Svar: Alenetid vs samvær

---

Kære lidt trætte mor

Tak for dit brev og dine meget fine tanker :)

Jeg synes faktisk, det du fortæller, lyder meget fint. Du og jeres datter lyder til at være rigtig meget sammen :) Hun er i pre-school om formiddagen, kommer hjem, hvor I hygger jer, får en hvilesnack osv. og hun tilbydes en middagslur. Og herefter forsøger du så at inddrage hende i hverdagens gøremål, samtidig med at du også lader hende selv fordybe sig i forskellige aktiviteter... Det lyder fint :)

Du kan naturligvis ikke være sammen med hende og omkring hende hele tiden, og det er helt okay, at du ikke er den, som lægger dig og bygger togbaner eller leger med klodser. Der må godt være forskel på mor og far her, og du gør så nogle andre ting. Det er helt i orden :)

Det vigtige er, at du er tilgængelig, og at hun har en oplevelse af, at du naturligt vil hende, og er der for hende, når hun har brug for dig. Ligesom du naturligvis som nu fortsat skal spørge ind til den aktivitet, hun er igang med, nogle gange deltage sammen med hende - så I ikke altid laver hver jeres ting, men også gør forskellige ting sammen.

Du fortæller, at du gerne vil være nærværende og deltagende, når hun er vågen, og du spørger indtil samvær med en nærværende forælder...du spørger blandt andet, om man kan have alenetid sammen, hvor I f.eks. hver især sidder med jeres bog ved siden af hinanden.. Og man kan tale om to forskellige former for nærvær:

- Der er de korte, gode stunder - det man kan kalde øjebliksnærvær. Det er alle de små øjeblikke, som opstår uden at være planlagt. Det er f.eks. når du står og laver mad, og hun kommer med en tegning, som du skal se... du slipper madlavningen, kikker på tegningen og taler med hende om den, og det hun har lavet - du er nærværende og interesseret i det hun viser dig - og efterfølgende, går du videre med madlavningen igen.

- Og så er der de længerevarende stunder, hvor I bruger timer eller en hel dag på at opleve og dele oplevelser med hinanden. Hvor I er sammen, mærker hinanden, deler følelser - glæde, begejstring, sorg, vrede osv. alt efter hvad det er I er sammen om og oplever.

Nærvær betyder, at man skal være hundrede ...

---

---

... procent tilstede i situationen. Vi kan ikke tjekke telefonen, sende en e-mail eller lignende, når vores barn forsøger at fortælle os noget. Når vi er nærværende, så lytter vi til barnet, ser barnet, sætter os ind i barnets situation - det nytter ikke noget, at vi sidder og tænker over, hvad der skal ske til mødet i morgen eller i tankerne er igang med at planlægge aftensmad...

Og der er ingen tvivl om, at din datter med det samme vil fornemme, om du rent faktisk er mentalt til stede, og om du interesserer dig for hende, det hun siger, viser dig osv. Hun mærker med det samme, hvis du ikke er nærværende... Og netop fordi du er der, viser dig tilgængelig, som du gør, så tror jeg faktisk, at hun føler sig set - også selvom hun nogle gange sidder alene, tegner eller laver perleplader for sig selv :)

Du kan evt. tænke på dit forhold til din mand. Der vil naturligt i jeres forhold, være intense øjeblikke, hvor I ser på hinanden, føler og mærker hinanden og båndet mellem jer. Der vil også være perioder i løbet af dagen, hvor I blot er sammen, hvor I registrerer hinanden og er der for hinanden, men ikke på en intens måde. Og sådan er det naturligt også i forhold til jeres datter. Der vil i løbet af dagen være perioder, hvor vi er hundrede procent nærværende, og så vil der være perioder, hvor vi er hver for sig, hvor jeres datter foretager sig noget andet, end du gør...

---

---

---

Og jeres datter har brug for begge dele. Hun har brug for de korte intense øjeblikke af nærvær og for nærvær over tid :)

Det er vigtigt at nævne, at man sagtens kan være sammen, uden at være nærværende. I kan faktisk være mere nærværende, når I sidder med hver jeres bog ved siden af hinanden i sofaen, end hvis I f.eks. tager i zoologisk have sammen.

At være nærværende betyder, at man kan være sammen uden at have et formål - andet end at være sammen. I kan godt alle sammen være i zoologisk have, men om I er nærværende afhænger helt af, hvorvidt I er sammen om det I ser og oplever i Zoo, om I deler oplevelsen med hinanden... :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker videre - og at det også giver lidt ro med på vejen :) Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---