Svar: Vil kun sove på siden
Kære Julie
Tak for dit brev :)
I 1990´erne påviste man en sammenhæng mellem måden barnet ligger på, når det sover - og vuggedød. Risikoen for vuggedød er op til 10 gange højere, hvis barnet sover på maven end på ryggen. Risikoen for vuggedød er dobbelt så stor, hvis barnet sover på siden i forhold til at sove på ryggen.
Derfor har anbefalingerne siden 1990´erne været, at barnet skal sove på ryggen. Derudover skal man undgå, at barnet får det for varmt, når det sover og så skal man undgå rygning og tobaksrøg - både i graviditeten og efter fødslen.
Siden 1991 er antallet af børn, der dør af vuggedød, faldet signifikant. Tidligere døde 120 børn årligt i Danmark, som følge af vuggedød - det svarer til ca. 2 børn per 1000 levendefødte. Efter anbefalingerne er tallet faldet til ca 0,2 børn pr 1000 levendefødte.
Vuggedød defineres som pludselig uventet spædbarnsdød uden forklarlig årsag. Dødsfaldet sker fra barnet er 8 dage til 1 år gammelt. Risikoen er dog størst det første halve år - i takt med at barnet bliver motorisk stærkere, falder risikoen betydeligt. Og Sundhedsstyrelsen skriver i deres pjece om forebyggelse af vuggedød, at "når spædbarnet selv kan vende sig og også gør det i søvne, må barnet gerne sove videre på maven".
Som jeg læser dit brev, så er jeres datter ikke motorisk der, hvor hun selv kan vende og dreje sig - og dermed selv skifte stilling under søvn. Derfor bør hun sove på ryggen, når ...
... hun skal sove.
Er det ikke muligt, at du kan stå ved hende, når hun skal sove, så du er der, har en beroligende hånd på hende og hjælper hende med at overgive sig til søvnen? Evt. samle hendes hænder foran brystkassen og holde hænderne, fordi det giver hende en følelse af at holde sammen på sig selv, hvilket vil hjælpe hende til at overgive sig og mindske tendensen med at flagre med armene, så hun får vækket sig selv....
Du skriver, at hun tidligere har ligget i en spændetrøje og at fjernelsen af denne har gjort, at hun nu tager armene op i ansigtet og derfor ikke kan finde ro.. Og jeg tænker, at det netop er denne ændring, som giver jer lidt udfordringer nu. Hun har ikke været vant til at kunne bevæge sig så meget, som hun kan nu - og får derfor vækket sig selv, ligesom det er svært for hende at overgive sig til søvnen - det er en helt ny fornemmelse. En overgang til at hun lærer det, tænker jeg derfor vil være, at I hjælper hende med jeres hænder og ro...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så arbejder tiden naturligt for jer - så i takt med at hun bliver stærkere motorisk, kan deje om sin egen akse, trille omkring fra mave til ryg og ryg til mave, få fat i sine tæer osv. og får mere og mere styr på sin krop, så vil hun naturligt også kunne finde en rar stilling at sove i og så er der ingen problemer i, at hun vælger at sove på siden....
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.