Svar: 1 år gammel og vil have flere flasker om natten
Kære mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse - og tilykke med at du har valgt at gå hjemme. Det lyder som om, at du/I har overvejet det meget, og at I er rigtig glade og trives med den beslutning - dejligt :)
Dagsplanen du sender ser umiddelbart fin ud. Det eneste som springer mig i øjnene er, at jeres dreng sover en lang middagslur dagligt og ikke længere sover to lure i løbet af dagen - og det kan sagtens være helt okay. Hele dagens rytme kan dog godt spille ind på nattens forløb, så derfor kan det godt være en overvejelse værd, om det ville hjælpe på jeres nætter, hvis du igen gav ham både en formiddagslur og en middagslur - modsat må man også sige, at hvis han trives med en lang lur på 3 timer, så skal du ikke ændre på dette. Man skal ikke ændre noget, som umiddelbart lyder til at fungere :)
Det lyder også som om, at du er meget opmærksom på jeres drengs indtag af både mad og væske hele dagen igennem, så du sikrer dig, at han ikke vågner og søger en flaske om natten, fordi han reelt er sulten eller tørstig. Og det er super godt. Det samme gælder naturligt tilbuddet om godnatgrøden, som du gerne må bibeholde, fordi den er med til at sikre ekstra mæthed til natten.
Du må gerne tilbyde ham mme af kop sammen med godnatgrøden, fordi det også kan give ekstra mæthed og samtidig på sigt erstatte flasken, så han vænnes til fremadrettet at drikke mme af kop og ikke flaske... :)
Det er korrekt, at du fra 1 års alderen gerne må tilbyde lidt letmælk af kop, men det bør ske langsomt og mængden bør gradvist øges. Når man er 1 år gammel, bør han ikke tilbydes mere end 1 dl. letmælk/komælk. Jeg ved ikke, hvor meget du har givet ham, men det er helt okay, hvis han lige nu tilbydes mme i stedet, og så kan du forsøge med letmælk en gang imellem, for gradvist at vænne ham til dette. Det lyder som om, at han lige nu faktisk får lidt mavekneb, og det er der naturligvis ikke grund til, hvis det kan undgås :)
Mavekneb kan dog også sagtens skyldes virus - vi er jo på den årstid, hvor rigtig mange børn bliver syge, og han kan sagtens blive smittet med forskellige vira af både jer og af storesøster - også selvom I går derhjemme... Det at han lige nu vågner og søger flasken ekstra kan altså godt være udtryk for, at han ikke er helt frisk og at flasken giver ham lidt ekstra tryghed. I skal her også medtænke smerter ...
... fra ørerne - hvis han har væske i mellemøret, så kan det at komme op og få flaske lette trykket i øret, og dermed forklare, hvorfor han finder ro med flasken om natten.
Det er godt, hvis han ikke vænnes til at drikke mere mælk, men i stedet lære at undvære flasken - derfor vil det være godt, hvis du kan forsøge at trappe ud af flasken midt nat. Det kan du gøre ved at tilbyde ham mindre og mindre, så han vænnes til at han ikke behøver det. Det vil sige, at hvis han lige nu ofte får 200 ml, så giv ham 180, 160, 140, 120 ml indtil han helt kan undvære. Samtidig med at du trapper ham ud af flasken, så bør du give ham et nyt ritual - det kan være en putteklud, bamse, beroligende ord, stillingskift... altså måden du får ham videre i søvnen på, uden flasken og uden at komme op i din favn, så du fremover kan hjælpe ham videre netop på denne måde.
Vågner han selv og søger flasken kl 23? Nogle gange kan det også være en mulighed, at du ikke tilbyder ham flasken her før du selv går i seng, men i stedet lader ham melde sig selv og så tilbyder ham flaske der. Det betyder, at han måske af sig selv vil begynde at melde sig kl 00.30-01.00 og derfor vil gå over til at få én flaske mellem 23-02, hvor han plejer at få to flasker...:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derudover er det vigtigt, at han ikke falder i søvn med sin flaske, når du putter ham om aftenen. Han skal stadig have flaske, som en fast del af sit putteritual, men det er vigtigt, at han puttes i egen seng og forbinder sin seng med stedet, hvor han falder i søvn - og f.eks. ikke falder i søvn i din favn - ligesom det er vigtigt, at han slipper flasken, før han sover, så han ikke er afhængig af flasken i munden for at kunne sove. Du nævner, at han ud over flasken ofte også er afhængig af at komme over og sove ved siden af dig og det kan godt hænge sammen med måden han falder i søvn på. Derfor er det vigtigt, at han lige når at følge med i, hvor han rent faktisk puttes, og at han som sagt ikke falder i søvn i favn eller med flaske i munden :)
Det kan naturligvis ikke udelukkes, at udvikling også spiller ind. Der sker naturligt rigtig meget med ham nu, og han kan derfor også af den grund være ekstra urolig og søgende om natten...
Jeg håber, at du kan bruge nogle af dissse overvejelser lidt videre, og at det kan give lidt idé om, hvad der kan spille ind hos jer :)
Fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.