Brev:
Flytning og klippe negle
Kære Helen.
Endnu engang tak for hjælpen ift. dit sidste brev. Det går stadig godt med den lille, som trives. Aften-uroen ser ud til at være bedret en smule, nattesøvn og lure går rimeligt og den lille trold bliver mere og mere opmærksom og bevidst omkring sine omgivelser og vores ansigter (vi er i øvrigt to mødre til barnet, og ikke mor og far) :-)
Jeg har følgende spørgsmål:
1) Vi står snarligt overfor at skulle flytte, for at komme tættere på familien. Vores lille datter er 11 uger omkring flytningen. Ved du mon, om min datter er så bevidst på det tidspunkt, at hun vil reagere på flytningen? Her tænker jeg på de nye omgivelser, nye lyde, lugte mm. Vi tager selvfølgelig "kendte" ting med som puslebord, uro, barnevogn mm. Jeg tænker, at det nok skal blive fint, er bare nysgerrig på, hvorvidt hun er stor nok til at kunne reagere på de nye omgivelser - og i så fald, hvad vi evt. kan være opmærksomme på for at gøre flytningen så nem som mulig for hende?
2) Jeg kommer via flytningen tættere på mine forældre. "Tæt" er i denne optik ca. 100 kilometer fra Aarhus til Aalborg. Jeg kommer i løbet af min barsel derfor til at køre fra Aarhus til Aalborg (hvis den lille ellers kan sove i bilen :-) ) forhåbentligt et par gange, eller i hvert fald én gang, i ugen. Mit spørgsmål her går på autostolen - må min godt 3 mdr. gamle datter fra denne alder og frem sidde i autostol i ca. to timer (sammenlagt) om ...
... dagen to gange på en uge? Jeg vil så naturligvis ikke lade hende sidde i autostolen udover, når vi kører. Dertil vil jeg undgå skråstol osv., så hun kun belastet på baghoved og ryg, når vi kører. Men, jeg ved ikke helt, hvad anbefalingerne er? Jeg kan også holde det til en gang om ugen. Men, jeg vil så gerne tilbringe en del tid med mormor/morfar, som ikke er helt unge længere, hvorfor jeg gerne vil kunne komme til dem.
3) Jeg kom i går til at klippe min lille datter ret dybt i fingeren med en baby-neglesaks (klippede simpelthen i hendes fingerspids i stedet for neglen). Jeg tror ikke, at jeg er den første mor, der har prøvet det - men, puha, hvor gjorde/gør det ondt i mit moderhjerte. Hun skreg kun i 1 minut, og blodet størknede hurtigt - men, jeg græd til gengæld som pisket længe efter. Godt, at min partner var hjemme. Tænker det var chokket over at komme til at påføre sin lille datter smerte, når det eneste jeg skal pt. er at passe på hende. Nå. Men, jeg vil høre, om der er alternativer til en neglesaks? Jeg er blevet noget skræmt af episoden, og er bange for at klippe hendes negle nu ... min partner tør heller ikke :-/ De er for hårde til at nulres væk ... kan de mon files med en special fil, eller skal jeg bare "op på hesten" og bruge den neglesaks? For, hun skal jo have klippet de negle, da hun kradser små sår på sig selv i hovedet.
På forhånd mange tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Fie.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.