Brev:

Er det 4 års alderen?

Kære Helen

Vi synes det er hårdt.

Vores store pige blev 4 år den 1. juni, og hold nu helt op en udvikling der er sket.
Hun vokser og vokser og bruger nu str. 128 i tøj vejer 25 kg, virkelig slank og smuk.

Hun er jordens kærligste og smukkeste pige, kan nu tegne biler, hjerter, mennesker, mv hun kan så meget, hun er meget langt fremme, men hun sætter godt nok mor og fars tålmodighed på prøve her for tiden.

Jeg syntes at vi her på det sidste har skulle tælle 12345 mange gange og om igen.

Syntes vi har prøvet en del, så nu går jeg til dig, du plejer altid at vide hvad det bedste er når man kører lidt i stampe.

Jeg kommer med lidt forskellige eksempler på nogen af vores udfordringer.

Hun vil så gerne bestemme, og kan slet ikke acceptere et nej. Hvis man ikke lige har tid til at hjælpe eller hun ikke lige kan få en is om eftermiddagen, så bliver hun så sur og tramper i gulvet og ender med at hun begynder at græde.

Hun afbryder hele tiden når mor og far snakker, selvom vi forklare hende flere gange at mor og far lige snakker med hinanden og vi er færdige om lidt, det kan hun slet ikke kapere og kammer så helt over, og begynder så og græde.
På den måde lykkedes det hende at få stoppet snakken mellem mor og far, da vi så er nødt til at forklare hende hvorfor vi ikke lige kunne se / høre hvad hun havde at sige og dermed trøste hende.

Hun bliver meget sur hvis hendes lillebror på 18 mdr. kommer ind på hendes værelse, og hun har det med at skal skubbe, også giver lillebror igen. Og så er balladen startet, 2 børn græder, og der er ingenting sket, han vil blot se hendes værelse. Jeg forklarer tit at han bare vil se hvor flot hendes værelse er, og nogen gange hjælper det, og hun viser så det hele frem. Mens andre gange tror hun at han kun kommer for at ødelægge. (Kan se i børnehaven at det er ”normalt” at være så hård ved hinanden.)

Hun kan tit komme med ord som vi aldrig har sagt her hjemme, hold nu fast:
Har du lort i hovedet
Skal jeg brække din arm
Fuck
For fanden
Mv. mv mv, jeg bliver meget overrasket over hun siger sådan nogen ting, hvad gør man?

Hun vil lige pludselig heller ikke have vasket hår længere, trods jeg har forklaret hende at vi er nødt til det, lige som alle andre børn, og nævner tit for hende at hun jo skal starte til svømning med børnehaven efter sommerferien, og derfor også bliver nødt til at kunne vaske sit hår, og få sin badedragt mv på selv, når jeg lokker med det, så hopper hun i bad og det ender tit med at hun når at putte sæbe i håret, men så vil hun ikke mere, og går næsten helt i panik, ”jeg har altid holdt hånden så hun ikke får vand/sæbe i øjne” så ved ikke hvorfor vi står her nu, hun slukker vandet, men har hele håret fyldt med sæbe, hvad gør vi, jeg ender faktisk med at blive sur, når jeg har forsøgt i halvanden times tid, med alt det bedste jeg kender, at jeg til sidst er nød til at holde hende for at få skyllet sæben ud, hun skriger og er meget ked af det, det gør så ondt på mig, jeg har prøvet tusinde forskellige måder, men intet hjælper.

Jeg siger ikke at vi forkæler hende, men hun får rigtigt mange ting, hun bliver så glad, jeg elsker det, men jeg bliver faktisk også tit skuffet, fordi hun næsten allerede efter 5 min laver en scene hvor hun (det er et hårdt ord, men hun ”skaber” sig), over ingenting, hun græder og er sur konstant.
Ofte er hun sur lige fra hun vågner til hun kommer hjem fra børnehave og skal i seng.

Jeg ved ikke hvorfor hun reagere sådan, hun får så ...

... mange ting, hun får ofte ja til mange ting, men også nej, vi holder fast når der først er blevet sagt nej, men vi er næsten hver gang også nødt til at lave et kompromis til næste dag, før hun stopper med at græde.
Hvad gør vi?

Vi har aldrig rigtig oplevet nogen form for jalousi mellem lillebror og hende, men vi kan tydeligt mærke når vi har hende alene, eller hvis mor og L er sammen eller hvis far og L er sammen så er der ikke noget problem, og hun er så glad men hvis vi er sammen alle 4 så er hun meget sur og på tværs.

Hun har for 2 dage siden lært at cykle uden støttehjul, det tog ikke mere end 15 min så kunne hun selv det, jeg var i chok og vi er så STOLTE, vi valgte derfor at købe en ny cykel til hende, som hun så har fået i dag, hun blev over vild, og var så glad, hun hjalp med at få samlet cyklen og fik smidt alt affald ud, så hun komme ud og cykle, og inden vi nåede at sige noget var hun kørt, hun var så glad, se mig mor og far, tag et billede, ring til mormor og fortæl at jeg selv kan osv. osv. Det er så dejligt og det varmer vores hjerter så meget når hun er på den her måde, men inden længe så vælter det, hun valgte selv at hun ikke skulle cykle mere og satte cyklen på plads, og så går det galt, hun kan slet ikke forstå at vi skal spise aftensmad, børste tænder, sove og ikke må se fjernsyn eller Ipad, hun vil det hele, jeg forklare hende flere gange på mange måder hvorfor vi ikke kan det ene og hvorfor vi skal det andet, hun vil ikke høre, og græder så højt, jeg siger til hende at hvis hun græder så meget og bliver så sur, så er jeg jo nødt til at tage tingene fra hende igen, og det gør ikke ligefrem situationen bedre, nogen gange hjælper det og hun siger undskyld og er glad bagefter, andre gange bliver det bare værre. Jeg ønsker lidt råd.

Skal jeg helt stoppe med at give hende noget eller hvad er det bedste at gøre. Hun ved jo ikke helt hvad taknemmelighed betyder.

Nu skal vi så i cirkus summarum i morgen, købt for mange mange måneder siden, og da jeg sagde det så kunne hun godt få børstet tænder, osv. og putte sig, men hvis jeg ikke havde cirkus turen i ærmet så havde hun brugt endnu længere tid på at finde på ”undskyldninger” for ikke at sove, børste tænder mv.

Vi har næsten lige været ved ørelægen, da vi her på det sidste har lagt mærke til at hun snakker meget højt, og ikke rigtigt svarer på det vi spørger om, vi tænkte om det måske kunne være derfor hun måske er sur, og ikke rigtigt hører tonen når vi leger, snakker mv, og dermed misforstår os, ørelægen tjekkede ørene og hun sagde hun havde voldsom meget væske på ørerne. Vi fik taget en høreprøve og den var helt galt, hun oplyste at vi efter sommerferien skal have lagt dræn på hende i håb om at det hjælper på hendes hørelse, men om det er hele forklaringen på ovenstående, det tror jeg ikke, jeg kan jo se og høre at andre også har nogenlunde samme udfordringer som os, så derfor jeg søger din hjælp til vores trodsige 4 årig pige.

Håber ikke vi behøver at være bekymret men at det her måske bare lige er 4 års alderen der er på spil, hvor egne meninger virker som de bedste.

Kan tilføje at vi har hørt fra folk hvor hun har været, enten fordi hun har været med legekammerat hjemme eller bare på besøg at hun er jordens sødeste pige, høre efter, sidder pænt, beder om ting, rydder op og gør generelt hvad er bliver sagt, det syntes jeg giver et klap på skulderen og vi på den måde ved at vi gør noget rigtigt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Hilsen Mor & Far til 2.

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar

18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.

4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd

Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...

Læs hele brevet og Helens svar

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: