Svar: Anerkendelse af to børn

---

Kære Kris

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

For de fleste forældre er det rigtig svært at skulle fordele sol og vind ligeligt mellem vores børn. Vi vil jo rigtig gerne have, at de begge føler sig set og mødt, anerkende dem hver især, og vi ønsker ikke at gøre forskel... og det er bare svært, så jeg kan godt forstå du spørger, hvordan du skal forholde dig:)

Som udgangspunkt skal du naturligvis kunne kærtegne og vise kærlighed til dem begge - imens den anden ser på. Det er helt naturligt, at vise kærlighed til vores børn og til hinanden i hverdagen, og det er vigtigt, at vi gør det. Det er vigtigt, at storebror ser dig være kærlig overfor lillebror, ligesom lillebror naturligt også skal vokse op og se, at du er kærlig overfor storebror - fuldstændig ligesom I forældre også skal vise kærlighed til hinanden.

Det er dog vigtigt, at du samtidig er opmærksom på storebrors følelser. For når man bringer en lille ny ind i familien, så ændrer det jo på hans rolle i familien. Han har ikke længere mor og far for sig selv, men skal dele jer med en anden, og det kan godt være rigtig svært og frembringe mange svære følelser i storebror.

Man sammenligner det med, at din mand kom hjem med en ny kvinde og sagde "hende elsker jeg, hun skal bo her hos os, hun skal sove i soveværelset og hende skal du også elske"... Prøv at tænke over, hvordan du ville have det i en sådan situation. Hvilke følelser ville dukke op i dig? Det er lidt de samme følelser, som storebror kan have, når han ser dig sammen med lillebror...

Man siger, at der især er tale om tre store følelser - det er sorg, vrede og angst. Sorg handler om, at han har mistet det at have jer for sig selv. Vreden handler om, at han er blevet sat i denne situation, og angsten handler om, at han er bange for, at I vil elske lillebror højere, end I elsker ham...

Han er stadig så lille, at han naturligt ikke kan sætte ord på sine følelser - heller ikke selvom hans sprog udvikler sig med lynets hast, og han er rigtig god til at tale. Og når børn mangler ord, så reagere de ofte fysisk. Det betyder, at han f.eks. kan begynde at bryde sammen, altså rent fysisk - han falder sammen på gulvet, vrider og vender sig, sparker, slår ud efter dig osv. Alt sammen fordi han ikke kan ...

---

---

... sætte ord på alle de følelser han har. Han kan ikke fortælle, hvor ondt det gør i ham, og hvor usikker han bliver, når han ser dig sammen med lillebror... Jeg ved ikke, om du oplever dette - men ellers så er du forberedt på, at det kan komme :)

Når du sidder med lillebror i sofaen, når du sidder og smiler, pludrer, snakker, roser ham for at bøvse, kærtegner ham, kysser ham osv. så gør du det på en særlig måde. Du ser på lillebror med et særligt blik, du pludrer med ham på en helt anden måde, end du taler med storebror. Dine pludreord er anderledes, dit tonefald er anderledes. Når du smiler til lillebror, kærtegner ham og holder ham tæt - så er I meget tætte - og det ser storebror, og der går naturligt mange følelser igennem ham...

Du må som sagt gerne gøre disse ting med lillebror - det er helt naturligt og også vigtigt for båndet mellem dig og den lille - men du må ikke ignorere storebror. Det er vigtigt, at du forsøger at inddrage storebror, og at du viser ham, at han stadig har lige så stor en plads i dit hjerte, som lillebror har. Det er vigtigt, at du viser storebror, at du stadig elsker ham lige så højt som før, og at lillebror ikke på den måde tager hans plads...

---

---

---

Det er vigtigt, at du også prioriterer tid med storebror, hvor lillebror ikke altid er der. Udnyt når lillebror sover i barnevognen i haven, og du kan lave noget med storebror alene og uden afbrydelser. Prioriter at være hos storebror om aftenen, når han skal sove, så han oplever, at han kan sige farvel til dagen sammen med dig, og uden at lillebror altid skal være på armen. Lad far tage sig af lillebror en gang imellem, hvor du laver noget sammen med storebror - og modsat - lad far og storebror lave noget nogle gange, hvor mor og lillebror ikke er med. Så jeres ældste dreng stadig oplever, at I vil ham og har lyst til at være sammen med ham :)

Giv storebror masser af nærhed i hverdagen - som det nu passer ind i situationen, som du selv så fint beskriver. Når du f.eks. har siddet og kysset med lillebror i sofaen, så kan du sagtens sige "nu er det din tur til at blive kysset" eller lignende, fange storebror ind, tage ham i din favn, kramme og kysse ham igen og igen...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---