Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til putning i egen seng


16. januar 2019

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mødre

Tak for jeres brev og det er rigtig fint, at I skriver tilbage. Sygdom kan ødelægge alle ellers så gode sovevaner, så jeg forstår godt, hvis I har prioriteret at sove sammen. Men det lyder som om, at I er ved at være klar til nogle nye rutiner og har overskuddet til at forsøge dette nu... Og det er netop vigtigt - at I er parate til det og har hjertet med - I skal gå helhjertet ind i projektet :)

Det betyder dog ikke, at jeres dreng skal græde, eller at det på nogen måde skal være grænseoverskridende - hverken for jer eller jeres dreng. Det er vigtigt, at I forsøger at skabe nogle rutiner, som gør ham tryg ved at sove og som gør ham parat til at sove, når det er puttetid. Hvis han græder sig i søvn eller føler sig utryg så vil det ikke hjælpe ham til at sove bedre og han lærer ikke at forbinde det at sove med noget dejligt og rart - det vil derfor ikke hjælpe jer på sigt.

Det er vigtigt, at I sikrer jer, at hans puttetidspukt er rigtigt. Og det lyder faktisk meget fint, at I oplever, at han er parat til at sove omkring 19.45-20, og at kl 19 er for tidligt. Han sover en god lang lur til middag, og hans søvnbehov er sandsynligvis omkring 13.5 times søvn i døgnet. Det betyder, at han f.eks. kan sove fra ca 20 til 07, og så kan han sove ca 2.5 time til middag. Sover han nogle gange lidt senere eller står lidt tidligere op, så vil hans middagslur måske være ca 3 timer, og ud fra jeres beskrivelse, så lyder det faktisk som om, at han regulerer dette fint. At der er tale om et gennemsnit betyder jo også, at nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre, og jeres dreng lyder til at få sit søvnbehov rigtig fint dækket - han er glad, grinene og energisk i løbet af dagen og lyder til at trives :)

Det er også super godt med putterutinerne med aftensmad, bad, godnatmåltid - men jeg vil umiddelbart anbefale jer, at I giver ham flaske på værelset, hvor han forventes at skulle sove - og at I samtidig sætter jer med ham og læser i en bog. Enten tager ham på skødet eller putter ham i sengen og sætter jer ved siden af og ...


Annonce

... læser, imens han putter med løven...

For mange børn kan det være svært, hvis noget af ritualet foregår i stuen og man derefter går på værelset. De har lettere ved at finde ro og koble fra, hvis man holder så meget af putteritualet som muligt der, hvor man forventer, at de skal sove.

Man kan god diskutere, hvorvidt det kan være nødvendigt at vænne jeres dreng til tremmesengen, før I flytter hans seng på eget værelse. Men jeg tænker, at det er et forsøg værd, at I med det samme stiller sengen på hans værelse, så I øver putningen der. Da jeres dreng er vant til at falde i søvn i jeres favn, er det dog meget svært for ham at komme fra dette ritual og over i en tom, stor og åben seng - og derfor vil jeg anbefale, at I sætter en lænestol på hans værelse, hvor I så sætter jer med ham om aftenen, holder om ham og lader ham putte sig og mærke jer - imens han så får sin flaske, har sin løve og I læser for ham. Og når han så virker rolig, tryg og parat, så putter I ham over i hans seng - sidder hos ham, holder hænderne på ham, putter med løven, synger godnatsang og hjælper ham ind i søvnen på denne måde.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Da han stadig får sutteflaske, kan det også være en mulighed, at I putter ham i seng med hans løve og så giver ham flasken imens han ligger i sengen - og I synger godnatsang. Så han ikke oplever skiftet fra favn og ned i sengen, hvis han reagerer voldsomt på dette. Stille og roligt kan flasken så trappes ud, men han har stadig sin løve, puttes på samme måde, får stadig sunget godnatsang osv. Så alt er præcis som før, eneste forskel er at flasken fjernes.

Og ja - den fysiske kontakt er vigtig, og det er ikke en hæmsko for projektet. Han er vant til at sove tæt med jer, det er det, han har lært, og nu skal han lære at I godt kan ligge på afstand af hinanden. Det kan han ikke lære ved, at I ikke tager ham op eller ikke reagerer på hans gråd - det lærer han ved, at I igen og igen betrygger ham i at være der og gradvist øger afstanden mellem jer :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce