Annonce

Annonce

Svar: Mælk om natten - 11 mdr.


22. august 2018

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det vil være relevant, at din dreng får 2 flasker i døgnet med den alder han har nu - og jeg vil anbefale, at han tilbydes flaske, når han puttes om aftenen og så igen sen aften omkring kl 23..., eller hvornår det nu kan passe i forhold til, hvornår du gerne selv vil i seng...

Det er som du skriver vigtigt at sikre sig, at han spiser og drikker tilstrækkeligt hele dagen igennem, så du er sikker på, at han ikke søger mælken, fordi det er et reelt behov. Derfor vil jeg lige sende dig en dagsplan, som den kan se ud nu:

Morgen 07: Havregrød, vand af kop.

Afleveres i dagpleje

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.

Frokost 11: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende. Må også meget gerne få varm mad til frokost - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der må gerne være mad i stykker og også stadig gerne mos. Vand af kop.

Puttes til middagslur og sover ca 11.30 og sover et par timer...

Eftermiddag 14.30-15: tilbydes ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Hentes i dagpleje og kommer hjem og bliver her også tilbudt lidt at spise, det kan være lidt kogte grøntsager, måske noget af det, du skal bruge til aftensmaden, lidt frugtmos, eller lignende...vand af kop.

Aften 17.30: Familiemad, spiser det samme som jer - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, mad som han spiser med fingrene, mad som spises med gaffel og også moset mad. Frikadellen kan han f.eks. selv spise, imens I moser kartoflen med lidt sovs og hjælper ham med det. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, gøres klar til natten

Tilbydes en godnatgrød ca kl 18.45-19, vand af kop. Får derefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten 19-19.30 som nu

Sen aften 23: Drømmeflaske og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.

Jeg fornemmer, at I allerede følger en plan som nogenlunde ligner denne :) I hvert fald skriver du, at han får morgenmad, formiddagsmad, frokost, 2x eftermiddagsmad, aftensmad og godnatgrød, så det er super. Godnatgrøden ligger med vilje efter badet og lige før han får sin aftenflaske og er på den måde med til at mætte ham lidt ekstra til natten. Og så får han som sagt en drømmeflaske sen aften.

Nogle gange er det en fordel at tilbyde ...


Annonce

... ham drømmeflasken mere eller mindre i søvne, hvorefter han så blot sover videre, og du kan gå i seng og få sammenhængende søvn. Andre gange fungerer dette ikke, og så kan det være bedre, at du giver ham flasken første gang han melder sig selv, og derefter kan han så sove videre.

Det er altså lige nu fint med to flasker i døgnet - samlet ca. 400 ml. Hvis han allerede har en rytme som dette og spiser som jeg skitserer i dagsplanen, så burde han være dækket rigtig fint ind og burde ikke ernæringsmæssigt have behov for ekstra mælk om natten. Og for at vænne ham fra dette, så vil det være rigtig godt, at du så gradvist skærer ned i mængden af mælk. Du skal ikke give ham vand, som du har forsøgt, for det bliver han ked af, og samtidig er det ikke meningen, at han nu skal lære at drikke vand i stedet - han skal lære at sove uden flasken... Og du kan heller ikke stoppe med flasken fra den ene dag til den anden, det vil være for hårdt for ham :)

Det er nødvendigt, at du trapper gradvist ud. Det betyder, at hvis du lige nu giver ham 200 ml, så skal du skrue ned til 180 ml, 160, 140, 120, 100 ml indtil han blot kan blive tilbudt lidt mælk af en kop og til sidst helt kan undvære. Og samtidig med at du gør dette, så skal du indføre putteklud, bamse eller lignende, så han får et nyt ritual og en ny måde at finde ro på.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de begynder at kunne bruge en klud eller bamse bevidst, så det er helt naturligt, at han ikke har taget dette til sig endnu. Men du må meget gerne bruge det - og bruge det hele tiden, også i løbet af dagen, så den nye ting bliver lige så meget en tryg følgesvend for ham, som flasken er nu :)

Og når han så om lidt bliver 12 måneder (stort tillykke med det:)), så skal han på samme måde trappes gradvist ud af drømmeflasken. Så han også her får mindre og mindre og til sidst lærer helt at undvære. Og til sidst skal han så trappes ud af sin flaske, før han puttes om aftenen. Igen gives mindre og mindre af gangen og samtidig sættes et nyt ritual i stedet. Det kan være puttekluden, at du synger en bestemt godnatsang, bruger bestemte kærtegn og lignende - så alt det han kender og er vant til stadig er der, og det kun er flasken som fjernes. På den måde er det stadig trygt og dejligt at falde i søvn.

De fleste børn stopper med sidste flaske, når de er mellem 13-15 måneder gamle og på den måde har I stadig lidt tid at løbe på :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce