Svar: Projekt stop natamning
Kære mor
Tak for dit brev - det lyder rigtig hårdt, hvis jeres datter er lige så ulykkelig nu, som da I begyndte at øve stop natamning for 10 dage siden.... :(
Der kan være flere ting som spiller ind og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.
Du skriver, at hun tilbydes en godnatgrød før sengetid, og det er rigtig godt. Sammen med denne må hun meget gerne tilbydes lidt lun mælk eller vand, og derefter få børstet tænder, og så vil det være rigtig godt, hvis hun puttes med en bamse, sutteklud, godnathistorie, godnatsang. Det vil sige, at hun stille og roligt skal trappes ud af aftenamningen og bamse, sutteklud, godnathistorie osv. tager mere og mere over.
Du kan sætte dig med hende, amme hende, som du plejer, hvor hun putter med klud, bamse osv. men stille og roligt tilbyde mælk af kop i stedet for brystet. så hun en overgang stadig sidder hos dig, stadig får mælk, men nu af kop. Og så læser du en historie højt, putter hende i seng og lader bamse og putteklud følge med, og sidder så hos hende og synger en godnatsang til hun falder i søvn. Det vil sige, at brystet erstattes med et nyt ritual og hun lærer at falde i søvn i sin seng og ikke i din favn - det er en forudsætning for ikke at søge din favn igen og igen om natten...
Nogle gange kan det være nødvendigt at stoppe amningen helt, fordi hun ikke forstår, hvorfor hun nogle gange må ammes og andre gange ikke må. Og da du har et ønske om at stoppe amning snart, så vil det være rigtig fint, at I trapper ud af morgenamningen og derefter også trapper ud af aftenamningen og erstatter med et nyt ritual i stedet :)
Det er rigtig godt, at far har lyst til og stadig overskud til - og er ved godt mod - i forhold til at tage over om natten :) Far må gerne give hende masser af kontakt og nærhed, og hvis hun lige nu har brug for at komme ind i soveværelset og sove i dobbeltsengen med far, for bedst muligt at kunne undvære brystet, så er det okay. Det kan dog også være, at far kan hjælpe hende med at komme videre i søvnen i egen seng, hvis hun er faldet i søvn der og dermed forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove.
Far skal dog passe på med at erstatte brystet med vand og sutter hele natten igennem fordi ...
... det vænner jeres datter til fortsat at skulle have noget at drikke og skulle have noget i munden for at kunne sove - og derfor kan hun godt blive ved med at vågne og søge dette. Så i stedet for mors favn og brystet, så vænnes hun til at søge fars favn og vand, hvilket på sigt er lige så uhensigtsmæssigt. Det er derfor godt, hvis far kan hjælpe hende med nærhed, tæt kontakt osv. lade hende mærke, at han er der for hende, passer på hende. Far kan også bruge suttekluden, bamsen, som hun er puttet med fra starten, så dette er genkendeligt og trygt... men altså hjælpe hende videre med så lidt aktivitet som muligt og uden at få skabt nye dårlige vaner...
I skal naturligvis sikre jer, at hun både spiser og drikker nok hele dagen igennem og ikke kun om aftenen. Mætheden skal skabes fra morgenstunden. Ligesom I skal sikre jer, at puttetidspunktet er rigtigt, og at hun rent faktisk er parat til at sove, når I forsøger :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så kan det ofte også være en god idé at indføre en godnat-dagbog. Altså føre dagbog over hvordan natten forløber, hvor far skriver ned, hvad tid hun vågner, hvad han gør, hvor længe hun er vågen/sover igen, vågner næste gang, hvordan hendes humør er osv. Fordi det ofte vil gøre det synligt, hvorvidt der egentlig sker fremskridt. Hvis man ikke skriver nattens forløb ned, så føles det hurtigt som om, at nætterne er ens og at der ingen fremskridt sker, hvor der faktisk nogle gange er sket fremskridt, som det er værd at holde fast i...
Og når alt dette er sagt, så skal du naturligvis også overveje, om hun vil sove bedre og mere roligt, hvis du sover sammen med hende, så hun ikke skal undvære både mor og brystet, men stadig har dig tæt på. I givet fald skal du sove med en t-shirt eller lignende, så hun ikke kan søge brystet om natten og hvis hun i 10 dage har kunne undvære brystet, så kan du godt holde fast i denne rutine, selvom I sover sammen. Men måske vil hun være mindre ked af det, hvis I alle sover sammen i en periode... det lyder hårdt for jer alle tre, det du fortæller, og du skal naturligvis forsøge at finde den løsning, som giver mindst gråd og mest mulig søvn for alle... :)
Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to