Svar: Ændring af søvnvaner, skrig ved natflaske og urolig om natten
Kære Sarah
Tak for dit brev og tillykke med den lille dreng - og velkommen til :)
Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Rigtig mange børn er i stand til at spise i søvne, og derfor kan man godt forsøge at tilbyde en flaske sen aften, det der også kaldes en drømmeflaske. Med den rytme jeres dreng har, så vil det være rigtig fint, at I netop forsøger dette - fordi det nogle gange kan gøre, at han så vil sove sit længste søvnstræk efter drømmeflasken.
Det betyder, at I kan forsøge at give ham en flaske sen aften, før I selv går i seng f.eks. kl 22-23, hvis I kan holde jer vågne så længe;) I kan tage ham op og tilbyde ham flaske i jeres favn og derefter putte ham igen, eller I kan prøve at give ham flasken, imens han ligger i sin seng. Dette kræver blot at hans hovedgærde er eleveret, så han ikke ligger helt fladt, når han spiser (læg f.eks. en pude under madrassen - han er for lille til hovedpude). Og så kan I fylde ham ekstra op før midnat, hvorefter han så gerne må sove nogle sammenhængende timer - og I får mulighed for lidt sammenhængende søvn, før han så vågner igen.
Med hensyn til gråd, når han skal puttes, så kan dette handle om, at han nu er ældre, begynder at kunne se længere, fornemmer rummet han er i, skelner mere og mere tydeligt imellem om han er hjemme eller ude osv. Og det giver ham ekstra mange oplevelser og stimuli - og dermed svært ved at koble fra og finde ro, når det er sovetid, hvorfor han græder. Man taler om, at nogle børn lukker overskudsenergi ud på denne måde og der er her tale om, at han græder kortvarigt, simpelthen fordi han er overtræt og efter ganske få minutter, så falder han i søvn og sover godt.
Det kan dog også handle om, at han ser ud til at have en rytme, hvor flaske (eller bryst) ikke indgår som en fast del af hans putteritual, og det vil faktisk være rigtig godt, hvis I kan forsøge at arbejde på dette. Hvis han ammes eller tilbydes flaske lige før han skal sove, så vil mælken og nærheden med jer være med til at hjælpe ham til at koble fra og finde roen, og samtidig vil han ofte kunne sove lidt længere, før han melder sig fordi han er sulten igen. Derudover vil mælk før hver lur/putning være en rigtig god rytme, når han om et par måneder begynder med skemad. Når skemaden skal introduceres og begynder at blive tilbudt flere gange dagligt, vil det være rigtig godt med en rytme, hvor han får skemad og vand af kop, når han vågner og tilbydes flaske eller bryst, før han skal sove. På den måde vil en sådan rytme allerede nu også være hensigtsmæssigt fremadrettet.
Du skriver, at han nogle gange "falder i søvn under flasken og uden gråd", og det er helt okay med den alder han har. Det er netop vigtigt, at han oplever det at skulle sove med noget trygt og dejligt. Stille og roligt vil det dog være godt, hvis han kan nå at slippe flasken før han sover helt, så han får sin mælk før han puttes, men samtidig også registrerer, at flasken ikke er i munden, når han overgiver sig til søvnen.
Med hensyn til motorisk uro, så vil nogle børn i denne alder have en stor uro i ...
... kroppen og en aktiv mororefleks, som vækker dem - og de kan have glæde af at være puttet i en sovepose eller lignende, som hjælper dem med at holde sammen på sig selv, ligesom de kan have glæde af, at I f.eks. står ved ham, holder hænderne beroligende på hans krop og med jeres hænder og nærhed hjælper ham til ro og luller ham ind i søvnen. Og andre børn vil blive irriterede over at blive puttet i en sovepose eller blive svøbt, fordi det forhindrer dem i at flytte på sig. Han er motorisk stærkere nu, begynder at dreje omkring og kan godt have behov for at kunne flytte stilling undervejs i sin søvn - og at blive holdt, kan derfor nogle gange frustrere ham. I skal derfor forsøge at finde ud af, om han har behov for hjælp til fysisk ro eller måske netop ikke skal svøbes for meget :)
Mælk før søvn er igen også her en god måde at hjælpe ham til ro på, og det kan også være med til at give ro i kroppen...
Og så er der sutten. Det er helt okay, at I erstatter flasken med en sut, når han skal sove, og det er fint med en sut at falde i søvn på. Men I skal være opmærksomme på at sutten ikke skal være i munden hele tiden, når han sover. Du skriver, at han om dagen laver lyde, fordi han her typisk taber sutten, og det er faktisk vigtigt, at I ikke kommer sut i munden på ham hver gang den tabes, men at han netop vænnes til at sove videre uden at skulle have noget i munden under hele søvnen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Skrig i søvne kan skyldes drømmeaktivitet, men kan også skyldes smerter fra f.eks. ørerne. Hvis han virker til at have ondt, kan det være en idé at få ham tjekket igennem af lægen. Hvis han vågner med gråd, så skyldes det ofte at han vågner direkte fra den dybe søvn. Dette ser man ofte hos børn i denne alder, og det er noget han vokser fra. Som du selv er inde på, så skifter hans søvn mellem "aktiv søvn" og "stille søvn". Når han sover aktiv søvn, så trækker han vejret let uregelmæssigt, du kan se øjnene bevæge sig lidt under øjenlågene, og nogle gange ligger han og smiler for sig selv. Når han sover "stille søvn", vil han derimod ligge mere stille, vejrtrækningen vil være dyb og rolig og en gang imellem kan du se, at han laver suttebevægelser med sin mund.
Netop i 3-4 måneders alderen sker der nogle fysiologiske ændringer med søvnen, så søvnen begynder at indeholde flere stadier, og når børn vågner med gråd, så skyldes det som sagt ofte, at han vågner direkte fra den dybe søvn - det vil sige stadie 4 i non-REM søvnen. Det kan være meget frustrerende, fordi vi jo helst vil have, at vores børn vågner glade, veludhvilede og smilende - og bliver bekymret, når de vågner og græder. Men ofte går der blot et par minutter, så vil han være glad og atter have det fint og godt.
Har han tendens til at vågne meget op og være ked af det, så må du dog gerne forsøge at holde ham sovende - f.eks. ved at trille ham en tur i barnevognen eller nogle gange måske lægge dig med ham og amme ham i dobbeltsengen, så han mærker dig helt tæt på. Her er det en fordel, at du stadig både ammer og giver flaske :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og glæder mig til at følge jeres familie videre frem :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!