Svar: Får hun mad nok - 2 mdr.
Kære Charlotte
Tak for dit brev :)
Din datters behov for mælk afhænger af hendes vægt. Det betyder, at hvis hun f.eks. vejer 5500 gram, så vil hendes døgnbehov på nuværende tidspunkt være ca 880 ml. Det anbefales, at hun tilbydes mad ca. hver 3-4 time, og det betyder, at hun bør spise mellem 110-150 ml i hver flaske, alt efter om hun spiser 8 eller 6 måltider på et døgn.
Du fortæller, at din datter gennemsnitligt spiser ca 140 ml, nogle gange kun 100 ml og andre gange 180 og ofte spiser hun hver 3 time i løbet af dagen. Det betyder derfor, at hun umiddelbart lyder til at få sit behov rigtig fint dækket og spiser det man udregnet vil sige, at hun netop har behov for - naturligvis afhængig af hendes vægt... :)
Fordelen ved at tilbyde flaske er blandt andet, at du ved præcist, hvor meget hun indtager, og dette kan naturligt give en vis ro.. og naturligvis også en vis uro, hvis du pludselig oplever, at hun ikke spiser så meget, som du tænker, at hun har behov for. Men ud over at se på hendes indtag af milliliter, så skal du også se på, hvordan hun i øvrigt trives. Det er vigtigt, at hun melder sig til måltiderne, spiser og tager fint fra. Det er vigtigt, at hun virker glad og tilfreds, begynder at pludrer mere og mere med jer og indgå mere og mere i dialog.. Alt sammen tegn på, at hendes behov dækkes fint :)
Det er også vigtigt, at hendes mave fungerer, og at hun ikke har problemer med ...
... forstoppelse. Hvis hun får problemer med hård mave, så vil det naturligt sætte et "stop" for hendes indtag af mælk.
Det er rigtig godt, at du forsøger at tilbyde hende en flaske sen aften, når hun ikke har spist i 3-4 timer og før du selv går i seng, så du på den måde sikrer hende lidt ekstra mælk. Det er rigtig fint, fordi hun ikke er ældre end hun er :) Men når det er sagt - hvis hun afviser flasken og blot sover, så må du acceptere dette og lade hende sove og så gå ud fra, at hun melder sig, når hun er sulten. Hun må om natten gerne tage et lidt længere søvnstræk, hvis hun kan - og hvis hun i øvrigt spiser tilstrækkeligt i løbet af dag og aften. Det er bedre, at hun tager sit længste søvnstræk først på natten end at hun tager det om dagen :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det lyder som om at hendes grådanfald er blevet betydeligt mindre, og at I har fået en datter, som nu er gladere, har langt mere overskud og også sover bedre end hun tidligere har gjort. Det er rigtig dejligt! Og det lyder som om, at det har været en rigtig god idé at gå over til flaske hos jer :) Det hele lyder til at fungere langt bedre nu :)
Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om Amning & Flaske", hvori du kan læse om flaskegivning, flaskestillinger, forstoppelse, valg af modermælkserstatning, flaske på tur osv. osv.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen. Rigtig godt nytår til jeres lille familie :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.