Annonce

Annonce

Svar: Gode råd til søvn - fortsat


11. april 2019

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Malene

Tak for dit brev :)

Hvor er det dejligt at høre, at I har taget jeres datter tilbage i soværelset og prioriteret at hun skulle være tryg ved at sove - det har virket, hun er tydeligt tryg ved søvnen nu og det er super godt!

Det lyder også rigtig godt, at I gradvist har fået far mere og mere på banen, så han har kunne tilbyde flaske og nu faktisk også kan pust hende hver anden aften - uden gråd. Det lyder så fint, og jeg er derfor ikke tilhænger af, at I skal "kæmpe med hende" om at far også skal tage over om natten. Det lyder til at være lidt for tidligt...

Jeres datter går igennem en lidt svær periode lige nu - aldersmæssigt. ligesom børn i 8-10 måneders alderen går igennem separationsfasen, vil børn i 13-15 måneders alderen ofte have en tilsvarende periode, man kan tale om en slags separation-gentilnærmelses-fase. I denne periode vil man ofte opleve, at hun har behov for lidt ekstra nærhed og tæt kontakt. Hun vil klynge sig lidt ekstra til jer, vil op på arm, vil bæres - men lige så snart I så tager hende op, så vil hun alligevel ikke, skubber til jer, og vil ned igen. Hun har altså på en gang brug for at mærke jer og være tæt på jer og samtidig også brug for at skubbe jer væk og prøve selv. Og det gælder også, når hun skal sove - at hun på den ene side kan have brug for jer og på den anden side kan virke irriteret over, hvis I er der...

Der kommer ofte en urolig periode igen, når hun bliver 18-20 måneder, så umiddelbart vil jeg anbefale jer, at I forsøger at putte hende på eget værelse og lader far tage mere over, når hun bliver 16-17 måneder.. for at ramme ind mellem disse to perioder....

Det er rigtig fint, at amningen før putning om aftenen er så kortvarig som mulig og det vil være rigtig godt, hvis du samtidig med at du ammer hende her kan have en putteklud, bamse eller lignende hos hende, som kan følge med hende over i seng. så hun på den måde får en substitut for brystet på sigt. Kluden, bamsen osv. skal også følge hende om dagen - være med i bilen, barnevognen, når hun puttes til lure om dagen, når hun putter i sofaen hos jer osv. følge hende som en fast trøst og ro... så den på sigt kan bruges, når og hvis hun vågner om atten.

Og så skal du forsøge at afkorte amningen om natten mere og mere. Og det gør du ved at lirke brystet ud. I starten bliver hun sur, søger ...


Annonce

... gal efter brystet og så får hun det igen, men lige så snart hun er rolig, så trækker du brystet til dig. Det skal du gøre mange gange, men bliv ved og samtidig med at du afkorter amningen mere og mere ved at lirke brystet ud af hendes mund, så sætter du kærtegn, beroligende ord, putteklud, bamse osv. i stedet - så hun på den måde vænnes til ikke at skulle have en masse mælk i maven om natten, men i stedet hjælpes til at kunne sove uden bryst og mælk, og i stedet med netop kærtegn og putteklud...

Derudover, så lyder det som om, at jeres datter har en sen søvnfase - det betyder, at hun står sent op og går sent i seng - at hun naturligt sover sent hele dagen igennem. Det er helt okay, hun kan sagtens trives med en sådan rytme, det må hun gerne, og da du arbejder hjemme, lyder det som om, at det kan fungere.. og så alligevel ikke. Du skriver i hvert fald, at du gerne ville have, at hun kunne sove tidligere om aftenen.

hvis du gerne vil dette, så er det vigtigt, at du ikke forsøger at putte hende kl 20 i håb om at hun sover her. Når du gør det, og hun faktisk først er træt og parat til at sove kl. 21.30-22, så lærer du hende, at putningen varer 1.5-2 timer. At det er sådan hendes ritual skal være... Derfor skal hun ikke puttes før hun er parat til at sove og altså ikke før klokken er 21.30 og gradvist skal hendes puttetidspunkt så rykkes frem.. Men når det er sagt, så handler det alt sammen om, at hun sover længe om morgenen og derfor er det egentlig her, du skal starte.. Hvis du gerne vil ændre på hendes rytme, så den kommer til at ligge tidligere, så er du nødt til at starte om morgenen - og det betyder, at du skal vække hende, så dagen ikke skrider for jer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I behøver ikke stå op allerede kl 06-07, men hvis hun f.eks. ikke er vågnet af sig selv kl 7.30, så vil det være en god idé at vække hende, så hun f.eks. altid starter dagen med morgenmad omkring kl 08. Stå op tidspunktet sætter rytmen for resten af dagen, og det betyder, at hun så vil kunne sove formiddagslur og middagslur og så måske være parat til at blive puttet omkring kl 20.30-21, som du gerne vil have... Hendes søvnbehov vil ligge på ca. 13.5 times søvn i døgnet... Så det afhænger naturligt også af, hvor lang hendes dagssøvn er...

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce