Annonce

Annonce

Svar: Fast føde og mængde mælk


11. juli 2018

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev - og hvor er det bare super godt, at I har fået skruet så meget ned for antallet af amninger og øget jeres drengs indtag af skemad! Stort skulderklap for det - fortsæt endelig den gode gænge - og næste amning der trappes ud, vil være den der ligger tidlig morgen :)

Du bør tilsætte modermælkserstatning til den mad, som du laver udelukkende til din dreng. Det vil sige, når du giver ham grød og mos - og hans mad bør energiberiges med modermælkserstatning til han er 12 måneder gammel. Det sikrer ham både fedt, men også kalk og jern. Du kan lave grød og mos udelukkende på modermælkserstatning eller du kan lave det på vand, tilsætte en teske fedtstof og så tilsætte modermælkserstatning til konsistensen bliver god.

Selvom han tilbydes mere og mere familiemad og f.eks. til aften spiser jeres kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta mv. så skal han mad stadig også energiberiges her. Det kan du gøre ved at komme lidt ekstra fedtstof på hans grøntsager og ved at lave forskellige slags grøntsagssovs til ham. Det er godt, hvis du kan variere mellem forskellige typer af fedtstoffer, så han får både smør, blandingsprodukter, plantemargariner, forskellige slags olier osv. Ligesom du også meget gerne må give ham f.eks. fisk både som smørbart pålæg og som aftensmad. Fisk er vigtigt for at få de essentielle fedtsyrer som omega-3...

Når han begynder at spise flere brødhapsere, så skal der fedtstof på brødet under pålægget. Igen må du her meget gerne variere mellem forskellige typer blandingsprodukter, ligesom du også gerne må give ham f.eks. lidt mayonnaise på en makrelmad eller lignende...

Komælk har et meget højt proteinindhold og et meget lavt indhold af jern. Derfor anbefales komælk ikke som drikkemælk før efter 1 års alderen. Med den alder han har nu, bør du derfor ikke bruge komælk i hans grød og mos, og han bør ikke tilbydes mælk af en kop. Han må dog gerne få f.eks. frikadeller eller lignende, selvom der er kommet komælk i farsen, og fra 9 måneders alderen kan der godt tilsættes lidt komælk til maden. Her kan han f.eks. godt få sovs lavet med komælk eller måske lidt frugtgrød med lidt sødmælk på - ...


Annonce

... men max 1 dl. om dagen.

Du må også gerne fra 9 måneders alderen begynde at give ham lidt surmælksprodukt - han må dog ikke få mere end højst 50 ml stigende til 1 dl. frem mod 1 års alderen... Du kan give ham sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38. Produkterne skal have ca. 3.5 % fedtindhold og maks 3.5% protein. Han må IKKE få skyr, fromage frais, ymer, ylette før han er 2 år gammel, og du bør begrænse surmælksprodukter, der indeholder frugt. Det er bedst at tilbyde ham neutrale produkter og så selv tilsætte frugtmos, frisk revet frugt og bær.

Med hensyn til kulhydrater, så har små børn brug for at få disse, fordi de giver energi, når de fordøjes og nedbrydes i kroppen. Det gælder især stivelse, som er den vigtigste energikilde, og det findes naturligt i kartofler, grøntsager, brød, gryn, ris og pasta.

Jeres dreng må meget gerne få en variation af både kartofler, pasta, ris og grøntsager. Jo mere variation, jo bedre - og mange børn elsker retter som kartoffelmos med millionbøf, boller i karry, spaghetti med kødsovs, lakselasagne osv. kartofler er godt, men det må gerne varieres med ris, pasta, bulgur og lignende en gang imellem, og med den alder han har nu og i månederne frem, vil han elske, at han begynder at kunne spise f.eks. godt kogte pastaskruer selv i variation med kartoffelbåde fra ovnen og lignende... I må meget gerne tage udgangspunkt i jeres egen mad, så han får det samme som jer og naturligt får en vis variation :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis I selv spiser mere salat og grøntsager, end I spiser kartofler, brød, ris, pasta og lignende, så sørg for at lave dette til ham, så han får lidt ekstra kulhydrater ved siden af den øvrige mad :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg vil også anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner og bagerst et fødevareregister, hvor du kan slå forskellige fødevarer op, hvis du bliver i tivl om, hvad han må få, hvordan og hvornår... Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave - der står "ny revideret udgave på forsiden"...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

- Og rigtig god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce