Brev:
Ændring af søvnvaner og må baby sove ude om natten?
Hej Helen!
Jeg har en søn Noa på nu 8 1/2 måned som den sidste 1 1/2 måned har sovet elendigt om natten. Det samme har hans far og især jeg.
Indtil for 1 1/2 måned siden gik nætterne super. Det foregik som oftest således at Noa faldt i søvn i sin fars arme, far lagde så Noa i tremmesengen på eget værelse og Noa vågnede så ca 3 gange i løbet af natten hvor jeg gik ind og hentede ham og ammede ham liggende på sofaen i stuen, hvor han faldt i søvn og jeg sneg brystet ud og sutten ind i stedet og lagde ham så tilbage i sengen på værelset igen. Det var lidt tilfældigheder der gjorde at Noa sov på eget værelse allerede fra 2-måneders alderen men det fungerede så godt at vi ikke så nogen grund til at ændre det.
Men pludselig ved 7-måneders alderen gik den ikke længere. Noa vågnede nu op hver gang vi forsøgte at lægge ham ned i hans seng. Blot ved antydningen/ foroverbøjningen når vi skulle til at lægge ham fra os vågner han nu op og græder og selvom vi forsøger at lægge hænder på hans mave/på hans pande/synge/rokke ham osv så er han ikke til at trøste igen. Og vi må derfor så tage ham op igen og starte forfra. Til sidst opgav vi og lagde ham imellem os i vores seng. Her kunne jeg så amme ham i søvn. Den sidste halvanden måneds tid har han derfor sovet mellem far og jeg i vores seng.
Problemet er blot at Noa nu vågner op utallige gange i løbet af natten og at jeg kun kan få ham i ro igen ved at give ham brystet og så snige sutten ind i munden på ham via mit bryst. Nogle nætter er det hvert 20. minut at han vågner. Og det er opslidende! Min oplevelse er, at han sover endnu mere uroligt når han sover så tæt på mig, da han kan lugte mig.
Far og jeg er enige om at situationen ikke er holdbar. Vi er så trætte og synes også det er synd for vores søn som ikke får sammenhængende søvn. Vi er meget klar på at ændre vores dårlige vaner. Men vi er ikke helt enige om hvorledes. Min kæreste er til at vi tager "en kold tyrker" og lægger Noa ind i sin seng og så må han græde sig i søvn hvis det er det der skal til (dog altid med far ved sengen, der forsøger at trøste det bedste han kan) hvorimod jeg ikke kan bære at se og høre Noa så ulykkelig med armene rækkende op efter os. Jeg oplever det som traumatiserende for vores søn, når vi ikke giver ham den trøst og tryghed han (i mine øjne) skriger efter. Men jeg ved ikke hvad vi så skal gøre...
Derimod sover Noa fantastisk om dagen i sin barnevogn! Her kan han sove "formiddagslur" på op til 5 1/2 time! Måske fordi han ikke har sovet nok og godt nok om natten... Han falder ofte i søvn med det samme jeg lægger ham udenfor i barnevognen eller også falder han i søvn når jeg blot triller ham lidt frem og tilbage. Om dagen behøver han ikke brystet for at falde i søvn. Og sådan har det altid været.
Faktisk er han træt og klar til formiddagslur allerede 1 eller 1 1/2 time efter han er kommet op om morgenen. Og når formiddagsluren så er så lang (ofte ca 3-4 timer) så rækker den jo ind i eftermiddagen. Og hele den normale dagsrytme, som jeg kan se du opfordrer andre til, er derfor helt forskruet og vi når ikke så mange måltider i løbet af en dag.
Jeg har indtil nu ladet Noa sove ind til han selv vågner, da min opfattelse var at det var sådan man burde gøre og da jeg må indrømme at jeg har nydt at have god tid til huslige sysler mm.
Jeg har fuldammet indtil 6 måneder og begyndte der så småt med grød og mos. For cirka to uger siden ...
... begyndte vi derudover at supplere med mad inspireret af BLW, da sundhedsplejersken anbefalede det, da Noa ikke altid ville spise grød og mos. Noa er derimod meget glad for selv at sidde med mad såsom meget kogte grøntsager, avocado, pastaskruer, frugt osv. Derudover ammer jeg stadig en del. Ja, faktisk vil Noa helst ammes hver gang han ser mig og det kan derfor være svært for mig at lege med ham, da han selv begynder at "tage for sig af retterne" hvis han kommer tæt på mig...
Jeg har brugt en del tid på at læse hvilke råd du har givet andre der har været i lidt samme problemstillinger som vi er i og heraf kan jeg konkludere at
- Noa er i seperationsfasen
- jeg ammer for ofte
- vi giver for få måltider i løbet af dagen
- det vil være godt at indføre en aftengrød (vælling er forsøgt, dog uden held)
- vi er kommet ind i vaner med dårlige søvnassociationer
- det er uhensigtsmæssigt at Noa falder i søvn ved brystet
- det er et problem at vi ikke har en fast døgnrytme
Mine spørgsmål lyder:
- hvorfor er der så stor forskel på Noas vaner og adfærd ved dagsøvnen og ved nattesøvnen?
- når nu Noa sover så godt udenfor i sin barnevogn om dagen, vil vi så også kunne lægge ham til at sove udenfor i barnevognen om natten?
Jeg ved godt at det måske er et lidt kontroversielt spørgsmål men jeg har spekuleret over hvorfor det er så alment accepteret at lade babyer sove udenfor om dagen (også om vinteren som nu) men at det virker helt forkert at lade dem sove udenfor om natten... Hvorfor mon? Er det blot kultur eller er der et godt argument for, hvorfor man ikke skal lade dem sove udenfor om natten (med varmt tøj og babyalarm og med skelen til vejrudsigten naturligvis).
Faktisk har jeg forsøgt at lade Noa sove udenfor hele natten her i nat hvor jeg har været ude en gang i timen og mærke efter om han stadig var varm (hvilket han var). Og det er gået fremragende - han har aldrig nogensinde sovet så godt og lang tid en nat! (Jeg selv har dog holdt mig vågen hele natten, da jeg ville holde øje med hvordan det gik...) Det ville være en kæmpe befrielse hvis vi kunne bruge dette fremadrettet også! Men hvad siger du til det?
- vil det alternativt være en god ide at tage barnevognen ind i soveværelset (vores eller Noas) når han nu sover godt i den? og evt. åbne vinduet hvis det er den friske luft der gør at han sover godt...
- hvorledes kan vi ellers ændre vores vaner så vi alle får en bedre søvn??
Slutteligt skal det siges at jeg skal starte arbejde igen om 14 dage hvor far så overtager barslen i 2 måneder indtil Noa starter vuggestue d 1/3. Også dette giver motivation til at få lavet op på de dårlige vaner nu. I de næste 14 dage er vi begge hjemme og har fri/barsel og det er derfor et godt tidspunkt til at få lavet om på vanerne...
Hilsen fra en træt mor der har holdt sig vågen hele natten, men som dog nyder at have en baby der sover uden gråd..
PS: Jeg har netop sendt dig et spørgsmål skrevet her om natten mens jeg forsøgte at lade Noa sove ude. Han er netop her kl. 8.10 vågnet glad og pludrende efter 9 timers dyb nattesøvn i streg - hvilket aldrig er sket før. Yes!
Derudover glemte jeg at skrive at vi har forsøgt at lade ham sove indendørs i barnevogn og også der sov han dårligt og græd hver halve time. Så det er ikke en løsning i sig selv. Jeg skal ikke kunne sige om det hjælper at åbne vinduet så det minder mere om udeklima....
Hilsen fra en træt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder