Annonce

Annonce

Svar: Søskendekonflikt og skæld ud


1. november 2018

Kategori:
Alder:
6 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor, der går hjemme :)

Tak for dit brev - og velkommen tilbage - dejligt, at du har fået lyst til at skrive igen:)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og umiddelbart tænker jeg, at der kan være flere ting, som spiller ind hos jer. Du må derfor selv vælge lidt til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge, og hvad du ikke kan... :)

Du nævner, at du går hjemme med lillebror, du har taget ham ud af dagpleje for at passe ham selv, jeres datter er i børnehave 1-3 dage om ugen, og storebror er netop startet i skole. Det er rigtig dejligt, at I har prioriteret jeres børn i hverdagen, og at du går hjemme med den yngste og kan være fleksibel i forhold til de to ældste børns behov. Ingen tvivl om at alle tre børn har stor glæde af dette. Du nævner ikke, hvorfor I har valgt denne løsning, men det kan naturligvis godt spille ind, hvis det f.eks. skyldes stress og hektisk hverdag hos jer forældre. Hvis du f.eks. har haft en periode med stress, så kan jeres børn godt være påvirket af dette - og nu hvor du har fået mere ro og overskud i hverdagen, så er der måske mere plads til, at de kan reagere.... og det kan godt være en del af forklaringen på, hvorfor I lige nu, og det sidste års tid, har oplevet flere og flere konflikter...

Derudover spiller det naturligt ind, at I har flere børn, og at jeres børns rolle i familien naturligt har ændret sig i takt med, at en lille ny er kommet til. Jeres ældste dreng har skulle finde ud af at dele mor og far med lillesøster og derefter med lillebror - finde ud af at gå fra at være enebarn til at være storebror. Jeres datter har været lillesøster og dermed haft rollen som den yngste - og hun skal efter at lillebror er blevet født, finde ud af at være den mellemste - som naturligt betyder, at hun nogle gange skal være stor og andre gange er lille...

Det er vigtigt at have en rolle i familien, og det er vigtigt at vi husker på, at vores børn er helt deres egne. Selvom de har gener fra samme mor og far, så er de små individuelle personligheder - og selvom vi gerne vil opdrage vores børn ens, så skal de nogle gange opdrages forskelligt. De skal naturligvis opdrages efter samme overordnede værdier - de skal f.eks. alle lære respekt for hinanden. De skal også have samme nærhed, omsorg, kærlighed. De skal lyttes til, anerkendes, og I skal være der for dem alle tre - men I skal også lægge mærke til, hvad de hver især har brug for, og hvor I kan støtte dem hver især.

Du nævner f.eks. at "bare storebror ville inddrage hende i sin verden", så ville hun gøre alt for ham. Og du skriver også, at storebror ofte brokker sig, hvilket tærer på jeres ressourcer. Du nævner, at du ville ønske, at de kunne lege mere sammen, og at de kunne være ovenpå, uden at der opstod konflikt...

Jeg forstår godt, hvad det er du skriver - for det er virkelig dejligt, hvis vores børn kan finde ud af at lege sammen og har glæde af hinanden - og det kan de fleste børn også, er de væk hjemmefra, så ved de godt, hvem der er familie og kan godt holde sammen mod andre - men hjemme er det ikke altid sådan. Og det lyder lidt som om, at I måske skal prøve at gå væk fra tanken om, at de helst skal lege sammen og finde ud af at være sammen og i stedet give dem mulighed for at lave ting hver især - fordi de netop er forskellige, og de har brug for at blive set, som de individuelle mennesker de er. Og føler de sig set hver især, så bliver deres overskud overfor den anden naturligt større...:)

Det er vigtigt, at der er ting, som storebror kan og får lov til, fordi han netop er den ældste, og som lillesøster og lillebror ikke kan endnu. Det er vigtigt, at han nogle gange kan lege alene, uden at de yngste søskende er der og skal være med... Det er vigtigt, at I laver ting med storebror alene, så han oplever, at han nogle gange bliver prioriteret, og at han ikke altid skal tage hensyn til de yngste, men at ting også kan foregå på hans præmisser, og det han gerne vil.

Jeg tænker også, at det er vigtigt, at I ...


Annonce

... taler med storebror om nogle af alle de konflikter I har. Du skriver, at du bliver provokeret af ham, at han fylder ekstremt meget i jeres familie, at du kommer til at råbe og skælde ud - hvilket du slet ikke ønsker. Og der er heller ikke tvivl om, at det sker, fordi du føler dig magtesløs i situationen. Du når helt derud, hvor du bare ikke aner, hvad du skal gøre, bliver ked af det, frustreret, vred.. Det er helt naturligt, at du reagerer sådan, selvom det naturligvis er uhensigtsmæssigt, hvilket du jo også godt ved :) Men storebror har det lige så svært, og det vil være en rigtig god idé at tale med ham om, hvordan I mon kan undgå disse situationer.

Han er 6 år nu og vil højst sandsynligt godt kunne sætte lidt ord på, hvad det er, han oplever, som problematisk i hverdagen - og det er vigtigt, at I giver ham mulighed for at sætte ord på dette og lytter til, hvad han siger, uden at dømme og uden at ville ændre på det. Så hvis han f.eks. siger "du bliver bare altid så sur", eller "du vil altid hellere lege med lillesøster end med mig", eller "det er altid mig, der får skæld ud" eller lignende. Så lyt og anerkend det han siger - uden at sige "det passer da ikke...", "jeg har da lige lege med dig" eller lignende.

Tal med ham om, hvad I kan gøre for at ændre på situationen, så det bliver hyggeligere for jer alle at være der. I er 5 i jeres familie, og I skal være sammen, bo sammen, og det skal være dejligt for alle. Sådan er det at være en familie - og det kan I sagtnes forklare ham, og han vil sandsynligvis godt kunne komme med nogle forslag til, hvad I kan ændre, eller hvad I kan gøre, i stedet for at skælde ud... I skal naturligvis lytte til ham, og hvad han giver udtryk for vil være rart for ham, ligesom I kan tale med ham om, at der er grænser for, hvor meget man kan drille og være efter sin lillesøster, fordi det jo også skal være rart for hende at være der, det skal være rart for alle :)

Søskende kan sagtens skændes over, hvem der f.eks. skal sidde ved siden af mor, som du nævner i dit eksempel. Og her er der naturligvis forskellige muligheder. I kan f.eks. lave en plan for dette, som hænges på køleskabet, og hvor alle skiftes til at få plads ved siden af mor - så far også nogle gange sidder der :) Det er vigtigt for børn at der er retfærdighed og her kan en helt fast plan nogle gange hjælpe, for når man følger planen, så er det ikke noget at diskutere - altså hvis planen i øvrigt er retfærdig :)

I kan også tage det som det kommer og opstår der så konflikt, og så evt. lægge det ud som et spørgsmål "det er svært det her, der er jo kun en mor, så hvad gør vi?" for at få dem til selv at være med til at finde en løsning på en mulig konflikt. Måske bliver løsningen, at mor har et barn på hver side, eller at den ene sidder ved siden af mor til morgen, den anden sidder ved siden af mor i aften, eller I dag er det far, som sidder ved siden af mor...

En måde at hjælpe børn gennem konflikt på og give dem begge mulighed for at føle sig lyttet til og opleve en følelse af retfærdighed, som naturligt er vigtigt for dem, kan være følgende:


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Sæt ord på følelsen: "Jeg kan høre, at du synes det er uretfærdigt".

Sæt ord på problemet: "Det er svært det her, vi har jo kun en mor, men tre børn".

Giv et forslag: "Jeg tænker, at X sidder ved siden af mor nu, og Y sidder ved siden af mor til aften".

Spørg ind til, hvad de tænker: "Er du enig? Kunne det være en løsning?", så hvert barn føler sig lyttet til og mødt, men samtidig også får mulighed for at føle sig aktivt inddraget i at finde en løsning...

Jeg vil anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den er der blandt andet også et kapitel omkring søskende og hvordan man kan give sine børn et godt søskendeforhold. Du kan i bogen også læse om at skælde mindre ud, at undgå sammenligninger mellem børnene, at hjælpe søskende gennem konflikter og meget mere...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.

Curling vs. Selvstændighed?

Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....

Læs hele brevet og Helens svar


10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

Sur 2-årig

Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Hård ved lillebror

Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce