Svar: Bange for sygdom
Kære Claudia
Tak for dit brev og dine ærlige tanker omkring dine bekymringer :)
For de fleste af os er det ikke noget vigtigere, end at vores børn har det godt. Og der er ikke noget vi ønsker mere, end at de skal have et godt og lykkeligt liv. Derfor forstår jeg godt, at du nogle gange kan være bange for, at din dreng skal fejle et eller andet, hvor du ikke kan hjælpe ham ...
Når det er sagt, så er det dog vigtigt at nævne, at de bekymringer og tanker du har ikke bør fylde så meget i hverdagen, at du generelt går og er bange for, at der skal ske din dreng noget, eller at han skal fejle forskellige ting. Hvis du generelt er mange bange eller nervøs på din drengs vegne, så vil det være rigtig godt, at du taler med din læge omkring dine tanker. Du kan evt. tage dit brev med og vise det til lægen, så din læge kan se, hvad det er du går og tænker på :)
Med hensyn til udslæt, knopper, tørre pletter osv. Så er det helt naturligt, at små børn får dette - også uden at det betyder, at de har allergi eller lider af børneeksem.
Udslæt kan skyldes rigtig mange ting. Det opstår f.eks. ofte i forbindelse med forkølelser, hvor barnet har fået en infektion (virus eller bakterier) og i forbindelse med forskellige børnesygdomme. Det kan også skyldes solpåvirkning eller skyldes tør luft eller manglende luft til huden eller fugtighed på huden... børn kan f.eks. også sagtens få udslæt omkring munden, når de spiser grød, tomater og lignende - uden at det handler om eksem eller allergi, men fordi fødevarerne irriterer barnets hud.
Når din dreng har udslæt, så skal du naturligvis altid overveje, hvad det mon kan være. Det kan være værd at overveje, om det lige er startet, eller om din dreng har haft udslættet i længere tid. Du skal også lægge mærke til, hvordan det ser ud - er der røde plamager, er der tale om afgrænsede pletter, knopper, er det tørt, fugtigt, er der vabler, sidder udslættet nede i huden, eller kan du mærke det, når du stryger dine fingre hen over det osv.
Det kan også være en god idé at overveje, om din dreng har feber. Hvis han har en infektion, så vil han ofte også have feber, og hans udslæt vil så ofte netop skyldes den infektion eller sygdom, som han har. Det kunne f.eks. være 3-dages-feber, skoldkopper, lussingesyge eller lignende. Der er dog også børnesygsomme som giver udslæt, selvom barnet ikke har feber.
Børneksem er en hudsygdom, som giver tendens til tør og kløende hud. Huden mangler naturlige fedtstoffer, som skal sikre at hudcellerne holder på fugt. Man sammenligner det ofte med en mur af mursten, hvor mørtlen mellem stenene mangler. Det gør muren skrøbelig og modtagelig for infektioner, og sådan er det også for børn med børneeksem, - fugten fra deres hud fordamper meget let, huden bliver tør og føles ru. Immunsystemet er nedsat hos børn med børneeksem. Det betyder, at hudens evne til at bekæmpe udefrakommende bakterier og virus er nedsat og huden er derfor ekstra modtagelig for infektioner.
Børneeksem er delvist arveligt og derudover spiller ...
... miljøet også en rolle. Hos mange børn med børneeksem vil man opleve, at forældre eller søskende har haft høfeber, astma eller selv har haft børneeksem.
De udslæt din dreng har haft i knæhaserne behøver ikke have noget med børneeksem at gøre, men jeg kan naturligvis ikke udelukke det. Det kan sagtens skyldes, at han har haft det varmt, at hans bukser har generet ham og måske siddet lidt tæt. Måske har han kløet, svedt osv. og huden er derfor blusset op.
Det udslæt, som din dreng har på den ene balle kan sagtens skyldes, at bleen holder på fugtigheden, og at der ikke kommer luft til så tit... :) Det kan naturligvis også være en reaktion på bleen, nogle børn får det, man kalder for bleudslæt. Det er røde plamager, som der kan gå hul på, og hvor der også kan komme sår. Børn kan også få svamp i bleområdet. Derfor er det vigtigt at skifte bleen tit og også lade ham ligge og "lufttørre" med bar numse, så huden får luft :)
Tør hud, som du beskriver kan naturligvis godt skyldes eksem. Hos helt små børn starter eksemet ofte på kinderne, hagen og i hårbunden. Det kan også sidde på arme og ben, og hvis det sidder her, vil det ofte side på forsiden af benene og på yderside af armene.
Hos større børn sidder børneksem ofte i albuebøjninger og i knæhaser og på hænder, håndled og ankler. Nogle har også problemer med eksem bag ørerne og mange børn har problemer med eksem på fødderne - især om vinteren.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal naturligvis i hverdagen forsøge at forebygge allergi og børneeksem hos din dreng. Det gør du f.eks. ved at undgå tobaksrygning, sørge for et sundt indeklima uden røg, fugt og for meget støv, undgå parfumerede hudplejeprodukter, rengøringsmidler og lignende - vælg svanemærkede produkter og gå efter Astma-Allergi Danmarks blå krans...
Hvis han har tendens til tør hud, så er det vigtigt, at du hjælper ham med en god hudpleje. Det vil være rigtig godt, hvis du en gang imellem bruger badeolie i vandet eller smører ham dagligt med en god creme, også gerne når han har været i bad. Du skal også være særligt opmærksom i vintermånederne og når frostvejret kommer... Og får han tegn på eksem, er det vigtigt, at du følger lægens anvisninger, hvis eksemen blusser op. Jo hurtigere du kan behandle ham og behandle rigtigt, jo bedre er det :) Det kan være en god idé at, du altid har en lille tube med fugtighedcreme med i tasken, så du kan smøre ham, hvis du pludselig oplever, at han virker lidt tør :)
Jeg vil anbefale dig Helens bog om børn og sygdom. I den kan du læse mere om de forskellige børnesygdomme, som børn kan få, hvad du kan gøre selv og hvornår du skal kontakte lægen... :) Men du skal naturligvis ikke læse den, hvis du tænker, at det vil gøre dig ekstra bekymret... :)
Man kan sagtens have et godt liv med både allergi og eksem :) Og der er rigtig mange ting, som spiller ind på, hvorvidt vi har et godt liv, ligesom der naturligvis er forskel på hvad vi hver især forstår ved et godt liv... :) Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger