Annonce

Annonce

Brev:

Overstimuleret eller træt?


11. maj 2019

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Overstimuleret eller træt?

Kære Helen.

Jeg er efterhånden blevet lidt rådvild med hensyn til min lille dreng, på knapt 5 måneder. Vi har en super "pylret" og klynkende dreng som i en periode nu, kun har været tilfreds på armen af mor eller far... Far er sikker på at han er overstimuleret eller sensitiv, og jeg tror at det skyldes at han ikke sover "ordentligt".

O er som sagt, snart 5 måneder gammel. Han begyndte på grød og frugt/grøntsagsmos, for 3 uger siden og spiser faktisk store mængder af det nu, da han er begyndt at afvise flasken.

En normal dag for os mht mad og søvn ser cirka sådan her ud:

Kl 5 - vågner første gang, får bryst og evt flaske, falder som regel i søvn i mors arme, og får lov at blive der resten af "natten"

Kl 7.30 - stå op, skifte ble, tage tøj på. Her får han også d dråber og mælkesyrebakterier. Bliver altid tilbudt en flaske, men afviser oftest. Leger på aktivitetstæppe på badeværelset mens mor er i bad

Kl. 9 - bliver lagt til første lur. Skal vugges meget kraftigt og have hvid støj og/eller mor synger. Falder oftest i søvn efter ca 10 minutter sådan her, hvor han har klynket hele tiden undervejs, og nogle gange endda grædt.

Kl 9.30-10 - vågner, kan som regel ikke blive vugget i søvn igen. Bliver skiftet og får grød (spelt, majs, rismel eller hirse) med en lille klat moste svesker på. Hertil drikker han som regel omkring en kvart dl vand. Får altid tilbudt at få "fyldt op" med flaske efterfølgende, men har ikke taget imod længe. Herefter leg på gulvet, så meget på maven som muligt, men han er ikke særligt glad for at ligge på maven..

Kl 11-12 (alt afhængig af hvor længe han sov første gang) - lur igen, samme procedure som første gang. Her vågner han første gang efter ca 40 minutter, og hver 15-20 minutter derefter, men kan stort set hver gang vugges i søvn igen.

Kl ca 14 - vågne "for alvor". Bliver skiftet og tilbydes flaske, og tager imod den ca halvdelen af tiden. Hvis han ikke har taget flasken, får han frugtmos og vand. Den sidste uges tid har han været lidt "umulig" i denne tid og svær at gøre tilfreds, hvor jeg af afmagt har sat en børnefilm på tv og sidder og ser lidt sammen med ham. (Højst 30 minutter) hvis far kommer hjem og hygger i dette tidsrum, ...


Annonce

... bliver der hygget i sofaen, hvor O ligger i skødet af far og de snakker sammen. Dette fungerer mere eller mindre altid (bare ikke når mor prøver på at gøre det samme)

Kl. 16-16.30 - bliver lagt til eftermiddagslur, samme procedure. Vågner efter ca 45 minutter. Her prøver jeg meget sjældent at vugge ham i søvn igen. Får et skift.

Kl ca 17.30 - får aftensmad i form af grøntsagsmos, og afviser som regel flasken. Herefter får mor og far aftensmad og O sidder enten på skødet af en af os, eller sidder i skråstol på gulvet ved siden af den ene af os.

Kl. 19 - Puttetid. O bliver klædt af og kommer i bad 3 gange om ugen, de dage han ikke kommer i bad får han bare lov til at ligge på puslepuden og "lufte numsen" uden ble ca. 5 minutter. Herefter får han lidt baby massage ca 5 minutter. Så tager vi nattøj på og børster "tænder".

Derefter siger O godnat først til far, og så til forskellige andre ting i huset (altid billedet af kusinen, K og nogle gange lidt andre ting, f.eks vægbilleder, uret, køleskabet osv) Får tilbudt en sidste (lille, CA. 90 ml.) flaske, som han som regel tager imod. Så bliver han lagt i sengen og får læst en kort godnat bog (den samme hver dag). Så siger mor godnat og går. Herefter skal jeg ned og give ham sutten og sige godnat igen 6-8 gange i løbet af ca. 30 minutter, og så falder han i søvn.

Kl 22.30 - får en flaske uden at vække ham. Ind imellem vågner han om natten, men falder i søvn igen så snart jeg giver ham sutten igen. Dog ved jeg aldrig hvor længe han har været vågen når dette sker, da han ikke siger noget når han vågner, men bare ligger og leger med dynen eller nussekluden.

Jeg synes også at han viser træthedstegn - gnider sine øjne, gaber osv i al den tid han er vågen, og når jeg ser på ham i forhold til de andre børn i mødregruppen, kan han til tider virke meget spændt i sine arme og ben.

Det er nok også relevant at jeg nævner at vi går til Mødregruppe hver tirsdag, stimulastik hver torsdag og svømning hver fredag.

Det er mig der har hovedansvaret for O, da far døjer med sine egne vanskeligheder for øjeblikket.

Jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal gøre for vores dreng, som er meget urolig og utilfreds.

Håber du kan hjælpe.
Cat

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce