Brev:
Godnat - 3 år
Kære Helen
Jeg har simpelthen brug for hjælp, min mand og jeg er ikke stolte af situationen pt, når det kommer til skulle putte om aftenen.
Vores historie er at vi har en dreng på 3 og en pige på 8 mdr. Vi har altid samsovet. Vi har puttet således at min mand puttede vores søn i sengen og jeg puttede min datter et andet sted, da hun før i tiden sov på et andet tidspunkt end ham.
Nu er deres rytme ens ift at sove om aftenen, og vi er derfor indenfor den sidste uge begyndt at putte det sammen i sengen.
Det ender HELT galt.
Vi spiser 1730, og sidder ved bordet til vi alle er færdige. ( selvfølgelig med en naturlig grænse for at vi ikke går over i overtræthed) Herefter gør vi børnene klar til bad, og det er min mand der bader begge to, mens jeg lige ordner småting, da min mand arbejder og hermed har sin kvalitid med børnene.
Så giver vi nattøj på sammen, lægger os ind i sengen, og bruger en halv times tid på at synge, tale og læse og forbereder isæt vores søn på at snart skal vi lægge os ned og være stille og finde ro til at sove.
Vi forventer ikke at han så bare lukker øjenene og sover, men vores forventning er at han lægger ned og er stille. Dvs. Han kan kigge i bøger, lege med sine dyr etc. Så længe han er stille. Så kan selv finde sin ro, og vi er stadig ved ham og vores datter i sengen.
Men her stopper den gode rutine, og den gode stemning. For vores dreng begynder at hoppe, kaste sig rundt i sengen, grine ukontrolleret, sparke og slå ( i leg) hvis vi siger shhh råber han endnu højere og ja desværre ender det med at vi skælder ud.
Vi er begyndt at give ham en pause på en madras inde i samme rum , som er på gulvet hvis vi ikke kan få kontakt til ham. Vi er stadig ved ham.
Det vi ikke kan lide i dette er at vi ender med at skælde ud, og vi er sket ikke lykkelige med at vores dreng ikke få den slutning på dagen som vi ønsker.
Lidt baggrundsinfo:
Vores dreng vågner kl 5-530 derfor putter vi senest 1830. Det er samme putteritual hver aften.
Han har reageret med blandet følelser på at blive storebror. Han er ...
... simpelthen den kærligste, betænksomme dreng man kan forestille sig. I perioder dog er det RIGTIG svært for ham at give plads til lillesøster og det vises i han bevidst tager det hun leger med, lægger sig på hende, driller osv.
Vores måde at gribe det an på at fortælle ham at hun leger lige med det og han må vente eller finde noget andet. Anden gang siger vi det samme, og tredje gang rykker vi ham væk fra situationen og forklarer ham om hvordan man leger og hvordan man ikke må drille osv.
Han er i børnehaven ekstremt vellidt, men de oplever de samme udfordringer når han skal lege med andre. Det er rigtig svært for ham at lege sammen, dele osv.
Vi har siden lillesøster er kommet, prøvet at fordele sol og vind ligeligt, og været visse om at det også er en omvæltning for ham. Vi er også ret åbne omkring at lillesøster også er den del af os nu, og at hun ikke kan så meget selv endnu, derfor er det automatisk nogle gange at hun er mere på mig end storebror. Vi prøver også at sige han gerne må sidde i bæresele, at han kan sidde med når jeg ammer osv.
Men ligeså straks vi eks sidder med lillesøster så råber han højere osv. Vi ved det er et råb om at han skal ses, og vi anerkender det, men det har også gjort at vi nogen gange føre vi slet ikke kan have fokus på lillesøster. Vi vil så gerne have de begge er i super trivsel og trygge.
Vi har fået tjekket ører, hals og tænder for at se om noget har generet ham, og vi har fået dræn for en uges tid siden, da væsken drillede. Men det har ikke hjulpet på selve putningen.
De sidste 3 måneder af min graviditet var jeg ramt at store gener, og min mand brækkede sine akkelisesscene. Jeg stod for alt, putning, bad osv af vores store dreng.
Jeg ammer stadig lillesøster også i søvn, og når vi eks putter alle idag kan jeg ikke så meget da hun ligger og ammer, andet end at nusse vores dreng.
Vores tanker at jo at vi skal igennem alle muligheder for at finde den rigtige løsning. Skal vi putte hver for sig, skal vi have ham på eget værelse ( det vil vi helst ikke) osv. Hvad skal vi gøre Helen?
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for svar omkring lillebror, det går allerede meget...
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.