Svar: Putteritual til nat
Kære Kris
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Det lyder som om at jeres dreng er ved at ændre lidt søvnvaner, fordi han nu begynder at kunne sove en lidt længere middagslur. Og det påvirker naturligt resten af dagens rytme og forløb.
Det vil sandsynligvis være sådan, at jeres dreng begynder at tage sin 3. lur om aftenen f.eks. mellem kl 18-19, hvorefter han så vil være vågen, kan komme ind og hygge sammen med jer i stuen osv. Ofte vil han spise meget hyppigt i løbet af aftenen og på den måde fylde sig ekstra op til natten og kunne tage et lidt længere søvnstræk der. Din mælk er om aftenen mere koncentreret, og de hyppige måltider giver ham små mængder koncentreret mælk, som mætter ham ekstra, og som derfor giver den ekstra gode nattesøvn lige nu :)
Der er naturligvis også den mulighed, at han begynder at få en rytme, hvor han går til ro for natten kl 19-20.. og det må han også gerne. Udfordringen er lidt, at jo tidligere han går i seng, jo tidligere vil han naturligt også stå op - eller sagt på en anden måde, det kan være nødvendigt, at I står tidligt op, fordi hans nattesøvn ellers bliver for lang og hans dagssøvn for kort.
Det betyder altså, at hvis han går i seng allerede kl 19 og så pludselig så sover til klokken er 8.30, som du har beskrevet i dit forrige brev, så får han pludselig en nattesøvn, der varer 13.5 time. Og da han "kun" har brug for ca 15 timers søvn i døgnet, så vil der egentlig kun være 1.5 time tilbage at sove lure i - og det er for lidt. Der kan naturligvis sagtens være nogle dage, hvor han sover mere og viser behov for ekstra søvn, og det skal der naturligvis være plads til, men generelt er det ikke så hensigtmæssigt, hvis hans nattesøvn er så lang, der er nødt til at være en vis balance mellem hvor mege than sover om ...
... natten, og hvor meget han sover om dagen, hvis han skal trives optimalt. Du har netop tidligere skrevet til mig, fordi du oplevede, at han sov for korte lure om dagen...
Jeg tænker derfor, at du enten skal tage ham op om aftenen, gå i stuen med ham, hygge, pludre, amme osv. så du hjælper ham med at have en vågenperiode om aftenen og ikke starte natten alt for tidligt, eller i stedet stå op og starte dagen tidligere, så hans nattesøvn bliver afkortet om morgenen, og han i stedet kan blive puttet til nogle lidt længere, gode lure i løbet af dagen.
Det er meget tænkeligt, at hans rytme vil ændre sig, og at de ændringer du netop oplever nu skyldes, at du har arbejdet bevidst på at få forlænget hans dagssøvn. Hele dagens rytme spiller naturligt ind på søvnen, og det lyder som om, at han pludselig har øget sit søvnbehov generelt. Søvn avler søvn siger man, og det lyder faktisk til at være tilfældet hos jer. Det vil dog naturligt ændre sig igen i takt med at han begynder at fornemme den nye rytme (får den ind i kroppen kan man sige ), bliver lidt ældre, får længere vågne aktive perioder osv. osv. Der er flere ting, som spiller ind.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så.. hvis du vælger at satse på en nattesøvn, som starter tidligt, så skal putteritualet være omkring kl 19.. Vælger du derimod at forsøge med en 3. lur omkring kl 19 og derefter en vågenperiode, så skal putteritual ligge, når du putter ham til natten - og det kan så være måske kl 22 i stedet...
Hvis du ønsker, at nattesøvnen skal starte kl 19, så vil det være rigtig godt, at du bibeholder amningerne i værelset og lader ham blive der. Men hvis du derimod vil forsøge med den senere rytme, så vil det være godt at tage ham op og amme ham i stuen, og udnytte lyset, muligheden for aktivitet osv.
Håber dette besvarer dine spørgsmål :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.