Svar: Godnat - 3 år
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen - velkommen tilbage - og stort tillykke med at I har fået en lillesøster :)
Der er ingen tvivl om, at det har været og nok stadig er svært for storebror, at der er kommet en lillesøster til. Selvom han er rigtig glad for hende og nyder at I er en familie på fire, så er det stadig svært at skulle dele mor og far med en anden. Og med den alder lillesøster har nu, så fylder hun naturligt mere. Når man er 8-9 måneder gammel, så sidder man ikke længere stille, hun bevæger sig rundt, får fat i nogle af hans ting, hun smiler, leger, pludrer til andre - og charmerer andre, der naturligt smiler tilbage og pludrer med hende igen - og han ser det, mærker det, oplever kontakten med hende anderledes end tidligere og anderledes end med ham - og det reagerer han naturligt på. Hans reaktioner skal derfor ses som noget naturligt, hvilket det også lyder som om, at I forsøger og også giver plads til :)
Det er rigtig fint, at I gerne vil bibeholde samsovning og jeg tænker, at det godt kan lade sig gøre. Hvis I altid har sovet sammen, så vil det naturligt opfattes som en straf, hvis I pludselig lægger ham på eget værelse.. Derfor er det rigtig godt, at I gerne vil bibeholde de nuværende rutiner - det er tryghed :)
Jeg tænker, at han stadig sover middagslur...? Det vil naturligt spille ind på hans puttetidspunkt om aftenen, hvorvidt han stadig sover til middag og hvor lang hans middagslur er - og dermed hans evne til at overgive sig til søvnen, når det er sovetid. Det gennemsnitlige søvnbehov, når man er 3 år, er 12 timer i døgnet, og da jeres dreng står meget tidligt op og ofte starter dagen senest kl 05.30, så lyder det ikke helt forkert at han skal puttes 18.30-19, og her så vil have brug for en middagslur på et par timer om dagen... sover han mere end et par timer, så skal han dog nok puttes lidt senere...
I fortæller at lillesøster tidligere er blevet puttet af mor et andet sted, fordi hun havde en lidt anden rytme, men at I nu gerne vil have at alle sover i soveværelset fra starten - og det forstår jeg godt :) Jeg tænker dog, at det jo er en ny situation for storebror og derfor noget, som han skal vænne sig til og finde ud af. Tidligere har han haft putningen for sig selv og denne tid har været vigtig for ham. Det har været med til at gøre, at han har følt sig prioriteret, det har været hans tid, der hvor den fulde opmærksomhed var på ham - og det er det ikke mere, nu skal han dele tiden med lillesøster. Og han laver derfor lidt ballade, hopper rundt, leger og posterer mod søvnen - fordi det er en måde at skabe sig jeres opmærksomhed på igen... ...
...
I skal derfor være meget opmærksomme på, hvordan I stadig kan give ham følelsen af at være prioriteret om aftenen, når han skal sove. Selvom mor ligger ved siden af og ammer lillesøster, så er det vigtigt, at han f.eks. stadig får læst historie og måske selv vælger bogen, der skal læses. Det kan også være at ligge og tale dagen igennem med ham, eller måske fortælle en historie, der handler om ham "der var engang en dreng, der boede sammen med sin mor, sin far og sin lillesøster", "de boede i...", "han elskede at lege med", "om dagen gik han i børnehave", "en gang imellem var han en lille bøllespire" osv. Så han har god grund til at ligge stille, lytte, finde roen og som sagt stadig mærker, at I er der for ham :)
I må også meget gerne vise ham billeder og fortælle ham om dengang han var en baby, hvad han sagde, gjorde osv. søde og sjove ting, så han oplever, at I var på samme måde overfor ham, som I nu er overfor lillesøster. Ligesom I også meget gerne må sætte ord på, hvorfor han er noget helt specielt nu - netop fordi han nu er 3 år gammel. Han er den mest fantastiske 3årige i hele verden, og hvad skulle I dog gøre, hvis I ikke havde ham:)
Er der mulighed for at indføre et godnatmåltid - evt. for begge børn, som de kan få sammen ved middagsbordet? Det kan være en god måde at afslutte dagen på og hjælpe ham til at koble lidt fra før putning. Et godnatmåltid kan være en grovere grød som f.eks. havregrød, flerkornsgrød, mysligrød. Det kan også sagtens være rester fra aftensmaden f.eks. en frikadelle sammen med et stykke rugbrød... Det vil sige, at et aftenritual kunne se således ud:
17.30: Aftensmad, spiser almindelig mad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand eller mælk af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov, får nattøj på osv..
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Tilbydes godnatmåltid ca. 18.30 og får derefter børstet tænder.
Puttes til natten ca 18.45-19 med godnathistorie, snak om sig selv, puttebamse osv. Tidspunktet naturligt afhængigt af hvor lang middagsluren er...
Det kan naturligt også sagtens spille ind, at han har haft øreproblemer og har fået lagt dræn for en uge siden. Men jeg tænker ikke, at problemerne skyldes dette - jeg tænker, at det lyder som om, at han naturligt har brug for tid til at vænne sig til at lillesøster nu skal puttes sammen med og samtidig med ham, og at han naturligt har brug for at føle sig prioriteret...
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)
I min bog "Helens bog om børn og opdragelse" kan I finde flere gode råd til at give søskende et godt forhold...
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.