Svar: 7 måneder - vågner hver time
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev og velkommen til :) Og tak for den fine beskrivelse af jeres lille dreng og alt det I har forsøgt...
Og det lyder faktisk som om, at I har forsøgt rigtig meget, og jeg kan godt ud af jeres brev se, at I også har læst en del om søvn i håbet om at finde en eller anden løsning... Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge.
Det er rigtig godt, at I har fået tjekket, at jeres dreng ikke har problemer med ørerne eller lignende, som naturligt kan forklare, hvorfor han vil vågne op og generelt sove meget afbrudt. Det er dog her vigtigt at sige, at øreproblemer jo kan opstå fra den ene dag til den anden, så selvom I har fået tjekket hans ører tidligere, så udelukker det ikke, at han godt kan have problemer med ørerne nu. I bør på samme måde være opmærksom på, hvordan han triller, bevæger sig rundt osv og sikre, at han ikke har problemer med smerter fra nakke, skuldre, lænd, bækken osv. Det er vigtigt at udelukke, at der ikke er tale om et fysiologisk problem, men det lyder det som om, at I har styr på :)
Når jeg ser jeres dagsplan igennem, så slår det mig, at jeres dreng ammes tidlig morgen og sen aften og I fortæller, at han også ammes en gang i løbet af natten. Dette lyder til at være i underkanten i forhold til, at han kun er 7 måneder gammel. Jeg anbefaler normalt 4 amninger i denne alder og jeg anbefaler, at disse amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften.
Jeg er med på, at I kan have ændret i amningerne for at sikre, at han ikke vågnede fordi han havde behov for brystet på en uhensigtsmæssig måde - men det er en balance. For han har naturligt behov for mælken - også i løbet af dagen, ellers vil han naturligt kunne vågne om natten, fordi han reelt er sulten/tørstig. Men han har også brug for amningerne, fordi det er med til at give han ekstra nærhed, tæt fysisk kontakt og det er vigtigt, at han på denne måde mærker mor - for igen ikke at behøve ligge helt så tæt om natten.
Derfor vil jeg faktisk anbefale, at du ammer ham f.eks. kl 05.30, 13.30, 19.30 og 22.30 jf. jeres dagsplan. Det vil give ham ekstra mælk og ekstra nærhed og tæt fysisk kontakt, og det kan være med til at gøre, at han lettere vil kunne sove med lidt fysisk afstand om natten. Men du skal naturligt være opmærksom på, at han ikke falder i søvn med brystet i munden eller i din favn. Det er vigtigt at du ammer ham, men flytter ham fra din favn og ned i sengen, før han sover helt, så han kan følge med i, hvor han puttes og forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove.
Det er rigtig fint, at I sover i soveværelset alle sammen - du skriver, at hans seng er kilet sammen med jeres - betyder det, at tremmerne er taget af? Det kan være en fordel, hvis I kan fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. Naturligvis sikre jer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det vil gøre det lettere at putte ...
... ham i egen seng og vænne ham til at sove der, samtidig med at du/I kan ligge ved siden af, berolige ham med hænder, så han kan mærke, at han ikke er alene, men uden at I behøver stå bukket over ham - I kan blot blive liggende ved siden af ham og lulle ham videre ind i søvnen, når han har brug for dette.
Som jeg læser jeres brev, så er det netop dette I forsøger, men ofte ender med med, at I nærmest sover i hans seng, fordi han har rigtig meget brug for nærhed og brug for at mærke jer.. og et eller andet sted tænker jeg, at det er vigtigt at acceptere, at han har brug for denne nærhed. Det lyder som om, at han sover betydeligt bedre, når han kan mærke jer og måske skal I anerkende dette behov og tænke det sådan, at jo mere han får sit mor-far-depot fyldt op her, jo lettere vil han have ved at sove på egen hånd senere, fordi han vil være helt tryg.
Det betyder naturligvis ikke, at I ikke skal forsøge at bibeholde det, I allerede gør med at putte ham i egen seng og forsøge at få ham videre i søvnen der. Nogle gange kan han måske også kommer over til jer - eller i takt med at han motorisk bliver stærkere og kan bevæge sig mere rundt, så kravler han måske selv over til jer, netop fordi det er dette han har behov for, og det skal der naturligvis være plads til. Men når pladsen så bliver lidt for trang og I synes det begynder at irritere, så kan I flytte ham over i egen seng igen, så han fortsætter natten der og vågner i egen seng om morgenen...
Det er rigtig godt, at I er opmærksomme på sutten, så han ikke vænnes til at skulle have den i munden hele tiden for at kunne sove. Han må gerne puttes med den, men prøv at undgå den i munden hele natten igennem :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til vågenperioder om natten, så er det også sådan, at dette ofte hører alderen til. Faktisk er der en del børn, som netop i 7 måneders alderen får tendens til at vågne om natten. De kan have en længere periode, hvor de ligger og småsnakker, pludrer med sig selv og med mørket.. de er ofte ikke kede af det, men tydeligvis ikke trætte, men vil hellere ligge og snakke. Det hører med til udviklingen, det er en periode og det betyder, at det stopper igen..
Det bedste I kan gøre er at tage det stille og roligt. Undgå at tænde lys, undgå at pludre med ham. Det er vigtigt ikke at signalere, at det er tid til aktivitet, men stadig holde fast i, at det er sovetid og mørkt nu. I kan evt. sige nogle af de beroligende ord, som "ssh-ssh" eller "nat-nat, sove nu" eller lignende, og holde jer selv med lukkede øjne og signalere, at I sover og ikke vil lege.
Samtidig er det vigtigt, at I holder fast i dagsrytmen, så han hjælpes med til at holde den rytme, som I gerne vil have - og så han ikke begynder at vende rundt på nat og dag. Men det lyder det heller ikke som om, at han gør - det lyder som et aldersmæssigt udviklingsspring og derfor også som om, at tiden vil arbejde lidt for jer her.
Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre på vej - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger