Svar: Barn 8 mdr sover ikke optimalt
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre, at I har haft glæde af de råd, som jeg har givet andre - og jeg vil naturligvis gerne give jer lidt råd med på vejen også :)
Først - du nævner, at jeres dreng har haft Torticollis, som er bahandlet af fysioterapeut, og at han også har haft øreproblemer og derfor har fået lagt dræn.. og du skriver "de to ting burde ikke være grunden til den dårlige søvn"... og det kan de faktisk godt være.
Det er sådan, at når han har haft problemer med Torticollis og har haft problemer med mellemørebetændelse, så har han en erfaring med sig om, at det at sove kan gøre ondt. Han har gennem længere tid blive vækket af smertejag og det husker kroppen. Selvom han er behandlet og ikke længere har ondt, så vil de fleste børn i tiden efter stadig have tendens til at vågne, græde, søge efter hjælp om natten, fordi det er den erfaring de har med sig, og det tager tid at få en ny erfaring lagret i kroppen...
Derudover, så er der nok heller ikke nogen tvivl om, at hans alder spiller ind. Han er 8 måneder nu og motorik rigtig godt igang. Han bevæger sig mere og mere rundt på egen hånd og det giver en stor mtorosik uro og en rastløshed i kroppen. Det er rigtig svært for ham at ligge stille, når han skal sove og selv i søvne har han svært ved at finde ro. Han lægger sig op i kravlestilling, hvor han ligger og vugger frem og tilbage, han skubber sig helt op i sengegavlen og kan ikke finde ud af at blive lagt godt ned igen - og han har brug for din hjælp til at blive lagt rigtigt om natten.
Samtidig vil alt hvad han oplever om dagen skulle bearbejdes i søvne, og det betyder også, at han lige nu drømmer ekstra meget. Hans udvikling gør, at han oplever verden større og bliver langt mere bevidst - han bliver f.eks også meget bevidst om, hvis I går fra ham f.eks. går på toilettet uden at tage ham med, og han kan blive frygteligt ked af det, hvis han ikke kan se jer. Derfor vil han lige nu være lidt mere klyngende, have brug for ekstra fysisk kontakt - også når han skal sove - og når han endelig sover, så vil han drømme rigtig meget og have mange natlige lyde.
Det er derfor naturligt, at han har brug for jeres hjælp med at finde ro og lige nu også har brug for hjælp om natten, men det er vigtigt, at I forsøger at hjælpe ham med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Det betyder, at det feks. vil være rigtig godt, hvis I kan vænne ham til at falde i søvn i egen seng og ikke i jeres favn, ligesom det er vigtigt, at I kommer væk fra at tilbyde ham flaske flere gange om natten. Det vil være fint, hvis han kan drikke 3 flasker i døgnet med den alder han har - og hos jer lyder det faktisk som om, at to flasker vil være fint, fordi han om aftenen i stedet vil være glad for en godnatgrød og så en kop med mme.
Jeg vil her lige nævne, at du om dagen også bør tilbyde ham mme og ikke sødmælk, da komælk ikke anbefales før 1 års alderen. Du kan fra 9 måneders alderen godt tilbyde ham lidt sødmælk, men ikke af kop - brug det i stedet i f.eks. sovs :)
Jeres dagsplan ser umiddelbart fin ud, men jeres drengs lurer varierer meget, og det er sådan set okay, men det vil være rigtig godt, hvis han kan nøjes med 2 lure dagligt. Det er fint, at han nogle dage sover længere formiddagslur og kortere middagslur og andre dage gør modsat. Men de dage, hvor han sover kort formiddagslur og derfor naturligt gerne skulle sove en længere middagslur, kunne I godt forsøge at lægge et bad ind mellem de to lure, så hans middagslur kommer til at ligge lidt senere og han derfor bedre kan undvære den 3. lur. Hele dagens forløb spiller ...
... naturligt ind på nattens forløb og to lure dagligt vil være rigtig fint nu...
Mit forslag til en dagsplan kunne se således ud:
Morgen 6.30-7: Havregrød, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl 8 og sover her måske en times tid...
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Kommer evt. i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, stykker af frikadelle og lignende. Gerne rester fra aftensmaden. Må også meget gerne få grøntsagsmos og/eller varm mad til frokost. Vand eller mme af kop.
Tilbydes en banan og lidt mme af en kop og puttes til middagslur ca kl 13... Tidspunktet ligger senere, fordi rytmen er rykket pga badet... og må gerne sove 2.5-3 timer her, hvis han kan...
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop.
Springer dagens 3. lur over
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker - større gnavestykker og også små hapsere der spises med fingrene, og der skal være moset mad. Vand af kop.
Tilbydes grød og mme af kop - ca kl 19-19.30, får herefter børstet tænder.
Puttes til natten 19.30-20... uden flaske, får mme af kop sammen med grøden i stedet.
Sen aften 23-24: Drømmeflaske
De dage, hvor han sover en lang formiddagslur og derfor naturligt kan puttes senere til sin middagslur - skal han ikke bades. Her er det rigtig fint, at I lægger badet om aftenen mellem aftensmaden og aftengrøden, og ca en time før han puttes - så har det bedst effekt :)
Når han vågner om natten, så er det som sagt vigtigt, at I hjælper ham med at komme videre i søvnen uden at tage ham op eller give ham flaske, sut eller andet i munden. Hjælp ham med at skifte stilling, få dynen på, blive lagt rigtigt ned i sengen igen, kærtegn ham, brug beroligende ord og lignende...
Det lyder som om, at I sover langt fra hinanden. I fortæller, at han sover på eget værelse og I skriver "hver aften er vi sammenlagt nede ved ham 8-12 gange" - nede ved, som I den anden ende af huset eller ...? Nogle gange kan det være en fordel, hvis I kunne have en madras på hans værelse og skiftes til at sove i samme rum med ham. Det vil give mulighed for, at I med det samme kunne berolige ham og hjælpe ham videre, før han vågnede for meget op, samtidig med at I nogle gange måske kunne hjælpe ham med blot berolignende ord, så han kunne høre, at I var der - uden at I skulle hen og have fat i ham. Det kan derfor være en overvejelse værd, om I skulle skiftes til at sove på samme værelse med ham, for at vænne ham til mere sammenhængende søvn.
Nogle børn har i denne fase også behov for ekstra meget nærhed og tæt kontakt, og I kunne derfor også vælge at lægge jer med ham på en madras på børneværelset, så han kunne mærke jer tæt på, putte sig ind til jer, fornemme jer hele tiden og derfor lære at sove igennem, og uden at I skulle rejse jer igen og igen og gå ind til ham, samtidig med at I holdt fast i at han godt kunne sove på eget værelse og dermed holdt fast i det, som I gerne vil lære ham...
Jeg forstår godt, at I føler, at han efterhånden burde kunne sove igennem, men der er flere grunde til, at han ikke kan dette - og det kan både handle om sygdom, alder og udvikling og også om vanen med at få flaske flere gange om natten... Det betyder dog ikke, at I ikke kan hjælpe ham med at lære det og jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.