Svar: Ligger vågen om natten - 3 mdr.
Kære trætte mor
Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre, at du har haft glæde af mine svar til andre og også af flere af mine bøger - tak for de søde ord :)
Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra :)
Det første jeg tænker, når jeg læser din beskrivelse af jeres lille datter og hendes rytme er, at hun lyder til at have vendt op og ned på nat og dag - og jeg tænker, at det skyldes, at hun har jetlag. I er flyttet til Australien for 3 uger siden, og det betyder en tidsforskel på ca. 8 timer - og jeg tror faktisk, at det er det, som spiller ind hos jer. Det er den umiddelbare forklaring på, hvorfor hun er mere vågen om natten, spiser mere og mere effektivt om natten, og hvorfor hendes vågenperioder og amninger om dagen er kortere.
Jeg forstår godt, at du nyder, at hun er begyndt at sove bedre om dagen. Hun har altid haft svært ved at sove og hendes samlede antal timer i døgnet har ligget en del under gennemsnittet, så det er naturligt rigtig godt, hvis hun begynder at sove mere nu. MEN ikke hvis det er om dagen i stedet for om natten. Naturligvis skal hun sove om dagen og have sin dagssøvn, men hun skal også helst have sin nattesøvn, ligesom I skal :)
Jeres datter går aldersmæssigt fra at være spædbarn til at være baby nu - og det betyder, at I meget geren må forsøge at aktivere hende mere, så hendes vågenperioder bliver længere, hun bruger sig selv mere og mere både motorisk og mentalt, og så hun derefter hjælpes til at sove lidt længere søvnstræk. Det vil være meget fint med 3-4 lure dagligt, som I tænker, at det passer bedst ind for hende netop nu.
Jeg vil anbefale jer, at I forsøger at lægge et bad ind mellem første og anden lur, for på den måde at aktivere hende lidt ekstra og forlænge hendes vågenperiode lidt. Det vil være rigtig godt, hvis hun ammes både før og efter badet og generelt er det rigtig godt, hvis I om dagen kan bibeholde amning før hver lur. Evt. amme hende af to omgange, så hun ammes, skiftes, ammes igen og derefter puttes. Og har hun sovet en meget lang lur er det rigtig fint, at hun også ammes, når hun vågner.
Hun må meget gerne ligge under sit aktivitetsstativ en gang imellem, så hun kan øve sig i at ligge lidt for sig selv, kikke på de ting som er ophængt, følge dem med øjnene, forsøge at slå ud efter dem, tage fat i det hun ser osv. hvilket også er god øvelse for hende. Samtidig er det at ligge på gulvet vigtigt for hendes motoriske udvikling og selvom du nyder at have hende hos dig og naturligt stadig skal have dette rigtig meget, så er det også helt okay, at hun ligger lidt for sig selv :)
Det vil også være rigtig godt, hvis I kan bruge hendes aktive vågne perioder på bevægelege, så I hjælper hende med at trille omkring, cykler med hendes ben, pludrer med hende, synger for hende osv. Det er dejligt at hun af sig selv er så aktiv som hun er og gerne vil bruge sig selv både motorisk og mentalt - hold endelig fast i dette nu :)
Med hensyn til mælk og indtag, så lyder det helt rigtigt som om, at du har haft problemer med overproduktion. Symptomerne på dette vil ofte være et grædende og meget irritabelt barn, mælken kan sprøjte voldsomt, så hun vil have svært ved at følge med og du kan også have smerter og ømme brystvorter. Amningen vil ofte virke lidt problematisk, fordi jeres datter vil have tendens til at die, slippe, die, slippe igen og igen nogle gange kan det næsten virker som et had-kærlighedsforhold til brystet, hvor hun søger brystet men også bliver irriteret på det. Hendes afføring vil være grøn, tynd, nogle gange slimet - og som du beskriver diarré. Hun kan også have tendens til at gylpe meget og have problemer med meget luft i maven.. og igen en del gråd. Og så vil overproduktion også kunne gøre, at hun ikke får den næring ud af mælken, som hun har behov for, så hun ikke tager tilstrækkeligt på.
Det er rigtig godt, at du har fået hjælp til amningen og at der nu er kommet lidt mere styr på dette. Det er vigtigt, at du er opmærksom på at hun skal "tømme" et bryst af gangen, så hvis hun kan die i 20 minutter, så er det bedre at det er 20 minutter fra et bryst og ikke 10 minutter fra hver side. Det vil være rigtig godt, hvis du kan skifte mellem forskellige ammestillinger, fordi hun tømmer og stimulerer brystet forskelligt alt efter, hvordan hun er lagt til. Det kan f.eks. være en god idé, at du om dagen starter med at lægge hende til i den traditionelle stilling, hvor hun ligger i din favn, og når hun så har spist der, slipper og måske skal af med en bøvs, så vender du hende rundt og lægger hende til samme bryst men i tvillingestillingen. På den måde hjælper du hende til at spise i længere tid på et bryst af gangen.
Nogle gange kan det ...
... også være nødvendigt at bruge det som kaldes blokamning. Det går ud på, at du lægger hende til samme bryst igen og igen og lader hende spise fra et bryst af gangen flere gange, før du lægger til modsatte bryst. I begyndelsen skal blokamningen være mellem 2-4 timer, men stille og roligt kan du øge tidsintervallet mellem at du lægger hende til henholdsvis det ene og det andet bryst. Det vil sige, at du f.eks. ammer igen og igen på venstre bryst, og så går der måske 4-5 timer før du tilbyder hende højre bryst, hvor du så ammer igen og igen, indtil der atter er gået 4-5 timer, måske 6 timer, før du igen tilbyder venstre bryst. Når hun på denne måde kun tilbydes et bryst af gangen, og du "overhører" signalerne fra det modsatte bryst om, at det har brug for at blive tømt, så vil din krop begynde at sætte produktionen ned. Derfor vil mange kvinder kunne opleve en forskel og nedsættelse af mælkeproduktionen efter 4-7 dage...
Men, der er dog nogle ting, som du skal være opmærksom på, hvis du vælger at blokamme:
- Mælken vil ofte ikke løbe så hurtigt, så din datter skal være interesseret i at arbejde lidt mere for føden. Og det er vigtigt, at hun har en god sutteteknik og spiser effektivt, selvom mælken flyder langsommere.
- Der vil være en øget risiko for at få brystbetændelse, hvis du ikke får tømt dit bryst tilstrækkeligt.
- Der vil være en øget risiko for, at din datter pludselig kommer til at mangle mælk. Det er naturligt at mælkeproduktionen nedsættes - det er jo det, som er målet med blokamningen, men hvis du forlænger varigheden mellem amningerne for meget i starten, så kan din produktion nedsættes for meget...
Der er naturligt også den mulighed, at I forsøger at supplere jeres datter med modermælkserstatning. Du skriver, at hun gerne vil tage imod en flaske med udmalet mælk og at I også har forsøgt med mm/mme i flasken. At hun vil tage imod en flaske giver naturligt nogle ekstra muligheder - f.eks. at far kan tage over, så du kan få lidt ro og lidt hvile.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er rigtig flot, at du vælger at malke ud, for at tilbyde hende din mælk på flaske, men udmalkningen kan faktisk være med til at øge din mælkeproduktion ekstra, så du netop overproducerer for meget.. derfor er det en balance, hvor meget man skal malke, og hvornår du måske skal give erstatning i stedet. Samtidig har modermælkserstatning den fordel, at det kan mætte mere end modermælk. Halveringstiden for brystmælk er mindre end 48 minutter, hvor det for modermælkserstatning er 78 minutter. Det betyder, at børn der ammes, ofte spiser lidt hyppigere, end børn der får flaske. Derfor vil man nogle gange godt kunne opleve, at børn også sover et længere søvnstræk om natten på en flaske modermælkserstatning, end de gør på en amning og en flaske sen aften med mme kan derfor være et forsøg værd...
Du skriver, at du er rigtig træt og efterhånden har svært ved at hænge sammen, og jeg tænker, at du skal mærke efter, hvad du har energi til og hvad der kan fungere for hele jeres familie, jer alle tre... Det lyder umiddelbart som om, at det vil være rigtig godt, hvis du stopper med at malke ud og i stedet tilbyder flaske med mme. Du skal naturligt stadig amme hende og det vil være rigtig godt, hvis du starter med at amme og derefter kan hun så tilbydes flaske, som "topper hende op". På den måde viser du din krop, at der stadig er behov for mælk og din mælkeproduktion holdes ved lige :)
Det lyder også som en god idé at lade hende sove på fars brystkasse en gang imellem, fordi han ikke dufter af mælk - og hun måske derfor bedre kan finde ro. Så når hun er ammet, har fået en flaske, så kan hun tilbydes en sut (hvis hun vil have det) og finde roen i fars favn. Det er dog vigtigt, at far er vågen, når hun sover hos ham!
Det vil også være rigtig godt, hvis I kan forsøge at putte hende i liften, barnevognen, trille små ture (alt efter hvordan vejret og temperaturen er hos jer), så hun vænnes til at sove i vogn og vænnes til at sove lidt væk fra favn - fordi det naturligt vil give jer lidt mere frihed og mulighed for også at få lavet lidt praktiske ting, når hun sover. En mulighed er også, at I bruger en slynge eller vikle, så hun stadig kan sove tæt med jer, hvis hun virker til at have behov for den tryghed og nærhed, men med den alder hun har tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis I stille og roligt kan arbejde på, at hun også begynder at kunne ligge lidt for sig selv - også når hun skal sove :)
Jeg ved ikke, hvilke af mine bøger, I allerede har, men et par forslag kunne f.eks. være "Helens bog om gråd og trøst", "Helens bog om amning og flaske" og også "Helens bog om børn og søvn"...
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Rigtig god påske - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.