Svar: Konflikter

---

Kære bekymrede forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse og velkommen til :) Og stort tillykke med at I venter en lille ny i løbet af de næste få dage/uger...

Der er ingen tvivl om, at der er flere ting som spiller ind hos jer, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer. For det første, så bliver jeres datter naturligt påvirket af mors graviditet. Hun fornemmer, at der er forandringer på vej, hun formemmer, at pladsen på skødet er mindre, mor løfter hende ikke op som før, I begynder at kræve mere selvhjulpenhed af hende, hun mærker, at andre taler om babyen, mors mave osv. Og selvom hun er en kvik pige og rigtig godt med på mange punkter, så forstår hun stadig ikke helt, hvad det egentlig betyder - hun mærker dog forandringen, og det reagerer hun på...

Hun reagerer også på start i børnehave. Det er naturligt en ny og meget stor verden for hende. Der er mange ny regler, nye voksne, nye børn - meget nyt at skulle finde ud af, og mange nye krav. Og det er rigtig svært for hende at håndtere. I vuggestuen har hun været den ældste, og nu er hun pludselig den yngste - og det er ikke altid let, men kan være rigtig hårdt. I nævner også, at hendes start i børnehaven har været hård, men at hun nu virker til at trives.

Og så reagerer hun, fordi hun har den alder, hun har. Selvom hun nu er blevet 3 år og på mange måder er en rigtig kvik pige, så er hun også stadig en meget lille pige med en meget umoden hjerne. Man siger, at 90% af hjernens forbindelser dannes de første 5 år, så der er stadig flere år til, at forbindelserne mellem hendes hjernehalvdele fungerer optimalt. Der er millioner af hjerneceller, men forbindelsen mellem cellerne og hjernens forskellige dele fungerer ikke helt endnu - og derfor opstår der naturligt konflikter - ofte over ting, som I jeres voksnes hjerne kan virke som bagataller... :)

Det betyder, at hendes verden kan bryde helt sammen, når hun f.eks. skal tage sko eller tøj på, eller hvis I afbryder en leg, som hun er igang med. Det kan også være fordi I giver hende den blå kop og hun ville drikke af den røde kop... Hun er for lille til at kunne se ting i en større sammenhæng, og hun er meget styret af sin mellemhjerne med den alder hun har.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Storhjernen, som er den rationelle hjerne. Det er denne del af hjernen, der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Mellemhjernen, som også kaldes for pattedyrhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser, der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Det er vigtigt, at I forsøger at appellere til hendes storhjerne - og det gør I ved at vise hende lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. Når I oplever, at der kommer konflikter, så skal i forsøge at sætte jer ind i hendes situation, rumme de svære følelser, bevare roen og give hende idéer til, hvordan I kan komme videre. Når I gør dette, så viser I hende det, som I gerne vil lære hende og derved dannes de forbindelser i hjernen, som gør hende i stand til selv på sigt at kunne bevare overblikket og ikke bryde sammen, hver gang verden går hende imod.

Nogle gange kan det sagtens være sådan, at hun bryder fysisk helt sammen, smider sig i gulvet, sparker, vrider sig, råber, næsten hvæser af jer... Det kan virke næsten dyrisk og passer derfor netop med, at man taler om "pattedyr-hjernen". Her er det vigtigt, at I giver hende ro, forsøger at være i nærheden, viser hende, at I gerne vil hjælpe hende og så være parat til at give hende fysisk kontakt og ro, et kram osv. når I fornemmer, at hun er parat. Hvorefter I så kan komme videre...

Det er vigtigt, at I ikke skælder ud, eller forsøger at ignorere hende eller afviser hendes forsøg på kontakt. Det er vigtigt, at I ikke kalder hende hysterisk eller skubber hende fra jer, men i stedet forsøger at lytte til hende, sætte ord på og viser hende, at I forstår, at det nogle gange kan være svært at være hende - også selvom hun ikke nødvendigvis får sin vilje. At lytte og anerkende hendes følelser, er ikke det samme som, at hun ikke må få et nej. Og ofte opstår konflikterne jo, fordi hun vil noget andet end I vil - og det er helt okay, at hun vil dette. Hun er nødt til at ville noget ...

---

---

... andet end jer, det er den eneste måde, hun kan udvikle sin selvstændighed og blive sin egen lille person :)

Jeg plejer at sammenligne det med at vi går ind til chefen, der er noget, vi er utilfredse med, noget vi er kede af, eller noget vi gerne vil opnå f.eks. at få mere i løn eller lignende. Chefen kan møde os på to måder:

1. Hvad vil du? Hold dog op med at skabe dig! Lad dog være med at være så hysterisk. Det er da utroligt så stædig du er. Hvorfor skal du altid brokke dig? Sæt dig ud og tænk over, hvordan du opfører dig og kom tilbage, når du kan finde ud af at opføre dig ordenligt ...! Eller måske med en trussel "hvis ikke du laver dit arbejde nu, så får du ingen frokostpause".

Eller chefen kunne møde dig sådan:
2. Hvad sker der? Hvad er det du gerne vil? Er der noget, du er ked af? Hvorfor bliver du så vred? Hvad handler det om? Kom lige ind, sæt dig ned og lad os tale sammen, lad mig høre, hvad det er ...

Hvis vi bliver mødt som i eksempel 1, så vil vi føle os afvist og svigtet. Men bliver vi mødt som i eksempel 2, så vil vi føle os lyttet til og forstået. Vi bliver ikke afvist og vi bliver ikke svigtet - heller ikke selvom vi ikke får vores vilje. Det er ikke sikkert at vi får lønforhøjelse eller hvad det nu er - men det har rigtig stor betydning, at vi føler os mødt og lyttet til - og jeres datter skal på samme måde føle sig mødt :)

En del af jeres konflikter opstår altså, fordi hun har den alder, hun har - og fordi hendes overskud lige nu naturligt er påvirket af børnehavestart og af mors graviditet - ligesom jeres overskud sandsynligvis også er påvirket af dette :)

---

---

---

Med hensyn til de dagligdagsting, som naturligt skal gøres som af- og påklædning, tandbørstning, bad osv. Så er det her vigtigt, at I hjælper hende lidt ekstra, ikke stiller for store krav til selvhjulpenhed lige nu - men samtidig anerkender, at hun naturligt kan visse ting selv og gør det mulighed for hende netop at kunne. I må meget gerne inddrage hende i hverdagens gøremål, så hun får en følelse af at kunne ting og have en vigtig rolle i familien - men naturligt i en balance, så hun ikke føler, at der lige nu stilles flere krav end hun kan håndtere :)

Det er også en god idé, at I overvejer, hvordan I kommunikerer med hende, når der er visse ting hun skal. Sætninger som "Hvis vi skal nå at læse godnathistorie, skal du ikke fjolle nu" eller "Du må se morgenfjernsyn, når du har taget/fået tøj på" eller "det skal du stoppe med!", når hun sprøjter med vand - kan nogle gange med fordel formuleres som følgende: "Hvis du skynder dig at få børstet tænder, så kan vi nå at læse godnathistorie", "hvis du skynder dig med tøjet, så kan du se morgenfjernsyn" og "jeg vil ikke have, at du sprøjter med vand".

I de første to sætninger er der fokus på det, som hun gerne vil - uden at der er tale om en trussel eller advarsel, så det bliver positivt at skynde sig videre... Og i sidste sætning bliver det tydeligt, hvad det er I gerne vil (eller ikke vil) fordi I formulerer jer med et "jeg". Det bliver tydeligere for hende, hvad I forventer af hende nu, og samtidig undgår I, at hun føler sig forkert, hvilket hun let kan komme til, når fokus er på "du skal stoppe"... og jeg vil her også lige nævne, at når hun sprøjter vand på far, så hænger dette naturligt sammen med, at hun også her er styret af sin mellemhjerne og lyst til leg, ligesom hendes alder naturligt gøre, at hun forsøger at finde ud af, hvad I synes er sjov og hvad I ikke bryder jer om - og lære af dette... :)

Det er også vigtigt, at I ikke stille for mange spørgsmål - hun må gerne få valgmuligheder, men ikke i situationer, hvor I allerede har besluttet, hvad der skal ske. Så prøv at være opmærksomme på, om I f.eks. har tendens til at sige "vil du have børstet tænder nu?" eller "vil du i bad nu?". I skal ikke spørge hende, hvis I allerede har besluttet, at det skal ske :) Så er det langt bedre at tage hende i hånden og sige "kom du skal lige have børstet tænder" eller "kom jeg hjælper dig med tøjet, så du kan komme i bad" eller lignende.

Jeg vil anbefale jer min bog "Helens bog om børn og opdragelse" :) I den finder I flere forslag til, hvordan I kan undgå skæld ud, og hvilke alternativer der kan være...

I kan også overveje bogen Freddy og Fantasine på nullermandssafari. Den er lavet af Malene Borum Pedersen, der selv er mor til tre. Og den er bygget op af et lille vers og en simpel leg, som gør alle hverdagtingene lettere at komme igennem. Det gælder f.eks. påklædning, tandbørstning, oprydning osv. Måske kunne du finde lidt inspiration i den. Se fantasine.dk :)

Rigtig godt nytår til jer - og rigtig meget held og lykke med den forestående fødsel - jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---