Annonce

Annonce

Brev:

Fravænning - fra mor! - om natten


18. oktober 2018

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Fravænning - fra mor! - om natten

Kære Helen

Tusind tak for dit svar på mit brev start august. Jeg ville gerne takke dig dér men vidste ikke om man kunne det via et simpelt svar på din mail – så nu bruger jeg muligheden, her hvor jeg endnu en gang har brug for din hjælp!-)

Jeg har igen brug for dit råd til, hvordan vi kan komme videre i forhold til søvn. Dvs. nå til at få nogle længere stræk søvn, at min kæreste kan have ham noget af natten, at det kan blive trygt for Silas at blive puttet af en anden end mig (min kæreste, mor eller sambo), og endelig hvordan jeg bedst skifter ham over i hans egen seng. Jeg håber det ikke er for mange spørgsmål på en gang. Jeg oplever, at de hænger meget sammen, da det ene kunne hjælpe på det andet – men at intet af det er muligt pt.

Nu er Silas 8 måneder og jeg må desværre sige, at søvnen ikke er blevet bedre, tvært imod. Det er svært at vide om det er sult, motorisk uro, seperationsangst eller tænder. Det første kan jeg gøre noget ved, og jeg arbejder ihærdigt på at han får nok at spise gennem dagen, så han ikke skal ammes så meget, men han er ikke vildt interesseret i mad og vil hellere have brystet. Og han spiser stadig ca. hver anden time om natten! Det gode er, at han ikke har decideret vågne perioder i løbet af natten og har en tydelig forskel på nat og dag. Men han vågner altså mellem 5 og 9 gange i løbet af en nat, der varer fra ca. kl. 20.30-21 til ca. kl. 7-7.30. Nogle gange skal han have bryst, og andre er jeg heldig at han vil acceptere en sut, men det er stadig hver anden time han skal spise.

Derudover er der meget uro og kalden, og ofte vender han sig 90grader og forsøger at nå mig med sine fødder – som om at han gerne vil kunne mærke mig hele tiden. Allerhelst vil han sove i min armhule, men det er jo en glidebane ift. at han gerne snart skal over i sin seng.

Derudover har det været helt umuligt for min kæreste at have ham i løbet af natten. Vi har forsøgt, både at han har ham i starten af natten (som du foreslog i dit sidste svar), hele natten og fra tidlig morgen, men Silas bliver lige ulykkelig/utrøstelig hver gang. Sidste gang, hvor min kæreste havde ham to nætter med to nætters mellemrum (fordi jeg var helt slidt ned), syntes jeg, at hans søvn de følgende nætter blev endnu mere urolig, og han søgte mig endnu mere.

Han sover stadig på sin egen madras i min seng (min kæreste og jeg sover separat). Jeg ammer siddende i sengen til det sidste måltid før putning, giver ham en sut og putter ham på hans madras med hans dyne og ligger ved siden af ham til han sover (det gør han hurtigt for det meste). Derefter kan jeg fint forlade rummet. Han vågner dog tit igen og søger mig – og falder i søvn igen med det samme han ser mig.
I løbet af natten ammer jeg liggende.

Jeg har forsøgt mig med vælling ved sengetid, men det ser ikke ud til at ...


Annonce

... give ham et længere stræk. Jeg har også forsøgt mig med dit råd om at trække brystet til mig efter lidt tid og udskifte det med en sut, men det virker sjældent, og så vågner han alligevel hurtigt efter og vil have bryst igen.

Jeg har overvejet at tage en ’kold tyrker’ med ham hvor jeg simpelthen nægter ham brystet ud over hver 3-4 time og så tage den kamp der måtte komme. Prøve det nogle nætter og se om han kan vænne sig til at spise sjældnere. Hvad mener du om det?

Vællingen ved sengetid er også med henblik på, at han vænner sig af med at få bryst som det sidste, hvilket kan gøre det muligt for andre at putte til natten. Tror du det vil virke?

Du har skrevet, at det kan være en ide at flytte ham over i sin egen seng, men jeg kan ikke forestille mig at skulle ud af min seng 5-9 gange på en nat, hver gang han kalder. Og sådan som han synes at behøve min nærhed under søvnen har jeg svært ved at se, hvordan han kan vænne sig til sin egen seng. Jeg kan ikke have hans seng op til min egen, da min seng er løftet ca. 1,20m over gulvhøjde.

Jeg har fået en tremmeseng i værelset, og har nogle få gange haft held med at putte ham til lur der. Jeg forestiller mig, at lurene er en god måde at vænne ham til at sove i sin egen seng og falde i søvn uden bevægelse eller at jeg ligger ved siden af. At sove i egen seng vil også gøre det muligt, at en anden end jeg putter ham, hvilket jeg snart får brug for. Det er dog ikke mange gange han har accepteret at blive puttet til lur i sin egen seng. Jeg har måske heller ikke været særligt insisterende…

Jeg har hørt flere bruge det at putte barnet, gå ud af værelset og så komme ind igen hvis barnet græder – for derefter at gå ud igen – og gentage dette til barnet sover. En anden model lyder på at komme ind igen med et bestemt minutinterval som øges hver dag, så barnet lærer at man kommer igen. Kan du anbefale en af de to tilgange? Er det i det hele taget et godt/dårligt tidspunkt nu at flytte ham over i sin egen seng?

Jeg har hørt, at der er et ’gyldent vindue’ når de er ca. 6 mdr. og nu er han jo 8 mdr. I så fald hvornår vil det være bedre? Det skal siges, at Silas altid har haft et stort behov for fysik kontakt, især til mig, og har skullet bæres meget i slynge el. lign. da han var mindre. Jeg bor i kollektiv, hvor vi lever meget tæt, bl.a. med to andre babyer, så han er vandt til andre mennesker og kan sagtens blive passet om dagen og puttes af andre til lur. Han har lige været gennem en periode, hvor det har været svært for ham, men det ser ud til at være bedre nu. Og han er åbenbart stadig dybt afhængig af mig om natten.

Er det ikke på tide, at dette ændrer sig? Og bør jeg være mere ’hård’ i min tilgang? Eller bør jeg bare følge hans individuelle behov for nærhed?

Jeg håber du kan hjælpe mig!

Mange hilsner
Silas’ mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce