Brev:
Stoppe med ble vol.2
Hej Helen
Tak for hjælpen sidst. Vi skyndte os at få bleen på igen. Vores søn var tydeligvis ikke klar.
Vi har siden da både herhjemme og i børnehaven fortsat med at sætte ham på toilettet når han vågner, inden vi skal ud på tur, inden han skal i seng osv. for på den måde at vænne ham til at tisse på toilettet. I starten tissede han hver gang, men efterhånden var spændingen væk, og jeg tror han begyndte at kede sig, så han gav sig til at lege og fjolle når han sad der.
Måske har jeg været for hård i en periode, for jeg fastholdt at han skulle sidde der og opfordrede ham (på en positiv måde) til at koncentrere sig om at trykke med maven. Han blev pjevset og pylret, men ender med at tisse alligevel. Så han skulle jo tisse. Det synes jeg jo på ingen måde er en god måde, det skulle jo gerne være sådan at han bare springer på toilettet og så tisser og vupti ned igen. Jeg har derfor de sidste par dage ikke sagt noget. Han har selv sat sig derop, og er der kommet noget har jeg sagt det var fint, og har han sagt at han ikke kunne, har jeg sagt at det var fint, nu har vi jo prøvet. Så det fungerer i hvert fald bedre. Han har sågar kaldt da han var puttet til natten og sagt at han skulle prutte, og på toilettet pruttede han så. Så det går da fremad.
Men ligefrem til at få fjernet bleen tror jeg ikke på han er klar til. Dertil er der for mange våde bleer, ligesom han ikke siger til når han skal tisse eller prutte i dagstimerne. Han kan sagtens holde sig i 1,5 time og så efterfølgende tisse på toilettet, men i ferien prøvede vi en dag med ro på at tage bleen af ham (spurgte om han ville have ble eller underbukser på, og han valgte selv underbukser), men på en time tissede han i bukserne 4 gange. Det var også vildt varmt så han ...
... havde fået en masse at drikke, men alligevel. 4 gange selvom han kom på toilettet inden og hver gang han havde tisset i bukserne. Så bleen kom hurtigt på igen.
Jeg havde synes det var praktisk at bleen kom af her om sommeren, men nu må vi se hvornår han er parat. Lige nu tror jeg han kommer hjem en dag og siger at han ikke vil bruge ble mere. Sådan gik det med løbecyklen. Efter at have nægtet i et år at sætte sig op på den, meddelte han efter en lur at han ville ud og køre på løbecykel. Om formiddagen havde han haft besøg af sin bedste ven der ræsede på sin løbecykel, og et kvarter efter luren kørte vores lille mand også afsted og har ikke været af den siden.
Han er kvik i pæren, stædig, ekstremt nysgerrig og altid igang. Han er så absolut ekstrovert og børnehaven siger også at han på ingen måde vil gå glip af noget. Der hvor han er der sker noget. Så det tænker jeg også spiller ind. Han har trods alt kun gået i børnehaven i 3 måneder, og har i samme periode sagt farvel til middagsluren. Så måske er der bare for meget nyt han lige skal have fundet ud af, så han pt. ikke bruger ressourcer på bleprojektet (det er nok mest forældrene der synes det kunne være praktisk :-))
Så hvordan får jeg hjulpet ham til at komme af med bleen? Hvordan støtter vi bedst muligt? Hvad er næste skridt? Skal vi vente til han selv siger til? Jeg har efterhånden affundet mig med at jeg kan ikke skemalægge og strukturere dette. Vi er ret punktlige og tydelige i opdragelsen, så jeg er sikker på han godt er klar over vi gerne vil af med bleen, men jeg er klar over at vi må vente til han er parat. Sådan er det og det bakker vi til fulde op omkring.
Nå det blev lidt langt... :-)
Mange hilsner
Den strukturerede mor der gerne vil hjælpe sin søn.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.