Svar: Farsyg - 2 år, 6 mdr.

---

Kære du

Jeg kan godt forsåt at du bliver ked af at høre 'jeg elsker far og lillesøster elsker mor', men du skal nok ikke tage det helt så bogstaveligt!

Som du beskriver det, så lyder din dreng til at udvikle sig sundt og være som børn er flest. At blive storebror i en alder af 1½ år er svært og det er en normal reaktion at afvise sin mor, når hun pludselig sidder der med en lille pige. Du skal dog stadig se det som en gave at I har hinanden allesammen og at de to børn har hinanden og så prøve at bære at han afviser dig i en periode.

Samtidig ligger der også det i det, at han jo er en dreng og du er en kvinde og han har brug for Far, fordi han spejler sig i fars rolle. Hos jer lyder det som om at far har været meget til stede. Han er oprigtigt interesseret i jeres dreng (jeres børn) og han har haft mange funktioner i forhold til jeres dreng. Det lyder som de bedste betingelser for et far-barn forhold og måske ser man det ofte med modsatte forhold, hvor mor skal det hele og far ikke kan komme til.

Jeg tror det er meget vigtigt at du prøver at se på alt det gode der er i det I har i jeres lille familie. Du skal prøve at fokusere på, at det er en gave at I har fået lille søster og ikke føle skyld over det eller føle at du på grund af hende, har svigtet ham - det har du ikke!

Børn vil naturligt i deres udvikling i perioder være mere til enten mor eller far. Med den alder din dreng har nu vil det også være naturligt at han kan være både glad, vred, ked af det, frustreret, begejstret osv. og der er ...

---

---

... ikke langt imellem gråd og glæde. Det der er vigtigt er, at du kan rumme hans følelser. Både nu og i tiden fremover, hvor han skal prøve grænser og udvikle sig videre. Du skal kunne bære det hele, bære hans frustration, hans smerte og hans afvisning og du skal vide at det er en naturlig følelsesmæssig udvikling han er igang med. Det er således vigtigt at du kan klare hans følelsesmæssige udvikling uden at tage det personligt.

Derudover så tænker jeg at det er vigtigt, at I ikke fokuserer for meget på at gøre al ting opdelt, men i stedet fokuserer på at gøre ting sammen, fordi I er en familie og det er godt og vigtigt at I har hinanden. Det er helt fint, hvis far putter, og I alle får nogle rolige og rare aftener ved dette. I week-enden kan I derimod bruge et par timer i løbet af dagen sammen alle sammen. Det kan være at gå en tur i skoven, spille et spil, tumle og lave kildeture på gulvet osv. Hvad I nu kan finde på. Altså en fokusering på at I alle er sammen og kan noget sammen og gerne vil hinanden, mere end en fokusering på at den gør dit og den gør dat.

---

---

---

Jeg håber at du kan bruge lidt af ovenstående. Jeg vil foreslå dig at læse noget udviklingspsykologi, hvis du interesserer dig for dette. Der findes mange bøger, så prøv at se hvad du kan få på biblioteket. Jeg kan dog foreslå dig at læse et par af de første kapitler i bogen "Historien om piger og drenge" af Harriet Bjerrum Nielsen og Monica Rudberg. Det kan for nogen være svært at gå til, så det er kun et forslag.

Rigtig meget held og lykke fremover:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---