Svar: Mor-glad pige
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt, at jeres datter er glad for sin mor - det må hun naturligvis gerne være, men naturligvis skal far også være der og kunne tage del i hendes hverdag :)
Der kan være flere ting, som spiller ind. Det ene er hendes alder - hun har en alder nu, hvor hun naturligt er mere bevidst om sit eget køn - at hun er en pige, mor er en pige, men far er en dreng.. og det kan nogle gange godt skabe en slags "pigesammenhold", hvor far holdes uden for. Måske oplever hun det i børnehaven - at nogen på den måde holdes udenfor - og så afprøver hun naturligt dette derhjemme...
Det kan også handle om, at I har fået en lillebror, og da mor går hjemme og tager sig af ham, så følger hun sig måske lidt tilsidesat. Da hun samtidig har en større søskende, så er hun jo mellembarnet - og det kan være en ret svær rolle at udfylde - for er hun lille eller er hun stor... Hun kan derfor godt reagere lidt ekstra på dette ved netop at klynge sig til mor og kræve, at mor skal tage sig af hende og være der for hende - en måde at sikre sig, at lillebror ikke tager hendes plads, at hun ikke pludselig bliver glemt, og måske en måde stadig at sikre sig, at hun får lov til at være lidt lille...
Det er vigtigt, at du prioriterer hende og lader hende mærke, at du er der for hende stadig væk. Det kan f.eks. være en god idé, at det er mor som kommer og putter om aftenen, når hun skal sove, så hun er sikker på, at mor nok skal sige godnat. Det er også vigtigt, at du en gang imellem prioriterer at lave noget sammen med hende, som kun er for jer to, så hun på den måde stadig føler sig prioriteret og set.
Når det så er sagt, så er det også vigtigt, at far tager aktivt del i hverdagen og dermed også i de ting, som skal ske omkring jeres datter. Far må meget gerne aflevere og hente i institution, tage hende med op at handle, vaske bil osv. uden at mor er med, ligesom far f.eks. kan være den som altid sørger for bad om aftenen, smører hende ind i creme, børster hendes tænder osv. Og det er her meget vigtigt, at du bakker op om, at far sagtens kan, og at det netop er far. Det betyder, at du skal sætte direkte ord på "nu bader far dig", "det er far som læser godnathistorie i dag" osv. så hun hører, at du er helt enig i, at det er sådan det er. Og så kan du sige "jeg kommer og kysser godnat, når far har læst", så du samtidig anerkender, at hun naturligt vil sige godnat til dig - og far skal gøre det samme "jeg ved godt, at du gerne vil have mor, nu læser jeg, og så kommer mor, når jeg er færdig med at læse" eller lignende.
Du må også gerne gøre det i hverdagen, når hun f.eks. skal have jakke på, vil have at mor hælder mælken op i glasset, protesterer over, når far vil hjælpe osv. Sæt ord på "nu hjælper far dig, jeg er lige her", så hun direkte hører, at nu er det far - og det er helt fint, at det netop er far. Det er vigtigt, at du ikke per automatik tager over - jeg forstår godt, hvis I en periode har valgt den nemme løsning at lade mor gøre det hele, fordi så er der ro - og I skal naturligvis også vælge jeres kampe, men det er vigtigt, at du ikke altid tager over. Hvis du gør det, så ...
... signalerer I jo et eller andet sted, at far ikke kan, og at det er okay at protestere...
Det er også vigtigt, at I forældre i hverdagen prioriterer hinanden og viser direkte, at I er glade for hinanden. I skal kysse, kramme, gå med hinanden i hånden, sætte jer ved siden af hinanden ved bordet, sidde sammen i sofaen osv. så I fremstår som en enhed. Det signalerer, at I to har noget sammen, når I er glade for hinanden, og det gør det sværere at spille jer ud mod hinanden....Der skal naturligvis være masser af plads til at jeres datter også kan blive kysset og få masser af kram, hun må gerne komme og være med sammen med jer - ingen skal holdes udenfor :)
Derudover så er det vigtigt, at far er opmærksom på ikke at signalere, at han føler sig såret eller føler sig afvist. Det er helt naturligt, at far bliver ked af det og det gør rigtig ondt, når jeres datter afviser ham igen og igen - men hun har en alder nu, hvor hun naturligt forsøger at finde ud af, hvad det hun gør, gør ved andre - og det er her naturligt spændende at finde ud af, hvordan far reagerer, når hun afviser ham. Hvis far derfor lader sig "skubbe væk", så kan det nogle gange gøre, at hun gør det mere og mere, og dermed kan det forstærke problemet.
Det kan derfor være en god idé, hvis far gør det modsatte af at trække sig - altså i stedet giver hende ekstra nærhed og tæt kontakt. Det skal være på en sjov måde, så hun oplever det sjovt. Hvis hun f.eks. afviser far og siger, at mor skal, så kan far sige f.eks. "din lille bølle, vil du have din mor, her kiiiiilder vi en morfis" - fange hende og kilde hende, så hun mærker direkte, at far ikke lader sig skubbe væk, og at far rigtig gerne vil hende, og at det faktisk er rigtig dejligt at være fysisk sammen med far :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er igen vigtigt, at far også nogle gange sætter ord på, at nu er det ham. F.eks. "Nu hjælper jeg dig, jeg skynder mig, og så kommer du hen til mor bagefter" - på den måde holder far fast i, at han sagtens kan hjælpe og har helt styr på det - men samtidig anerkender han, at der naturligt også kan være et behov for mor.
Det er super godt, hvis far og datter laver ting ud af huset - som jeg kan læse ud af dit brev, at de forsøger - og du skriver, at det ofte går godt, men når de er hjemme igen, eller hvis du har været væk og kommer tilbage, så søger hun atter mor. Det er helt okay. Det vigtigste er, at det netop går godt, når det blot er de to sammen - de har begge brug for at mærke dette i hverdagen, og det vil være med til at styrke båndet mellem dem.
Det kan derfor også være en god idé, hvis de to kan gå til noget sammen. Det kunne f.eks. være svømning i weekenden, fordi netop svømning kræver meget hjælp med af- og påklædning, bad osv. ligesom hvis de er i vandet sammen, så kræver det også tillid og tæt fysisk kontakt mellem de to... Og det kan give dem begge en rar følelse at mærke dette, og at de netop har glæde af hinanden. Det kan være meget berigende, at de to laver noget sammen, hvor mor ikke er med - og hvor de så kan fortælle om deres oplevelser sammen, når de er hjemme igen :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke til jer alle:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!