Svar: Flytte institution
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Jeg kan godt forstå, at I bliver i tvivl om, hvordan jeres dreng vil reagere på flere skift. Han har allerede skiftet dagpleje og vuggestue flere gange, samtidig med at han er blevet storebror og naturligt i forbindelse med endnu et skift også skal vænne sig til at bo et nyt sted... Og jeg tænker derfor, om der mon ikke kan findes en eller anden ordning som kan tilgodese jer alle...:)
Jeg synes, det er rigtig dejligt, at dine forældre har givet jer den mulighed - og det kan jeg godt forstå, at I vil benytte jer af. Jeg kan ikke helt ud af dit brev tyde, om dine forældre bor i et område, hvor I også gerne selv vil købe hus på et tidspunkt, eller om I regner med at skulle flytte et nyt sted hen, når I får råd til det... Hvis dine forældre bor i et område, hvor I også gerne selv vil købe hus på et tidspunkt, så betyder det jo, at jeres dreng måske ikke behøver skifte institution, når I køber hus, fordi det vil være samme kommune.. hvilket vil være et stort plus.
Hvis I ikke planlægger at bo i nærheden af dine forældres hus, men gerne vil købe hus længere væk, så kan det naturligvis godt give et ekstra skift af instititution, men ikke nødvendigvis... Du fortæller, at du er på barsel, og jeg tænker, at det er en meget stor fordel, at du netop går hjemme. Selvom det naturligvis er hårdt med to små børn hjemme hver dag, så giver din barselsorlov dig mulighed for at holde jeres dreng hjemme. Han behøver derfor ikke starte i vuggestue til oktober, men kunne måske blive hjemme til han kan blive tilbudt en børnehaveplads. Mange steder tilbydes man en børnehaveplads, før barnet fylder 3 år, så de reelt kun er 2 år og 10 måneder, når de starter - jeg ved ikke, om det er tilfældet, hvor I vil flytte hen, men det kunne være værd at undersøge, hvornår han evt. kunne starte børnehave. På den måde kunne han undgå et skift til en ny vuggestue, og I kunne faktisk også spare de penge som en vuggestue koster...
Der vil højst sandsynligt være legestuer som du kan besøge, hvis du vælger at gå hjemme med begge børn, ligesom der også vil være legepladser og andre offentlige steder, hvor I kan møde andre børn, og jeres dreng derfor kan få leget og blive aktiveret, møde andre børn. Du kan planlægge dagene meget efter børnenes behov, og det kan være med til at give ham en vis ro - også i forhold til at I jo skal flytte hjem, bo i dine ...
... forældres hus og han igen skal vænne sig til en ny hverdag, et nyt sted. Så når han starter i børnehave, så vil han være rigtig godt parat til dette...
Han er 26 måneder nu og bliver således 3 år i maj måned... Det betyder, at han sandsynligvis vil kunne starte børnehave allerede i april, måske før.. og måske kan I endda finde en integreret institution, hvor lillesøster også kan gå, så de kommer til at gå det samme sted fremadrettet...
Du skriver, at I regner med at han skal flytte børnehave igen, når I køber hus om et år eller halvandet... Og ja - hvis I flytter til en helt anden by, langt fra dine forældre, så kan det ikke undgås, at han skal flytte institution her. I skal her naturligvis overveje, hvornår I kan købe hus - også i forhold til at du gerne vil læse videre og i forhold til at lillesøster også skal starte i dagpleje/vuggestue. Det kunne være hensigtmæssigt, hvis I også i forhold til hende kunne undgå skift... Alternativet kan jo være at flytte i august/september 2019, hvor du vil starte din uddannelse igen, så I har begge børn hjemme indtil da, og de begge starter samtidig - og samtidig med at I så flytter i nyt hus.... Det kan også være, at det bliver tætter på halvandet år, før I kan flytte i eget hus, og så når børnene naturligt at kunne gå i institution i længere tid, før det bliver nødvendigt at flytte dem igen...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når alt dette er sagt, så lyder det dog som om, at der er flere plusser end minusser ved at flytte og benytte jer af dine forældres tilbud om at bo i deres hus. Faktisk lyder det som om, at der er mange plusser og det eneste minus er, at jeres dreng skal skifte institution igen. Det betyder ikke, at hensynet til ham er lige gyldigt, for det er det bestemt ikke! Og han har jo allerede opleve flere skift i sit liv. Men jeres familie skal naturligvis også fungere...
Vælger I at lade ham starte i ny vuggestue til oktober er fordelen også, at du jo har barsel, så du har mulighed for at give ham en rolig indkøring og flekse efter hans behov... Det kan godt lade sig gøre...:) Og er dette jeres løsning, kunne I evt. finde en integreret institution, så han ikke behøver skifte institution, men mere eller mindre "kun" skal skifte stue... :)
Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre, og at det kan bruges i jeres videre beslutning og ikke kun giver flere hovedbrud...
Rigtig meget held og lykke - glæder mig til at høre, hvad I beslutter jer for:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.