Svar: 2,5 år vil ikke spise aftensmad

---

Kære Williams mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og dine tanker :)

Der er ingen tvivl om, at flere ting kan spille ind hos jer, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer :)

Der er ingen tvivl om at 2.5 års alderen er en meget følsom alder på mange punkter. Jeres dreng er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed - og en del af dette af f.eks. at lukke munden for maden, skubbe det væk og erklære, at det vil han ikke spise. Det er derfor vigtigt, at I forsøger at anerkende hans lyst til medbestemmelse og behov for medindflydelse og følelsen af at kunne selv - og det vil sige, at det vil være rigtig godt, hvis I kan inddrage ham...

Inddragelse handler både om, at han kan være med til at lave mad, ligesom han også meget gerne må være med til at dække bord. Men det kan også være at lade ham selv klatre op på sin stol, når det er spisetid, eller give ham en lille kande, så han selv kan hælde vand op i sin kop, eller servere maden adskilt i små skåle og selv lade ham tage lidt af hvert på sin tallerken osv.

Derudover skal I være opmærksomme på, at det at lukke munden og afvise maden ofte sætter gang i os forældre - og han finder meget hurtigt ud af, at han får en særlig reaktion fra jer. Nogle forældre lokker med belønning - det kan være iPad eller dessert, som du fortæller, at I har forsøgt, andre forældre begynder at lave specielle retter til barnet, nogle forældre begynder at diskutere hen over bordet og barnet, hvad næste skridt skal være, og hvad man nu skal gøre, og atter andre gør noget fjerde... Han er i centrum, og det vil han naturligt gerne være - det er naturligt i forhold til hans alder, det hører med, når I har været adskilt hele dagen og det er vigtigt, fordi han nu også deler jer med sin lillesøster....

Han kan naturligt godt være ekstra træt om aftenen - det er hårdt at være væk hjemmefra i mange timer og hårdt at være adskilt, og nogle gange kan han blive så træt om aftenen, at han næsten ikke kan overskue måltidet. Derfor er det vigtigt, at I forsøger at gøre maden så overskuelig som muligt. Det kan være at servere maden på en ensfarvet tallerken, evt. en tallerken inddelt i rum og holde maden adskilt og så lade ham selv styre, hvad han spiser, hvordan, i hvilken rækkefølge osv. Og give ham madro, sikre at I ikke sidder og kikker for meget på ham og ikke har fokus på, om han spiser, og ...

---

---

... hvordan han spiser... :)

I skal også være opmærksomme på om spisetiden er rigtig. Måske er han mere sulten en halv time før I sætter jer til bords, men fordi han så skal vente på, at maden bliver færdig, så når han at miste appetitten og spiser derfor ikke noget, når I sidder der...

Ondt i maven kan godt være udtryk for, at han har brug for mad i sin mave, hvis maven har brug for noget at arbejde med, så kan det godt gøre ondt i maven. Det kan igen godt være tegn på, at hans spisetid måske skal rykkes, eller måske har han brug for et større mellemmåltid om eftermiddagen, som mætter ham lidt bedre, før det så er spisetid. Nogle gange har vi forældre tendens til at sige "du må lige vente lidt" eller holde igen med mellemmåltidet, fordi vi tænker, at barnet skal være ekstra sulten, når det så er spisetid, men det kan faktisk virke modsat hensigten...:)

Og så er det også sådan, at børn på jeres drengs alder ofte spiser meget selektivt. Forskere på Københavns Universitet har undersøgt, hvad det er der sker, når børn omkring 2 års alderen pludselig afviser forskellige fødevarer. Man kalder det fødevare-neofobi.

---

---

---

Forskning tyder på, at små børn er åbne for forskellige smage og i høj grad lærer af vores madvaner. Men omkring 2 års alderen, så ændrer dette sig. På dette tidspunkt har børn evolutionært set selv kunne finde mad i naturen og derfor har deres neofobi være en naturlig beskyttelse mod giftige råvarer. Når barnet blev gammel nok til selv at finde mad, blev barnet naturligt mere tilbageholdende overfor fremmed mad, eller mad med anderledes smag og konsistens. Og derfor er børn naturligt den dag i dag ofte også tilbageholdende overfor nye fødevarer i denne alder. De spiser helst det, som de kender og føler tryghed ved, og man taler nogle gange om spaghetti-ketchup fasen.. :)

Igen er det vigtigt at inddrage ham, lade ham være med til at lave mad, gerne smage på maden undervejs og hvis han har spist lidt grønt imens I lavede maden, så gør det ikke så meget, hvis det mest er kød og pasta, som glider ned, når I sidder ved bordet...

Jeg har blandt andet lavet bogen "Inger og Carlo hjælper med at lave mad", som er en dialog bog, som I kan læse højt for jeres dreng, netop for at inddrage ham i madlavningen :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre og at det giver lidt idé om, hvad der måske spiller ind hos jer :) Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---