Svar: Rytme og nattesøvn :-)
Kære Fie
Tak for dit brev og dejligt at høre, at mit sidste svar gav lidt ro med på vejen :) Med en pige, der motorisk drejer om egen akse og ofte kan vende 180 og 360 grader rundt, så lyder det også som om, at hun er fysisk stærk og helt alderssvarende med :)
Med hensyn til rytme, så vil det være rigtig godt, hvis I nu kan forsøge at arbejde på en 3-lure-om-dagen-rytme. Det vil sige en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen/først på aftenen.
Jeres datter har en alder nu, hvor hendes søvn begynder at ændre sig fysiologisk. Det betyder, at den begynder at indeholde flere stadier og i sammensætning kommer til at mindre mere om den søvn, som ældre børn og voksne har. Og rigtig mange børn har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet, så der hvor de skal videre i søvnen, så begynder de pludselig at vågne op og mange børn har i denne alder også en aktiv mororefleks, faldrefleks. Det betyder at børn i denne alder kan have tendens til at powernappe lidt, ligesom de nogle gange også får vækket sig selv, fordi de "spjætter" med kroppen der, hvor de er ved at falde rigtigt i søvn.
Hun har også en alder nu, hvor hun naturligt er mere og mere opmærksom på verden. Hun følger mere og mere med i, hvad der sker omkring hende. Hun bruger sig selv mere både motorisk og mentalt. Hun drejer hovedet bevidst efter ting, hun skelner tydeligt mellem, om hun er hjemme eller ude, om hun er i din eller mamas favn... Og det betyder alt sammen, at hun let lader sig forstyrre, når hun f.eks. skal spise. Prøv at lægge mærke til, om hun nogle gange begynder at slippe brystet, dier, tager fat, dier lidt igen, atter slipper, smiler til dig, dier igen, slipper igen og kikke efter mama... I denne alder kan det være sjovere at følge med i, hvad der sker omkring jer end at spise - og det kan være forklaringen på, hvorfor hun pludselig begynder at vågne hyppigt om natten - at hun vågner og melder sig, fordi hun har "slatspist" lidt for meget i løbet af dagen.
Det hører altså alderen til at "slatsove og slatspise" lidt hele dagen igennem og det er her at rytmen begynder at blive vigtig. Det er vigtigt, at hun stadig får mælk, som en fast del af sit putteritual og det er vigtigt, at du hjælper hende med at spise effektivt ved brystet, så du sikrer dig, at hun fyldes tilstrækkeligt op. Måske har hun brug for amning af to omgange, og det er helt okay :)
Det er også vigtigt, at I er opmærksomme på, at hun ikke længere er et spædbarn men en aktiv lille baby og at I hjælpe hende med at bruge sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt - i hendes vågne perioder. I skal netop begynde at se dagen inddelt i vågne og aktive perioder og så perioder, hvor hun får mælk og hjælpes til at koble fra og hjælpes til at sove.
Det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder er 15 timer i døgnet og mange børn sover 5 timer i løbet af dagen fordelt på 3 lure og 10 timer om natten f.eks fra kl 22 til 08 eller som hos jer fra kl 21 til 07... Det er altså normalt, at børn i denne alder kan gå ret sent i seng. Der er også børn, som i denne alder har behov for 4 lidt mindre lure og det er naturilgvis også helt okay :)
I skal ikke vække jeres datter, men endelig hjælpe hende med at sove lidt længere søvnstræk. Det betyder dog ikke noget, om det er første, anden eller tredje lur der er længst eller om lurene er lige lange - så længe hun samlet får sit søvnbehov dækket.
Nogle gange kan det være en god idé at lægge et bad ind midt på dagen, fordi det er med til at aktivere hende godt og forlænge hendes vågenperiode mellem ...
... formiddagslur og middagslur - så hun sover en længere middagslur, når hun puttes igen. Det betyder, at en skitseret dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre, får ofte en lille ekstra amning, når dagen begynder.
Aktiv, bruger sig selv motorisk og mentalt
Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur
Vågner, er igen aktiv, bruger sig selv motorisk og mentalt.
Kommer i bad, frotteres med håndklædet, har måske behov for en amning før badet, så der er lidt at forbrænde...
Frokost: Ammes og puttes til middagslur
Vågner, er aktiv, bruger sig selv motorisk og mentalt.
Eftermiddag/tidlig aften: Ammes og puttes til dagens 3. lur
Aften: Ammes ofte hyppigt aftenen i gennem og har ofte en længere vågenperiode her.
Puttes til natten og amning indgår som en naturlig del af putteritualet
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften eller først på natten - afhængig af hvornår hun er puttet - ammes
Midt nat: Ammes og sover videre
Som du kan se, så er der i denne skitserede plan rigtig mange amninger, og det er slet ikke sikkert, at hun har brug for dette. Men jeg har talt trøstetåre med og samtidig vil børn i denne alder ofte die hyppigt, fordi hun også fysisk er ved at være så stor, at hun har behov for at få mælkeproduktionen sat lidt op. Hvis hun spiser min. 6 gange i døgnet, så er det dog helt okay :)
Og med hensyn til flaske, så kan I naturligvis fortsat forsøge med denne. Nogle gange kan det hjælpe, hvis du kan malke ud, så det er din mælk, der er i flasken, fordi det så kun er sutteteknikken og ikke smagen hun skal ændre... andre gange kan det være en idé at forsøge med forskelige typer af flaskesutter - prøv evt. med en elastisk flaskesut, eller forsøg med en flaskesut, der ligner hendes narresut, hvis hun bruger en sådan.
Og så kan det også være en idé at prøve med forskelllige typer af modermælkserstatning, fordi de smager meget forskelligt. I kan evt. forsøge med modermælkserstatning på brik, fordi UHT-varmebehandlingen kan gøre at sødmen trækker lidt frem...
Det kan også være en idé at forsøge med flaske f.eks. sen aften, hvor hun måske vil drikke mere eller mindre i søvne og derfor acceptere flasken bedre. Samtidig kan modermælkserstatning mætte lidt mere end modermælk og derfor nogle gange gøre, at man kan være heldig at få et lidt længere søvnstræk :)
I skal være opmærksomme på, hvordan I giver flaske - hvis I erstatter amning med flaske, så vil dette naturligt kunne nedsætte mælkeproduktionen på sigt. Derfor anbefales det som udgangspunkt, at du starter med at amme og derefter supplerer med en flaske, hvis du tænker, at hun kan have brug for lidt ekstra...
Hvis det ikke lykkes med flaske og du gerne vil supplere hende med mme, så kan hun også tilbydes dette på en lille kop. Det går ofte bedst med et lille medicinbæger eller I kan forsøge med en gammeldags tudkop... :)
Det er helt normalt, at hun ikke længere ligger, hvor I har lagt hende, men nu begynder at dreje sig rundt og skifte stilling undervejs i sin søvn. Hun har ikke styr over kroppen og har naturligt svært ved at finde en rar stilling at ligge i, og hun har derfor brug for hjælp til stillingskift om natten...
Nogle børn har glæde af at være svøbt eller puttet i en sovepose, fordi det giver dem følelsen af at være holdt og dermed større fysisk ro... men andre børn bliver irriterede over at være svøbt i denne alder, fordi det netop forhindrer dem i at bruge sig selv motorisk. I er derfor her nødt til at prøve jer lidt frem :)
Jeg håber, at I kan bruge ovenstående tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.