Svar: Putning af storebror
Kære omsorgsfulde hjemmegående mor
Tak for dit brev :)
Jeg ved fra dine tidligere breve, at du/I har haft rigtig mange overvejelser omkring vuggestue, og det at flytte jeres dreng til en ny institution - i forbindelse med, at I selv skulle flytte... Og det lyder som om, at du lige nu har det godt med din beslutning om at gå hjemme med begge børn :)
Der er dog ingen tvivl om, at hans rytme naturligt tilpasser sig rytmen derhjemme, og det faktum, at I sover senere, står senere op ... og at hans rytme derfor gradvist bliver senere og senere, hvilket ikke lyder til at fungere for nogen af jer.
Hvis I gerne vil sikre jeres dreng en sengetid omkring kl 20, så er det nødvendigt, at I starter dagen tidligt og til fast tidspukt hver dag - uanset om det er hverdag eller weekend. Samtidig vil det være rigtig godt, hvis du kan lave nogle aktiviteter med ham hver dag, hvor han bruger sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt, så han bliver naturligt træt i kroppen. Både fysisk træt, fordi han har gået, løbet, klatret, cyklet, tumlet omkring og også mentalt træt, fordi han er blevet udfordret, har oplevet nye ting, lært nyt, som han skal forholde sig til...
Han får naturligt en masse andre stimuli og aktiviteter, modstand osv. i vuggestuen end han gør derhjemme - og selvom det er hyggeligt at være hjemme, så er det vigtigt, at I ikke "tuller for meget rundt"; man at han stadig udfordres og møder nogle krav, som naturligt skal passe til hans alder og udvikling. Der skal ske noget, når man er 2.5-3 år gammel...
Prøv om du kan medtænke bevægelse i hverdagen, når I f.eks. triller med barnevognen op for at handle. Lillesøster kan sove i barnevognen, og storebror gå ved siden af eller evt. køre på en løbecykel... Når I går, kan du opfordre ham til at gå på line, hoppe op og ned af trapper, bænke, store sten... I butikken kan han skubbe sin egen lille indkøbesvogn, hvis der er en sådan, og han kan hjælpe dig med at hente varer, placere dem i vognen, I kan tale om varerne, de lette, de tunge, du kan guide ham på vej. I kan naturligvis også tage på legepladsen og andre steder, hvor han kan blive udfordret og lege med andre børn.
Derhjemme vil det være rigtig godt, hvis du kan inddrage ham i nogle af dagens praktiske gøremål - gøre rent, rydde op, støvsuge, dække bord, lave mad.. Ligesom det vil være rigtig godt, hvis I øver selvhjulpenhed, så han selv tager tøj af og på, finder sine sko og støvler, en ren ble osv. osv...
Han må gerne bevæge sig så meget, at han en gang imellem oplever at blive lidt forpustet, så han mærker, at hans hjerte slår lidt hurtigere, og hans vejrtrækning er hurtig.. I kan også spille bold, øve at gribe og kaste en bold, løbe efter den og kaste den tilbage osv.
Det har alt sammen betydning for hans følelse af ...
... træthed og fornemmelse for behov for at putte sig og behov for at sove... :)
Mit skøn vil være, at han har behov for ca 12.5 times søvn i døgnet. Og det betyder, at hvis han sover 2.5-3 timer til middag fra 12.30-15.15, så vil hans nattesøvn skulle vare ca. 9.5-10 timer. Det betyder, at hvis han starter dagen kl 07, så vil hans puttetidspunkt om aftenen være kl. ca. 21-21.30... Det er derfor naturligt, at han ikke kan sove allerede kl 19.30-20, hvor I lige nu forsøger at putte ham. Og det er naturligt frustrerende for ham at ligge i sin seng, hvis han ikke er parat til at sove før en time senere.. Det gør det kun sværere for ham at falde i søvn...
Derfor er det vigtigt, at I ikke putter ham, før I med sikkerhed ved, at han er parat til at sove - og kan falde i søvn inden for ca 15 minutter. Og det betyder, at I en periode ikke skal putte ham før klokken måske er 21.30. Samtidig med dette, så skal han stadig op kl 07 om morgenen, og han skal ikke begynde at forlænge sin middagslur yderligere. Det er ikke om dagen, at søvnen skal forlænges, men om aftenen...
Og så skal I gradvist rykke hans puttetidspunkt frem, så han puttes kl 21.30, 21.15, 21.00, 20.45, 20.30.. til I rammer det tidspunkt, som I mener vil være hans rette puttetidspunkt. Lige nu er tidspunktet dog det rette tidspunkt, fordi han sover så lang en middagslur - og i takt med at I flytter hans puttetidspunkt frem, kan I derfor være nødt til at afkorte hans middagslur med 15 minutter af gangen, så han begynder at sove 2 timer og 45 minutter, 2 timer og 30 minutter, 2 timer og 15 minutter, 2 timer....
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det tager tid at få ændret på en rytme, så nattesøvnen bliver længere og dagssøvnen gradvist kortere, men det kan godt lade sig gøre - det vil ofte tage 5-6 uger, og det er under forudsætning af, at der ikke sker store ændringer i hverdagen. Det vil sige ingen sygdom, ingen flytning osv. som naturligt kan ødelægge tidligere gode søvnvaner.
Derudover så vil det være rigtig godt, hvis I ka putte ham i egen seng og vænne ham til at sove i den - hvis det er der I ønsker, at han skal sove fremadrettet. Hvis I har det fint med at sove sammen i dobbeltsengen, så kan kan også puttes der, hvis bare sengen er stor nok til at rumme jer alle fire :) Det er dog vigtigt, at han falder i søvn der, hvor I ønsker at han skal sove.
Hvis puttetidspunktet passer, så behøver I sandsynligvis ikke sidde der mere end 10-15 minutter, så vil han kunne falde i søvn med godnatlæsning, snak om dagen, godnatsang og sin puttebamse eller putteklud. Men jo mindre parat han føler sig til at sove, jo mere behov vil han have for, at I er der, og jo mere vil putningen trække ud :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Og rigtig god jul til jer alle fire :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...