Svar: Pludrer ikke særlig meget
Kære mor
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at I har drøftet jeres datters kontakt med sundhedsplejersken, og du fortæller også, at hun er netop er blevet hørescreenet igen - det lyder derfor som om, at hun er blevet tjekket igennem og ingen har fundet problemer med kontakt eller hørelse - det er rigtig dejligt! Når børn pludselig holder op med at pludre, så skal man naturligvis være opmærksom på, om der kan være problemer med f.eks. hørelsen, og derfor er det rigtig godt, at I har reageret :)
Det lyder dog som om, at jeres datter lige nu er mere optaget af at kikke, opleve verden omkring sig og studerer omgivelserne - samtidig med at hun bruger sit kropssprog rigtig meget. Og det lyder som om, at der er en fin kontakt og udvikling igang. At hun lige nu ikke siger så meget kan altså godt skyldes, at hun lige nu er mere optaget af andre ting.
Men hun skal naturligvis begynde at pludre mere igen :) Det er rigtig godt, at I sætter jer med hende, så I sidder ansigt til ansigt. Det er vigtigt, at hun kan spejle sig i jeres ansigter og i jeres mimik, forsøge at efterligne det I gør. Og det er rigtig godt, at I giver hende pauser og mulighed for at svare jer, når I sidder og pludrer sammen. I må også meget gerne tale til hende i et lidt højere toneleje og gerne bruge små ordlyd som "Oh-oh", "ah-ah" og meget gerne begynde at udvide med flere vokallyde og lyde, som ligger bagerst i munden f.eks. "gyg-gyg" og "gry-gry" og "agryy-aaagryyy" og lignende.
Prøv at lægge mærke til, om ...
... hun drejer hovedet efter lyd - det kan være lyd derhjemme f.eks. far der kommer ind i stuen eller en høj lyd fra fjernsynet, eller hvis du f.eks. starter støvsugeren, en køkkenmaskine eller lignende.... Har hun legetøj med lyd, så hjælp hende med at få lyden fra legetøjet frem, trykke på knappen, ryste det eller hvad hun nu skal og prøv så at sætte ord på den lyd hun hører f.eks. "ding ding siger klokken", "båt båt siger hornet" osv. Hun vil naturligt ikke selv kunne sige lyde som dette, men hun vil fornemme, at I hører det samme som hende, og at I deler denne oplevelse sammen, og det er vigtigt for at udvikle kommunikationen og sproget videre frem :)
I har fået hende tjekket og hendes ører er blevet screenet både ved fødslen og igen nu - og alt lyder til at være normalt. I skal medtænke, at hun jo bruger alle sine sanser, det er ikke kun at pludre, men også at lytte, at se og at dufte og at mærke jer. Hun får mange indtryk og mange stimuli, når I er sammen i løbet af dagen, når I går ture, når I er sammen med andre - og det kan godt gøre, at hun lige nu bliver lidt mere stille, fordi hun i stedet er fokuseret på at holde øje, lægge mærke til og fornemme verden. Det er helt okay, det skal der være plads til. Men hendes sprog må naturligt ikke gå i stå - I skal have en fornemmelse af, at hun verbalt også har interesse i at være med, og at der hele tiden sker en udvikling her. Ellers må I kontakte lægen igen :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre :)
Fortsat held og lykke med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...