Annonce

Annonce

Svar: Sove lur i egen seng selv


19. februar 2019

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål om, hvornår man kan forvente at børn kan falde i søvn selv... :)

Der er desværre ikke en fast alder, hvor man kan sige, at børn vil kunne falde i søvn selv, der er på den måde ikke en milepæl. Om barnet kan afhænger helt af de vaner og rutiner, som man har lært sit barn, det er f.eks. vigtigt, at barnet føler sig tryg ved at sove og oplever puttetiden som noget dejligt og rart, ligesom barnets udvikling naturligt spiller ind. Hvis putning forbindes med kamp, gråd og ulykkelighed og barnet ikke er tryg ved at sove, så kan det naturligt påvirke barnets evne til at overgive sig til søvnen i måneder eller år. Ligesom man f.eks. også godt kan opleve, at børn i 5-6 måneders alderen kan blive puttet i seng eller barnevogn og selv falde i søvn.. men pludselig i 8-10 måneders alderen har barnet rigtig svært ved at sove selv, fordi barnet i den alder går igennem separationsfasen...

I perioder, hvor der sker rigtig meget med barnet både motorisk og mentalt, vil børn ofte sove dårligere end i andre perioder. I perioder, hvor barnet oplever en ny hverdag - f.eks. at skulle starte i dagpleje, vuggestue, børnehave, skole, at blive storebror eller storesøster, at skulle flytte til et nyt hjem, skifte hverdag, institution osv. Eller I perioder fyldt med sygdom, manglende overskud, stress, skænderier mellem mor og far.. ja der vil børn ofte også have svært ved at falde i søvn på egen hånd og vil ofte sove dårligt...

Og netop nu - er der en svær periode hos jer. Separationsfasen betyder, at jeres nu begynder at søge mere og mere ud i verden på egen hånd. Hun øver at være fysisk mere og mere på afstand af jer - og for at kunne separere sig, er hun nødt til også at føle sig knyttet til... Derfor vil hun i denne alder godt kunne klynge sig ekstra til dig og viser tydeligt behov for at være mere i favn. Hun kan blive rigtigt ked af det, hvis du i løbet af dagen går ind i et andet rum, uden at tage hende med, og hun kan på samme måde blive rigtigt ked af det, når du putter hende og derefter forsøger at gå fra hende...

Derfor er det vigtigt, at du forsøger at finde balancen mellem, at være der for hende og vise dig tilgængelig, samtidig med, at du også meget gerne må holde fast i at hun naturligt kan sove i egen seng - hvis hun altså er vant til dette. Hvis hun er vant til det, er det godt, men hvis du først nu vil lære hende dette, og det er helt nyt for hende, så vil det være bedre, at du venter til hun er 11-12 måneder gammel, fordi hun udviklingsmæssigt så vil være et andet sted og vil have lettere ved at lære det...:)

Nogle børn har svært ved at sove dagslure i tremmesengen og forbinder denne med søvn om aftenen, hvilket naturligt kan forstærke deres protest mod sengen og søvnen om dagen. Det kan være bedre at putte hende i barnevognen om dagen - også fordi du med den aller hun har nu, kan anerkende hendes lyst til at opleve og følge med, ved at trille en tur med hende. Du må derfor gerne lade hende starte med at sidde op, kikke på verden, følge med i ...


Annonce

... hvad der sker omkring jer - og først lægge hende ned, når hun tydeligt viser sig parat.

Det kan også være med til at give dig lidt idé om, hvornår hun måske er parat til at sove. Du skriver, at hun varierer længden af sin formiddagslur - mellem 45 minutter til 1.5 time, og det vil naturligt spille ind på, hvornår hun egentlig er parat til at blive puttet til sin middagslur, hvor lang formiddagsluren er...

Jeg forstår dog godt, at du ikke altid har mulighed for at bruge barnevognen, og at du derfor gerne vil kunne bruge tremmesengen om dagen også... men tidspunktet er vigtigt for at det skal kunne lade sig gøre :)

Samtidig vil børn i 9 måneders alderen også kunne variere deres søvnbehov meget og på grund af deres store lyst til at opleve, følge med og deraf protester mod dagssøvnen, så oplever man ofte at børn i denne alder kan sove kortere om dagen, end vi egentlig synes de har behov for. Så nogle børn sover ikke mere end måske sammenlagt 2.5 time i løbet af dagen, og hvis jeres datter så har taget 1.5 times formiddagslur, så vil hun måske naturligt protestere ekstra over middagsluren og skal så måske puttes lidt senere til den...:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er dog rigtig godt, hvis du kan holde fast i, at hun stadig får to lure dagligt med den alder hun har, og også rigtig godt, hvis du selv kan lade hende styre behovet for hvor lange de to lure skal være og hvorvidt det er første eller anden lur som er længst. Det er godt ikke at vække hende, men lade hende sove, når hun sover :)

Du må naturligvis også gerne holde fast i at du gerne vil lære hende at sove i tremmesengen om dagen, og du kan forsøge at indføre lidt af de samme rutiner, som du også har om aftenen. Nogle gange kan det være en fordel med et mørklægningsgardin på værelset (du kan købe billige mørklægningsrullegardiner i Jysk, Ikea og lignende steder), så dagslyset ikke holder hende vågen. Det kan være en god idé at synge en godnatsang osv. som en fast del af hendes putterutine, så det du her fortæller lyder rigtig fint.

Du må prøve at vurdere, hvor længe du skal sidde med hende, for at få hende til at finde roen, koble fra og overgive sig til søvnen. Det er okay, at hun falder næsten hen i din favn, hvis du blot forsøger at få hende over i sengen, før hun sover helt, og så du der så netop med dine hænder, kærtegn, sang luller hende det sidste stykke vej ind i søvnen.

Når det så er sagt, så kan hun naturligt også have behov for at skulle tumle lidt rundt før hun skal sove, netop fordi hun motorisk gennemgår en stor udvikling nu. Og hvis hun ikke er ked af det, så må hun gerne hoppe rundt, trække sig op ved tremmerne i sengen, sætte sig igen og udnyttet sengens mulighed for bevægelse.. nogle børn har brug for at tumle lidt rundt, før de så er parat til at overgive sig til søvnen. Så hendes protester mod at blive holdt kan også hænge sammen med, at hun netop har brug for at kunne komme af med overskudsenergi, før hun kan finde roen og falde i søvn...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce