Svar: Min søn vågner meget tidligt
Kære Kris
Tak for dit brev :)
Det lyder som et reelt behov for flaske, når jeres dreng vågner nat/tidlig morgen. Som jeg læser dit brev, så hjælper netop flasken ham med at sove videre og med den alder han har, må han meget gerne få 3 flasker i døgnet. Disse tre flasker kan sagtens ligge før middagslur, aften og en gang i løbet af natten.
Det er rigtig godt, at du oplever, at han nu er begyndt at spise mere i løbet af dagen og spiser mad, som mætter ham bedre end tidligere. Han har dog stadig et stort behov for væske, og ved siden af maden er det vigtigt, at han drikker nok. Det er derfor godt, hvis du kan tilbyde ham vand til maden og også gerne som tørstslukker mellem måltiderne, så hans væskebehov dækkes mere og mere på denne måde - men ved siden af det vand, som han kan drikke af en kop skal han altså stadig have de tre flasker :)
Det spiller naturligt også ind, at han er begyndt i vuggestue og også er i separationsfasen, så han lige nu sover mere uroligt end tidligere, drømmer mere, vågner lettere - og her hjælper flasken ham til ro og til at komme videre i søvnen. Så alder, udvikling og ændringer i hverdagen forklarer også hans behov for flasken om natten, men så længe han ikke begynder at søge flasken mere end den ene gang om natten, er det helt okay :)
Når han bliver 10 måneder vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at trappe ud af den ene flaske, så han får mindre og mindre og til sidst helt kan undvære. Det vil i 10-12 måneders alderen være rigtig godt, hvis han tilbydes 2 flasker i døgnet. Det er forskelligt, ...
... hvilken flaske der forsvinder først. Nogle børn trives bedst med at flasken om dagen fjernes først, så han om dagen drikker sit behov via en kop og puttes uden flaske. Andre børn trives bedst med, at det er natflasken som gradvist trappes ud.. Du må forsøge at vurdere, hvad der vil fungere bedst hos jer :)
En gradvis udtrapning betyder, at du skal give ham mindre og mindre i flasken. Det vil sige, at hvis han lige nu drikker 180 ml, så skruer du ned til 160, 140, 120, 100 ml indtil han helt kan undvære. du skal derfor også nu, hvor han har behov for sin natflaske, forsøge at holde mængden nede på et vist niveau, så han ikke vænnes til at skulle drikke en meget stor flaske om natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er en god idé, at I har forsøgt at tilbyde flasken sen aften i håb om, at han så kunne sove uden om natten, men det er desværre ikke altid at det fungerer. Derfor er det helt okay, at I lader ham melde sig selv om natten og tilbyder ham flasken, når han vågner og efterspørger den :)
Jeg vil ikke umiddelbart anbefale, at I begynder at stille uret til kl 03 for at give ham flaske der, det lyder hårdt. Jeg vil anbefale, at I afventer og ser om han selv melder sig og søger den... Nogle gange vil det gøre, at han af sig selv begynder at søge flasken længere og længere hen mod morgenstunden, samtidig med at mængden skrues gradvist ned, og det betyder, at han til sidst måske helt kan springe den over og i stedet komme op og starte dagen med lidt morgengrød og vand eller mme af en kop :)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.