Annonce

Annonce

Brev:

Tænder, søvn og førstegangsmor!


8. maj 2019

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Tænder, søvn og førstegangsmor!

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:) Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!

Min søn H på 6,5 måned (fra 20. Okt 18) er en glad, aktiv og grinende lille snut. Længe har jeg lagt mærke til minimale små hævelser i gummerne og længe (2 mdr) har han savlet og bidt i ting. Men for ca en uge siden, slår H langsomt ud, med en slags rød/hudfarvede knopper. I ansigt og på krop. De mærkes tydeligt. Ingen feber. Lægen fortæller mig at det ikke er noget alvorligt, men typisk babyudslæt. I undermunden kan jeg nu tydeligt se, at to tænder er på vej. De næste syv dage forværres udslættet, for til sidst, at reduceres til et rødligt, lidt tørt eksemligende udslæt. Det forekommer dog alle andre steder, end i halen(?). Og vigtigst af alt, han lader ikke til at være generet af det overhovedet!

Desuden skifter H over i ekstrem pyldre/gråd/irritations mode. Vi tager flere gange hans temperatur idet vi tænker han må være syg. Men det lader til at lokalisere sig fra munden, idet han tager sig til den. Som en baby jeg slet ikke kender - én der har mistet sin normale gejst og lattermilde natur - forlanger H konstant min fulde opmærksomhed og aktivitet, vil bæres på - enten i bæresele eller på armen. Har læst i et par af dine breve/svar, at børn i 6 mdr alderen, kan blive enorm frustreret over kroppen ikke makker ret endnu mm. Ingen tvivl derom - H bliver frustreret over kroppen, der ikke følger helt med. Han er ekstrem nysgerrig og løfter ofte hovedet op, så alle hans mavemuskler spænder, imens han ligger på ryggen. Han ruller begge veje og står. Men det kan vel ikke bare være det at han ikke endnu kan kravle eller gå(!)?

Tænderne er nææææsten fremme begge to. Kan han mon have en så stærk reaktion på dem? Nogle gange får han nærmest hysteriske anfald, hvor han blot græder og sparker med benene. Gerne i op til ti minutter. Holder ham og rokker ham, hvorefter han falder i søvn.

Et andet bud er søvnen om dagen. Her sover han maks 30 min ad gangen😱 Har gjort ALT. (Har som sagt læst alle dine breve derom). Hvis jeg ligger mig med ham, kan jeg 1 ud af 5 gange få ham til at sove i 50 min. Det samme, hvis jeg når at fange ham med en sut ude i barnevognen inden han slår øjnene ...


Annonce

... helt op. Om natten har han altid sovet super godt. Da vi ammede var det i søvne begge veje. Han kommer i seng kl 20-06 plus minus 30 min. Spiser to gange. Ingen problemer der. Men om dagen kan han ikke - om jeg trillede ham hele dagen. Han har et tydeligt behov, hvorfor jeg i stedet lægger ham tre-fire gange dagligt istedet. Vores dag ser nogenlunde således ud;

Kl 06 vågner og får tilbudt flaske - hygger i sengen
Kl 07 får grød med frugtmos topping + vand af kop
Kl 08 morgendans/gymnastik leg og sang på gulvet
Kl 09 tilbudt flaske og lur

Kl 9.30-10 vågner
Rugbrødsbjælker, kolde agurker og frugt i hånden plus vand

Kl 11 lur/gåtur

Kl 12-13 middagsmad med kød/fisk og grøntsagsmos plus vand af kop

Leg og sang på gulvet

Kl 15 tilbudt flaske og lur

Får lidt gumle snacks i form a frugt, grøntsager eller brød + vand af kop

Kl 17-18 let aftensmad grøntsagsmos/grød ell. + vand af kop

Bad og pusletid
Flaske
Kl 20 godnat :)

Jeg som mor elsker H så uendelig højt og vil bare så gerne gøre mit allerbedste for ham. Derfor er det frustrerende ikke at vide hvad. Ville gerne give ham ekstra nærhed og opmærksomhed, hvis det var det der kunne hjælpe ham og ikke gøre ham en bjørnetjeneste. Vi er ret nære i forvejen idet H elsker kys, kram, berøring og snak. At det på en måde altid har været ham og jeg. Men som det er lige nu, kan jeg knap gå på toilettet uden H kalder i gråd.

Han er også virkelig bevidst og kan tydeligt mærke temperament. Men ligeså vred han kan blive, ligeså mild og nem er han samtidig...

Det skal siges, at jeg for to måneder siden valgte at flytte hjem i min egen lejlighed med H Vi boede på Østerbro før, med Hs far, og hans to storebrødre (fra andet ægteskab/forhold) på 9 og 14 år. Jeg blev gravid 3 mdr efter vi havde mødtes. Lang historie kort, er alting okay, og Hs far kommer hos os, hver dag efter job, hver anden uge. Jeg er super tæt med mine to bonusbørn, der også besøger os ofte. Har en fantastisk familie og et super netværk. Og på to dage efter flytningen var alt installeret her, som H kendte det i den gamle lejlighed. Vi fortsatte vores rutiner som normalt. Hs far har altid arbejdet meget og ikke holdt barsel, så på den front, har H ikke som sådan manglet hans far. Men kan det alligevel være det. Her to måneder efter?

Er så udmattet og forvirret over hvad der mon pt. foregår indeni lille H. Har altid kunnet aflæse ham og hans behov. Pludseligt aner jeg ikke hvad jeg skal stille op.

Du må virkelig undskylde - nu blev det til en hel roman, som knap matcher overskriften😳🙈

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce