Svar: Flytning og klippe negle
Kære Fie
Tak for dit brev og dejligt at høre, at det går lidt bedre med søvnen for jeres lille datter:) Og tilykke med at I flytter tættere på familien, jeg kan godt forstå, hvis du er spændt på det hele og glæder dig...
Du har naturligvis ret i, at en flytning kan være svær for børn - jeres datter oplever jo verden med alle sine sanser, hun ser, hører, føler, dufter, fornemmer, og hun bliver naturligt mere og mere bevidst, genkender verden omkring sig og begynder at forholde sig til rummet hun er i osv. Og en flytning betyder naturligt en masse nye stimuli at forholde sig til.
Det vigtigste er dog mor og mor :) at hun har de nære ting omkring sig, og at I stadig er der for hende, og netop giver hende den ro og tryghed, som hun naturligt søger. Hun vil spejle sig i jer og jo mere rolig og glad du/I virker, jo mere rolig og glad vil hun også være. Hvis hun derimod oplever, at du stresser, bliver nervøs osv. så vil hun spejle sig i disse følelser.
Det er rigtig godt, at I bibeholder alle hendes vante ting fra hverdagen - samme seng, dyne, aktivitetsstativ osv., ligesom det er rigtig godt, hvis I kan forsøge at bibeholde nogle af de rutiner og vaner, som I allerede har fået skabt. Det vil sige, at hun skal ammes, svøbes, puttes i sin lift osv. som hun plejer at blive det... jo mere genkendelighed jo bedre :)
Det kan derfor også være en god idé at I pakker hendes ting ned som noget af det sidste og sørger for at pakke hendes ting ud, som noget af det første, når I er fremme i jeres nye hjem. Så hun på den måde hele tiden har de vante ting omkring sig. Når det så er sagt, så vil hun naturligt godt kunne reagere på alle de nye omgivelser - og her er det så vigtigt, at I trøster, beroliger, betrygger. Det kommer til at gå rigtig fint!
Det er super dejligt, at I kommer tættere på dine forældre. Det lyder som om, at du glæder dig rigtig meget til dette, og jeg kan godt forstå, at du gerne vil udnytte muligheden og se bedsteforældrene hyppigere. Det er også guld værd, at I får mulighed for dette nu :)
Din datter må gerne sidde ca. 2 timer sammenlagt i autostolen, når du kører fremad mellem dine forældre og jeres nye hjem - også to gange om ugen :) Det er helt okay. Sørg for at hun har fået en ren ble, er fyldt godt op med mælk og er klar til at sove, når I kører, så hun kan sove størstedelen af vejen - og vågner hun så op og er ked af det, så må du køre fra og give hende en pause, ...
... men kun hvis hun viser behov for det. Kan hun sove indtil I kommer frem, så er det okay, og du skal bare lade hende sove.
Det kan være en god idé, hvis du kan komme til at lette lidt på hendes numse undervejs, så hun ikke sidder fulstændig i samme stilling hele vejen. Det kan du gøre ved at komme en flad hånd ind under hendes numse og nogle gange løfte hende lidt op... Men det afhænger naturligvis af, om hun sidder i autostol på bagsædet eller på passagersædet, hvad mulighed du har her... :) Derudover er det, som du selv skriver, rigtig vigtigt, at autostolen kun bruges i bilen, og at du minimerer brug af f.eks. skråstol. Det er vigtigt, at hun ligger på maven på gulvet og er i favn - og ikke i diverse stole, når I er hos dine forældre eller hjemme. Men i bilen skal autostolen naturligvis bruges.
Med hensyn til at finde en neglesaks, så kan dette være ret svært. En 3-i-en kan nogle gange være en mulighed, men du skal her også være sikker på, at du får skilt neglen fra blommen på fingeren, så du kun klipper i neglen. Hos nyfødte skiller negl og blomme ikke, hvorfor det ofte anbefales at "rive eller nulre" neglen forsigtigt af, hvor du med din egen negl tager forsigtigt fat i den ene side, løsner enden af hendes negl og trækker forsigtigt, men det burde være muligt at klippe hendes negle lidt bedre nu... Træk huden under neglen (blommen) tilbage, så du er sikker på, at huden slipper neglen, før du klipper eller forsigtig forsøger at fjerne lidt af neglen...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan være en fordel at klippe neglene efter bad, da et bad kan være med til at blødgøre neglene lidt... Nogle bruger en babyneglesaks, de er ofte lidt tykkere og afrundede, netop for at sikre, at man ikke så let får klippet forkert, men de kan også være lidt sløve at bruge i forhold til en neglesaks beregnet til voksne... du skal derfor bruge det, som du tænker vil fungere bedst for jer.
Det kan nogle gange være en fordel at klippe neglene, mens hun sover, fordi hun så naturligt ligger mere stille, og du bedre kan klippe uden at ramme forbi :) Det vil være godt, at du holder fast i én finger af gangen og ikke holder hele hendes hånd i din hånd, når du klipper. Nogle gange kan det også være godt, at den ene forældre holder jeres datter, imens den anden klipper neglene...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen...
Rigtig meget held og lykke - også med den forestående flytning :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...