Svar: Sproglig udvikling
Kære Sarah
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært at finde noget præcist for de sproglige milepæle - det skyldes, at der er her meget vide rammer i forhold til, hvornår børn siger hvad og hvordan...
Den sproglige udvikling sker i en kombination af arv og gener og også af den påvirkning og støtte, som barnet får fra de voksne - især fra mor og far. Jeres dreng kommunikerer dog allerede rigtig meget og har gjort det fra han var helt spæd - han kommunikerer via lyde, fagter, han smiler, rækker ud, efterligner jeres udtryk, og det I gør, og det er rigtig godt, at I læser for ham, sætter ord på billeder osv. Det at have fælles opmærksomhed på en ting er en grundlæggende forudsætning for den sproglige udvikling - det kan være ting i en bog, men også ting i hverdagen, det I gør sammen og laver sammen, ser og oplever sammen.
Det er godt, hvis du i hverdagen sætter ord på f.eks. måltidet, bleskift, af- og påklædning og i det hele taget går og små snakker med din dreng. Det er rigtig godt, hvis du kan sætte ord på billeder i bogen f.eks. dyrenavne og dyrelyde og viser ham dette, når I er ude at gå tur - se der er en and, anden siger "rap-rap", "hunden siger vov", "fuglen siger pip-piiip", "katten siger Miiiav" osv. Så det I har set i bogen bliver gentaget i "den virkelige verden" :)
Det er super, at han siden 7 måneders alderen f.eks. har sagt "mam-mam" eller lignende, når han spiser. Det kan både betyde "dejlig mad", "jeg er sulten" eller "maden smager godt", og det er vigtigt, at du her gentager hans lyde omkring maden og måltidet og også sætter de rigtige ord på.
Med den alder han har nu, så vil han ofte anvende lyde, som minder om rigtige ord, men som ikke er rigtig ord. Præcist som du skriver, at han f.eks. siger "Aa" i stedet for "Ja" eller "ak" i stedet for "tak". Ligesom han vil være mere bevidst og f.eks. dreje hovedet fra side til side for at sige nej.
Du vil sandsynligvis også kunne lære ham at vinke eller klappe, ligesom han vil kunne vise, hvor stor/høj han er - hvor han strækker armene op over hovedet - eller hvor stærk han er, ved at knytte hænderne og spænde i kroppen. Det er helt naturligt, at han forstår langt mere end han siger, og det er rigtig dejligt, at du kan fornemme, at han har et stort indre ordforråd. Han vil netop vise dette med sin mimik, og sin krop.
Sanglege med fagter, og hvor man bruger kroppen kan være rigtig godt, ligesom det vi være godt, at I leger "gi-tage-lege", gemmelege, eller ride-ranke osv. Jo mere I kan synge og lege forskellige lege, jo bedre er det.
Du må meget gerne gentage hans pludren og forsøg på ord - det er bedre at gentage hans lyde eller sige det rigtige ord, hvis du ved, hvad han lyde betyder - end det er at kræve at han skal sige noget bestemt. Du skal passe på ikke kræve "kan ...
... du sige...?", fordi det godt kan gøre, at han føler sig unødigt presset. Det er derfor bedre i hverdagen at tale om de forskellige ting og give plads til dialog mellem jer - og hvor han hele tiden har en følelse af, at du gerne vil tale med ham og forstår, hvad han kommunikerer :) Så hvis han f.eks. siger "iip" for fugl (fordi fuglen siger pip", så kan du gentage og vise, at du forstår ham ved f.eks. at sige "Ja, det er en fugl, fuglen siger pip".
Omkring 1 års alderen begynder børn ofte at sige deres første ord, men der er stor forskel på, hvornår det første rigtige ord komme, alt mellem 8-18 måneder er normalt :)
At lære at tale er en kompliceret proces - han skal være opmærksom på forskellige lyde i sproget, skal kunne producere lydende og også kunne sætte dem sammen til forståelige ord. Nogle børn "knækker denne kode" ret hurtigt, og andre har brug for længere tid - og det er helt okay. Der er også nogle børn, som suger ord til sig, men som ikke selv producerer ord - før de så pludselig en dag begynder at sige en masse, og så er der børn, som siger en masse ord, men har svært ved at udtale dem rigtigt....
Generelt siger man, at sprogforståelsen udvikler sig langt før talen. Så små børn kan ofte forstå en sætning f.eks. "hvor er din sut?", lang tid før barnet selv kan sige denne sætning...
I alderen 20-24 måneder taler man ofte om, at der sker en "ordforrådsspurt". Før denne alder lærer barnet måske ca. 3 ord om måneden, og under ordforrådsspurten mener man, at barnet måske lærer 10-20 nye ord om ugen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I 1-2 års alderen vil man normalt forvente, at barnet begynder at stille spørgsmål og siger "A´det?" som udtryk for "Hvad er det?". Jeres dreng vil pege på feks. en lampe og du kan derfor svare "det er en lampe".
Ligesom jeres dreng nu kan udpege billeder i en bog, så vil han stille og roligt også kunne begynde at udpege ting i hverdagen - f.eks. "bogen", "sutten", "bamsen", "hagesmækken" osv.
Han vil også begynde at kunne følge en opfordring, så han rent faktisk kan finde bamsen, hvis du beder ham om det... Men det er ikke endnu, det er blot for at nævne, at der sker rigtig meget mellem 1 og 2 år....
Så ja, et eller andet sted, så skal du naturligvis have tålmodighed, men du skal naturligvis også være opmærksom. Hvis din dreng har eller har haft problemer med ørerne, så vil det kunne spille ind på hans sproglige udvikling. Mellemørebetændelser og væske i mellemøret kan gøre det sværere for ham at høre de forskellige sproglyde og derfor sværere for ham at tale... Derfor skal man som forældre naturligt være opmærksom på, om barnets hørelse er i orden og er man i tvivl, så kan man altid kontakte egen læge eller øre-næse-hals-læge :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.