Svar: Ammestop - er det nu?
Kære Sarah
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Ja, det lyder som om, at din dreng nu har sagt fra overfor brystet, og det er så fint, når det kan ske på denne måde. Han har gradvist trappet ned og har det rigtig fint med at undvære brystet - og du har lyttet til ham og fulgt hans behov - og det lyder som om, at du faktisk også selv er klar, blot lidt overrasket over, at det kan gå så let.. :)
Du skriver, at du har følt, at det er dig, der det sidste stykke tid har presset ham til amningen, og det kan man nogle gange godt gøre - og faktisk kan det også lykkes at få ham til at die igen - MEN - i givet fald vil han ikke selv sige fra, det bliver noget du som mor skal beslutte senere hen, og det kan faktisk blive ret svært, fordi han naturligt også bliver mere og mere bevidst om brystet...
Jeg synes, du skal glæde dig over, at du har ammet din dreng til han var næsten 1 år, og at han gradvist selv har sagt fra. Det er så dejligt, og præcist som det skal være :) Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at far skal overtage barselsorloven nu, og det gør det betydeligt lettere for far og søn, når jeres dreng ikke længere skal ammes. Og det vil også være dejligt for dig, at du ikke får afbrudt din nattesøvn osv. på grund af amning, når du starter på arbejde igen :)
Jeres dreng lyder til at spise rigtig godt, og han drikker også både vand og mme af kop. Ernæringsmæssigt har han ikke brug for amningen, og væskebehovet skal du naturligvis hjælpe ham med at få ...
... stillet med vand til måltiderne samt som tørstslukker ind i mellem.
Han bør stadig tilbydes mme i sin grød og mos og kan også få lidt mme af en kop en gang imellem. Det vil være med til at sikre hans indtag af blandt andet kalk. Han må også gerne tilbydes lidt neutral yoghurt eller A38 (3.5% fedt), med den alder han har, ligesom han også kan få lidt sovs om aftenen, hvis I spiser dette. Hvis han samlet får ca 400 ml dagligt alt incl, så er han dækket ind.
Når han bliver 1 år så kan han tilbydes lidt letmælk af en kop - i starten ikke mere end 100 ml, men gradvist kan mængden af komælk øges. Får han mellem 350-500 ml mælk og surmælksprodukt dagligt, så er hans behov dækket ind. Fra 2 års alderen kan du begynde at tilbyde ham skummetmælk og minimælk - nogle børn har dog brug for letmælk frem til 3 års alderen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Børn under 2 år må ikke få skyr, fromage frais, ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt. Det anbefales også, at du begrænser produkter med frugt på grund af sukkerindholdet og i stedet giver ham neutrale produkter og selv tilsætter frugt og bær.
Hvis han ikke tilbydes nogen former for mælk eller mælkeprodukt, så anbefales det, at han tilbydes et dagligt tilskud af calcium på 500 ml. Det kan gives som tabletter og brusetabletter. Hvis han får det som tabletter skal denne knuses indtil han er ca. 18 måneder og bedre kan tygge den...
Jeg håber, at dette hjælper lidt videre og også giver lidt ro med på vejen :)
Fortsat held og lykke med det hele!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger