Annonce

Annonce

Brev:

Rytme og nattesøvn :-)


11. april 2019

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Rytme og nattesøvn :-)

Kære Helen.

Så er spørge-Jørgen her på spil igen :) Vores datter fylder snart 4 mdr. og trives generelt, selvom hun siden fødslen har sovet under gennemsnittet. Hun virker dog oftest tilpas, selvom man godt kan mærke på hende af og til, at hun ikke sover helt nok. Men, hun smiler, pludrer og er godt med motorisk - hun kan også selv trække sig op i armene (som jeg ellers nævnte for dig sidst, at hun var langt fra at kunne - men, det var før jeg forstod, at hun ikke skal gøre det hele selv :-) ) Hvad man dog ikke lærer hen ad vejen som moder :)

1) Rytme: Jeg synes i mindre perioder, at der har været en form for rytme, hvor hun har sovet 3-4 gange på mere eller mindre faste tidspunkter. Men, det er der ikke meget af længere. Den lille sover oftest 3-4 gange om dagen, men tidspunkterne og længden af lurerne er meget forskellige og sporadiske.

Hvornår kan/bør man begynde at gå ind at styre den slags? Fx trække den med vilje, selvom hun er træt, evt. vække hende mm. Det vil jeg meget nødigt ud i, men på den anden side, så skal der vel også begynde at køres en fast rytme ind - men, det er er måske alt for tidligt? Skal jeg bare blive ved at følge hendes rytme?

2) Nattesøvn: Vi havde en periode på måske en måneds tid, hvor den lille sov rigtig godt. Men, de sidste to-tre uger (eller mere?) er hun begyndt at vågne meget ofte. Hun har en natterytme, hvor hun går i seng kl. 21.00 og vågner kl. 07.00. Så langt, så godt.

Problemet er nærmere, at hun vågner flere gange ca. ml. 22-23, ml. 01-02, ml. 03-05 og så ...


Annonce

... igen ml. 06-07. Hun får bryst hver gang hun vågner (har prøvet med sut og andet, som ikke har den store effekt). På de tidspunkter hun vågner, så er hun også svær at få til ro igen - hun kan ligge længe vågen og være "klar til leg" (jeg taler ikke til hende og prøver ihærdigt at "lege" nat). Det er som om hun ikke falder fuldstændig i dyb søvn, men hele tiden møver rundt og halvsover, vågner, sover lidt, prutter, osv. Hun er også begyndt at vende sig både 180 grader og 360 grader i sengen, hvilket ofte resulterer i utilfredshed/let gråd, fordi hun ligger helt håbløst i sengen (ofte til morskab trods alt for moderen) og møver sig rundt i sin tremmeseng (en seng hun kan have til hun er 2,5 år).

Det er sjældent hun rigtig græder, men det er som om, at hun har svært ved "bare" at ligge og sove. Det resulterer naturligvis også i, at jeg er en omvandrende zombie med tiltagende mindre overskud til min datter (dertil har jeg store problemer med min bækkenbund).

2.1: Er dette søvnmønster normalt for en på 4 mdr.? Kan jeg gøre noget?

2.2: Er det normalt, at hun sådan vender og drejer sig i søvne (180 eller 360 grader)?

3) Flaske. Vi har nu prøvet i nogle uger at give den lille flaske - uden den store succes. Vi har prøvet Medela Calma og nu også NAM-flakser. Skal vi bare blive ved at prøve og prøve, eller kan vi gøre yderligere i vores forsøg på at moderen kan få en lille amme-break? Kan man evt. bare bruge en kop, og hvad skal man i så fald være opmærksom på?

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen
Fie :)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce