Annonce

Annonce

Svar: Ammestop - 2 mdr.


17. november 2018

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som den helt rigtige beslutning for jer at gå over til flaske, og der er mange fordele ved dette :) Du ved for det første præcist, hvor meget mælk lillesøster drikker, hvilket i sig selv kan give lidt ro, fordi hun taber sig og du er nødt til at sikre hendes behov, så hun vokser og trives, som hun skal. Derudover kan far også give hende flaske, hvilket giver dig lidt mulighed for at være der for storesøster, som jo har vist stort behov for mor i den nye situation - så din beslutning lyder til at være god for hele familien :)

Når man stopper med at amme hurtigt, så er der altid en risiko for brystbetændelse. Det kan man ofte undgå ved at trappe gradvist ned, men det er jo ikke altid, at det kan lade sig gøre...

Når man taler om brystbetændelse, så taler man ofte om den form for betændelse der opstår på grund af bakterier. Det vil sige, at der vil være sår eller revner i brystvorten, hvorved der kan trænge bakterier ind i brystet. Behandlingen vil være varme, massage, bad, lægge til hyppigt eller malke ud - og man behandler også med antibiotika, som er nødvendigt for at slå bakterierne ihjel.

Man kan dog også få det, man kan kalde for inflammatorisk brystbetændelse, mælkestase eller tilstoppede mælkegange. Det kan feks. skyldes, at en mælkegang er klemt af, og derved sker der en ophobning af mælk, som står og presser inde i brystet, uden at komme ud. Det kan også skyldes, at mælkekirtlerne er blevet så overfyldte, at der trænger mælk ud i det omkringliggende væk, og brystvævet bliver derfor irriteret. Det kan være voldsomt ubehageligt og kan sagtens give smerter.. Og ofte vil du også kunne se, at dit bryst bliver varmt, hårdt og rødt...

Det lyder til at være sidstenævnte, som er dit problem. I og med at din datter ikke kommer til brystet, så bliver dit bryst ikke tømt, og så står mælken inde i brystet og presser på for at komme ud.

Det er derfor vigtigt, at du forsøger at tømme dit bryst. Enten ved at du ...


Annonce

... lægger din datter til brystet og får hende til at die så længe som muligt på hver side, eller ved at du malker ud - enten via håndudmalkning eller med en brystpumpe.

Jeg kan ikke ud af dit brev helt tyde, hvor slemt det er, og hvor aktivt du behøver gå til værks. Jeg vil anbefale dig, at du går i bad, og bruger bruserens varme stråler til at løsne op i brystet, og løber der mælk ud, så lad det løbe. Du kan også med fordel sætte dig med en varmepude på brysterne, for at få løsnet brysterne lidt op, så mælken kan flyde ud.. og så skal du enten lægge din datter til brystet, eller malke ud med hånden eller en brystpumpe, så brystet bliver tømt. Du må meget gerne massere dine bryster imens, for på den måde at hjælpe mælken ud.

Det er vigtigt, at dine bryster tømmes godt, og det er samtidig vigtigt, at du gradvist strækker tiden mellem amninger/udmalkning. Jo længere tid der går imellem, jo mere vil din mælkeproduktion naturligt nedsættes.

Du skriver, at "det hjælper at lægge hende til - men problemet er, at mælken jo løber til efterfølgende" - og det vil mælken naturligt gøre det næste stykke tid, men det er derfor, at du skal fjerne en amning af gangen og dermed forlænge tiden mellem amningerne gradvist :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er også vigtigt, at du ikke "stimulerer brystet unødigt", fordi jo mere du rør ved brystet, stimulerer brystvorten osv. jo mere mælk vil du producere. Det er derfor din sundhedsplejerske har anbefalet dig at tage en lidt stram BH på...

Du må gerne tage lidt smertestillende som f.eks. Pamol/Panodil eller Ibuprofen/Ipren i et par dage.

Hvis din tilstand ikke forbedres eller bliver værre inden for 12-24 timer, så bør du kontakte lægen, fordi du så kan have behov for antibiotisk behandling. Som jeg læser dit brev, så lyder det dog som om, at du ved amning/udmalkning, varme, massage osv. godt kan få trappet gradvist ned...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og læs også meget gerne min bog "Helens bog om Amning & Flaske" :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce