, vil han naturligt også kunne begynde at sutte på sine fingre. Hænderne finder munden nu, og det at han sutter på fingre, er et udviklingstegn og ikke nødvendigvis tegn på, at han er sulten...

Der er altså ikke nogen fast regel for, hvordan du præcis skal gøre, hvor lang tid han skal die og hvor hyppigt, du er nødt til at amme med en vis fleksibilitet - men de fleste børn vil i din drengs alder have behov for brystet, som en fast del af deres putteritual, og de skal så her selv styre, om det er en tørstslukker eller et hovedmåltid. Hvis luren er lang, vil de ofte have brug for amning, både når de vågner og før de så skal sove igen...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)

Læs også meget gerne "Helens bog om Amning & Flaske" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce