Svar: 4,5 mdr. Natteroderi
Kære M
Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Det gennemsnitlige søvnbehov for børn i din drengs alder er ca. 15 timer i døgnet. Ofte er dette godt fordelt sådan, at barnet sover ca. 10 timer om natten og ca. 5 timer i løbet af dagen - men nogle børn gør det naturligt anderledes... :)
Din dreng sover ofte ca. 12 timer om natten fra kl 19 til 07, og så sover han ofte 4 timer i løbet af dagen fordelt med en time om formiddagen og tre timers middagslur. Samlet når han op på ca 16 timer i døgnet og ligger derfor over gennemsnittet, men dog stadig inden for normalområdet.
Der er dog ingen tvivl om, at når hans nattesøvn er så lang, så vil han naturligt ofte sove lettere og dermed sove mere uroligt. Han vil godt kunne ligge og småklynke, smaske, virke søgende, være motorisk urolig, ligge og baske med armene, sparke med benene osv. og vil have en del af de lyde, som du oplever...
Samtidig er det nødvendigt, at han om dagen spiser tit, hvis hans døgnbehov skal sikres og han sover så lang en nattesøvn som han gør. Og lige nu gør hans alder naturligt, at han kan have svært ved helt at koncentrere sig, når han spiser om dagen, fordi der sker rigtig meget spændende, som han gerne vil følge med i. Og spiser han ikke helt nok om dagen, så skal han naturligt søge dette ekstra om natten...
Han er også fysisk ved at være så stor, at han måske har behov for at få sat din mælkeproduktion lidt op, og dette gør han ved at melde sig hyppigere og ofte også søge brystet hyppigere om natten, fordi du producerer mere af det mælkestimulerende hormon i nattetimerne. Så hans uro kan naturligt også hænge sammen med dette...
Det er rigtig godt, at du forsøger at amme ham to gange mellem lurene om dagen, for på den måde at få fyldt ham ekstra godt op. Det er samtidig vigtigt, at du hjælper ham med at tømme et bryst af gangen, så hvis han f.eks. kan spise 2 x 10 minutter, så er det ofte bedre at han ...
... spiser 20 minutter på et bryst end 10 minutter på hvert bryst.. Jo længere tid han dier på et bryst af gangen, jo mere sikkerhed er der for, at han får den federe mælk med ud, som ligger tungere i maven og som hjælper på bedre søvn - hvis han spiser kortvarigt på hvert bryst, så får han en del vandholdig mælk, som kan give ekstra uro i maven og dermed også ofte uro under søvn.
Han må også meget gerne spise længere tid fra et bryst og så derefter blive tilbudt toppen fra modsatte side, så han får et egentligt måltid og derefter lidt at slukke tørsten:) Det sikrer også hans behov rigtig godt, samtidig med, at du får stimuleret begge bryster mellem hver lur, så din mælkeproduktion opretholdes rigtig godt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis det ikke hjælper at øge hans indtag af mælk om dagen, så kan det være tegn på, at han har behov for lidt skemad, som du også selv nævner. Jeg vil her anbefale dig, at du starter med lidt skemad om dagen. Giv ham få skefulde til max 1/2 dl. af gangen og når han kan spise dette uden problemer og maven fungerer, så kan du begynde at tilbyde ham lidt skemad om aftenen. Det er bedre, at han tilbydes 1/2 dl. to x daglig end at han spiser 1 dl. på en gang lige nu :) Sammen med skemaden skal han tilbydes vand af kop og han skal stadig ammes som han plejer - skemaden kommer ud over hans vanlige mælkeindtag.
Man kan godt overveje, om du om aftenen skal vække ham, når han har sovet en times tid i håb om, at han efter et par timers vågenhed måske vil sove bedre og mere sammenhængende om natten. Så han f.eks. sover en time mellem 19-20, kommer op, er vågen og aktiv og puttes til natten ca kl 22... Men som du beskriver det lige nu, så ville jeg se tiden lidt an og se om tiden måske arbejder lidt for jer. Der sker rigtig meget med hans søvn og udvikling netop nu, og derfor vil der naturligt ske ændringer i løbet af den næste 1-2 måneder...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.