Annonce

Annonce

Svar: Øreproblemer og rejse


23. august 2018

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Hvis jeres dreng er blevet rigtig forkølet, og du derfor tænker, at han har fået mellemørebetændelse eller atter har væske i mellemøret, som generer ham, så kan det være en god idé, at du lige drøfter med jeres læge, hvordan I skal forholde jer. Har han brug for antibiotika, skal han naturligvis behandles, men ellers er det begrænset, hvad man kan gøre ved det, især når der er tale om så lille et barn...

Vores øre består af et ydre øre, et mellem øre og et indre øre. Mellemøret består af trommehinden, mellemøreknogler og et slimhindebeklædt hulrum, og dette hulrum er påvirkeligt af trykket i kabinen. Hvis vi er forkølede, så kan der ikke passere luft ind i mellemøret, hvilket skaber et undertryk og trommehinden suges indad - og står det på over længere tid, så kan man få nedsat hørelse, og det kan også udvikle sig til mellemørebetændelse.

Det er normalt ikke "farligt" at flyve med væske i mellemøret, men det kan gøre rigtig ondt... de fleste voksne og større børn vil kunne trykudligne, men det kan små babyer naturligt ikke - og det kan faktisk nogle gange gøre, at der så kommer yderligere væskedannelse i mellemøret...

Hos babyer er den bedste løsning at give barnet noget at drikke - altså bryst eller flaske, fordi det at barnet synker vil hjælpe med at udligne trykket. Det kan også hjælpe at gabe, men det er svært at få små børn til at gabe bevidst :) Hvis din dreng bruger sut, vil det også være en rigtig god idé at lade ham have ...


Annonce

... en sut i munden, når I letter og lander.

De fleste ørelæger anbefaler, at man lader barnet være vågen under landing, fordi man naturligt trykligner mere, når man er vågen, end når man sover. Hvis barnet sover under landing kan trykket i øret derfor være ekstra højt, når man er landet - og derved kan det gøre ekstra ondt... Jeg tænker dog, at med så lille et barn som jeres dreng, så kan han også blive meget ulykkelig af at blive vækket og derfor begynde at græde over dette - og det kan være lettere at trøste ham, når I er landet, end når I sidder i en flykabine med sikkerhedsbæltet fæstnet.. Nogle gange oplever man også, at barnet ikke reagerer særlig meget på landingen, netop fordi det har sovet, imens det har stået på...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Man kan godt købe ørepropper til flyturen, som skulle kunne hjælpe barnet med at trykudligne.. Jeg ved dog ikke om jeres dreng vil kunne passe nogle af disse, da han jo sikkert stadig har små ører, og de fleste ørepropper er til børn fra 1-10 år... Samtidig skulle ørepropperne også kunne dæmpe nogle af de lyde, som måske vil forskrække ham, ligesom de skulle indeholde et filter, som kan sikre at pollen, bakterier og andre partikler ikke sætter sig ind i øret... Hvis han kan passe dem, så tænker jeg, at der jo ikke sker noget ved at prøve - jeg synes, du skal prøve at kontakte jeres ørelæge og høre hvad han/hun siger til, at I prøver dette...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at jeg ikke har medført yderligere forvirring... Rigtig god ferie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.

Autostol nyfødt

Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce