Svar: Meget gråd/skrig og uro ved hver putning
Kære Anna
Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og da det er første gang du skriver til mig, så må du vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge...
Det er rigtig godt, at I er gået over til at give flaske og modermælkserstatning. Jeres datter har været faldet på sin vægtkurve og har også være til observation på hospitalet, og det lyder som om, at flasken har været med til at øge hendes vægt. Børn som græder meget kan godt være sultne børn, og derfor er det vigtigt at sikre sig, at hun får mælk nok - og med flasken ved I præcist, hvor meget hun indtager :)
Det er dog meget vigtigt, at hun tilbydes flaske, som en del af sit putteritual og jeg får lidt på fornemmelsen, når jeg læser jeres brev, at dette ikke er tilfældet hos jer. Måske fordi hun netop får flaske, så det kan nogle gange være svært at ramme puttetidspunktet, men måske også fordi I har hørt eller læst, at børn helst ikke skal falde i søvn med flaske i munden, fordi det kan blive en uhensigtsmæssig vane. Det er dog ikke tilfældet og slet ikke hos jer - så derfor er det vigtigt, at I tilbyder hende flaske, hver gang hun skal sove.
Du skriver, at hun tidligere har kunne sove 6 timer om natten uden mælk, og det har naturligvis været dejligt, men det kan du ikke forvente. Hun må meget gerne få 6-7 flasker i døgnet, og den ene må gerne ligge midt nat, når hun ikke er ældre end hun er. Derudover tænker jeg, at I måske skal begynde med lidt skemad, - både fordi hun godt kan have behov for den ekstra næring og også fordi det kan være med til at give jer lidt mere rytme og dermed ramme tidspunktet for flaske før lur.
Det er rigtig fint, at hun sover 3 lure dagligt og mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre
Morgen 8-8.30: Flaske og puttes til dagens første lur, hvor hun ofte sover ca 45 minutter
Formiddag 10: Tilbydes smagsprøver på lidt grød, max ½ dl. og vand af kop.
Frokost 11.30-12: Flaske og puttes til middagslur som nu - og her må I gerne trille hende en tur for at få hende til at sove en længere lur, eller evt. lægge jer med hende og tilbyde hende flaske i dobbeltsengen og lade hende sove tæt med jer.. igen for at sikre hende en længere lur her...
Eftermiddag 16: Flaske og sover herefter dagens 3. lur som ofte også vil være en kortere lur
Aften 18: Tilbydes smagsprøver på lidt grøntsagsmos, max ½ dl. og vand af kop. Dette måltid introduceres først, når grøden til formiddag fungerer og hun har vænnet sig til dette.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23: Drømmeflaske
Midt nat 03: Flaske og sover videre...
Det er ikke meningen, at jeres datter skal ...
... skrige sig i søvn, og det er rigtig godt, at I har fået hende tjekket igennem, så I er sikre på, at hun ikke har ondt. Jeg kan ikke helt ud af jeres brev tyde, hvor meget I har kæmpet for at få hende til at sove i barnevogn og på egen hånd, men nogle gange kan det man forsøger i bedste mening faktisk godt ende uhensigtsmæssigt - fordi hun så netop lærer at græde sig i søvn. Så ønsket om at vænne hende til at sove selv forstærker hendes angst og utryghed ved netop at sove, så problemet bliver forværret...
Derfor er det vigtigt, at I nu forsøger at glemme tanker om, at hun skal lære at sove selv og at I giver hende dårlige vaner. I skal sige til jer selv, at det I forsøger at gøre og som I har forsøgt længe tilsyneladende ikke virker - og at I derfor er nødt til at forsøge at gøre det, som I fornemmer vil gøre hende rolig. Det kan nogle gange være at give hende flaske og falde i søvn i favn, og først derefter flytte hende fra jer. Det kan nogle gange være at lægge sig med hende og lade hende falde i søvn med flasken tæt med jer i dobbeltsengen. Og det kan nogle gange være at tilbyde hende flasken direkte i barnevognen eller i tremmesengen, for med netop mælken at lulle hende ind i søvnen og vænne hende til at give slip på en tryg og rolig måde. Og det er langt at foretrække fremfor at hun igen og igen skal græde og forbinde det at sove med noget som ikke er trygt og rart :)
Det er helt okay, at to af hendes lure ikke varer mere end 45 minutter, men det vil være rigtig godt, hvis hendes middagslur kan være en lidt længere lur, så hun vænnes til at sove et lidt længere søvnstræk midt på dagen. Igen kræver det, at hun er tryg ved at sove og at I gør det, som I fornemmer vil give mindst gråd - flasken altid før søvn, enten i favn, barnevogn eller seng... :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hendes mange opvågninger om natten kan skyldes forskellige ting - og det er naturligt nærliggende at tænke, at det kan hænge sammen med måden hun falder i søvn på og deraf slutte, at det så er ekstra vigtigt, at hun falder i søvn på egen hånd og i egen seng. Men faktisk kan den meget gråd før søvn også forklare, hvorfor hun sover så uroligt, så når gråden mindskes, så bliver søvnen efterfølgende bedre... Det kan naturligvis også skyldes alder, udvikling, behov for mere mad, ondt og lignende, men det er en god idé at starte med ad lade hende falde i søvn med flasken og med den nærhed, hun viser behov for :)
Der er ingen tvivl om, at I er nogle søde forældre, som bare rigtig gerne vil hjælpe jeres lille pige og det lyder også som om, at I har forsøgt rigtig meget, har læst om børn og søvn og også har gjort jer rigtig mange tanker... Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre...
Rigtig meget held og lykke og glæder mig til at følge jeres lille familie :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre