Svar: Dårlig dagssøvn og mareridt at putte
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng, dagsrytme og alle dine tanker :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og når jeg læser dit brev, så lægger jeg især mærke til, at jeres drengs rytme varierer meget.. og jeg tænker, at det vil hjælpe jer, hvis I kan forsøge at skabe en mere fast hverdag...
Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 8-9 måneder er ca. 14 timer i døgnet - og mange børn sover faktisk lidt mindre, end vi lige synes de har behov for. Det er ikke fordi de ikke har brug for søvnen, men det handler mere om, at de i denne alder er så optagede af, hvad der sker omkring dem, at de hellere vil lege og følge med end sove. De kan have rigtig svært ved at mærke efter, hvornår de egentlig er trætte og nogle gange sender de også utydelige signaler og kan være rigtigt svære at aflæse - og her kan det være en god idé at se lidt på klokken, som jeg også fornemmer, at du gør, når du skriver, at han ofte er putteklar 2.5-3.5 time efter, at han er vågnet.
Jeres dreng sover ca. 12 timer om natten - han puttes omkring kl 19-19.30 og står op igen omkring kl 07-07.30.. nogle gange sover han helt til kl 08.30. Det betyder, at han naturligt ikke kan sove mere end ca 2 timer samlet i løbet af dagen. Han har stadig brug for 2-3 lure dagligt og det forklarer derfor, hvorfor hans lure ikke kan være længere end de er....
Når han varierer sit stå op tidspunkt med 1.5 time, så vil hele dagens rytme naturligt flytte sig efter dette - og det kan faktisk gøre det svært at finde det rette puttetidspunkt om aftenen, ligesom det kan gøre at hele dagen skrider, så det bliver svært at ramme spisetider, tidspunkter for søvn om dagen osv. Og jeg vil derfor anbefale, at I vækker jeres dreng om morgenen, så han starter dagen sådan, at han senest tilbydes morgengrød kl 7.30-8. Det vil sige, at hvis han ikke vågner af sig selv omkring kl 07-07.30, så synes jeg, at I skal vække ham.
Normalt skal man jo ikke vække børn som sover. Børn falder naturligt i søvn, når de er trætte og har brug for at sove og de vågner, når de ikke behøver mere søvn - de vågner friske og veludhvilede, præcis som du beskriver jeres dreng - han er altid glad, når han vågner, parat til at lege, opleve og udvikle sig :) Men man kan godt forsvare at vække ham om morgenen, fordi han der har sovet en god lang nattesøvn - og fordi det ikke er et spørgsmål om at fjerne søvn fra ham. Det er et spørgsmål om at hjælpe ham til at sove lidt længere dagslure og få en rytme, som både han og I vil trives bedre med. Og netop stå op tidspunktet har betydning for dette.
Derfor set mit forslag til en dagsplan således ud:
Vækkes stille og roligt, med nærhed og kærtegn, hvis han ikke vågner af sig selv, så han er klar til morgenmad...
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca. kl 10 og sover her ca. 45 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres ...
... med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13-13.30 - sover her måske 1.5 time, måske mere, hvis du er heldig...
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk blød frugt i hånden, frugtmos. Vand af kop.
Sover evt. 3. lur, hvis middagsluren stadig er kort, men ellers så springes denne lur ofte over.
Aften 18: Udgangspunktet mere og mere familiemad. Kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta... Der skal stadig være mos, men også gerne mad i stykker - små hapsere og også større stykker, som han kan sidde med i hånden og gumle på selv. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. og gøres klar til natten. Badet stimulerer ham rigtig godt både motorisk og mentalt - og det kan hjælpe ham med at koble fra, når han skal sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Tilbydes en godnatgrød, som en fast del af sit putteritual, vand eller mme af kop og får derefter børstet tænder.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 - dette tidspunkt kan dog godt ligge senere, hvis han har sovet 3. lure dagligt... Her må du se på hans samlede søvnbehov...
Jeg anbefaler ofte godnatgrød fra 8 måneders alderen og op. Når grøden ligger efter et bad og gives lige før putning, så har den ofte en god effekt...
Som du kan se af denne plan, så tænker jeg altså, at hvis I kan forsøge at starte dagen til samme tid hver dag, så vil resten af dagen ofte følge efter - og jo mere fast rytme han får, jo lettere vil I kunne ramme det rette puttetidspunkt. Det kan være rigtig godt med en rytme, hvor han sover 45 minutter + 1.5 time og så stadig får en lang nattesøvn som nu, og hvis han ikke kan sove 1.5 time til middag, så er det også okay, at han i stedet tager 3 lure af 45 minutters varighed. Så længe han trives og udvikler sig som han gør, virker glad og tilfreds, har overskud til at lege og lære, så er det helt okay :)
Den faste rytme - fast stå op tidspunkt, faste tidspunkter for leg og aktiviteter, faste tidspunktet for måltider og faste tidspunkter for søvn vil hjælpe ham til at få en indre fornemmelse for, hvornår det er spisetid og sovetid. Du påvirker hans indre ur, så han på den måde hjælpes til at fornemme, at han faktisk er træt, når det er tid til at sove og derved lettere vil kunne overgive sig til søvnen :)
Når I putter ham om aftenen, vil det være rigtig godt, hvis han får bad, godnatgrød og amning og efter amning puttes ned i sin seng. Du må gerne stå ved ham, holde hænderne på ham og hjælpe ham ind i søvnen med din nærhed, hvis du fornemmer, at det hjælpe ham til at koble fra og finde roen. Hvis du lige nu skal sidde med ham og hjælpe ham til ro i din favn, så gør det. Sæt dig på en stol ved siden af tremmesengen og prøv at sidde stille, så du ikke vænner ham til at han skal hoppes med eller gås rundt med. Og når han så er parat til at sove - men lige før han sover helt - så lægger du ham over i tremmesengen og hjælper ham ind i søvnen der, så han stadig mærker, at du er der... Hvis det let ikke fungerer, så må du skrive igen :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.