Svar: Fodbold

---

Hej med dig

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af alle dine tanker :)

Forleden talte jeg med en far, som fortalte, at han havde overværet en fodbold-træning med en gruppe ca. 5 årige børn. Han fortalte, at børnene bevæge sig rundt på banen som en bisværme, de fulgte efter hinanden, mere end de havde styr på, hvor bolden var eller hvor bolden skulle skydes hen.. og da der kom et tog kørende forbi (banen lå op af togskinner), så stoppede alle børnene op og kikkede i stedet på toget, og alle glemte, at de var igang med at spille fodbold...

Og jeg tænker, at det jo et eller andet sted er meget sigende for børn i den alder, hvad de interesserer sig for, og hvor meget de kan koncentrere sig... :)

Jeg synes, det er rigtig dejligt, at I prioritere svømning, fodbold og lignende sammen med jeres drenge. Det vil naturligt styrke dem motorisk, og det er også rigtig dejligt at have noget at være sammen om i fritiden, og netop omkring skolealderen vil mange børn have glæde af at begynde at gå til noget i deres fritid. Det er dog vigtigt at finde ud af, hvad det rigtige er - og her er børn jo forskellige...

Det lyder som om, at der har været og er en del foksusering på præstationer og præstationsmål - at man skal kunne flyde for at få svømmemærke, at man skal kunne sparke og score mål, for at være med på fodboldholdet.. og jeg tænker, at det godt kan være svært for især jeres yngste dreng, hvis han føler, at han ikke kan leve op til dette. Det er naturligt demotiverende, og det kan ødelægge ens selvfølelse, hvis der stilles for store krav, krav som man ikke kan leve op til. Det kan godt give følelsen af, at man ikke dur til noget, ikke er god nok, som man er - og på den måde naturligt påvirke ens selvværd.

Det er her også vigtigt at sige, at det er ikke er selvværd man får af at være god til f.eks. fodbold, det er selvtilliden der styrkes, når man er dygtig til at ramme og score mål. Selvtillid er noget ydre, det du kan se, og når jeres dreng f.eks. siger "jeg er god til at...". Selvværd er noget indre, det er jeres drengs indre følelse af at have værdi. Det er følelsen af at være elsket, præcis som han er. Ikke fordi han kan noget bestemt, men blot fordi han er den han er.

Selvværdet skabes derfor af måden I møder ham på, taler til ham på, anerkender ham, ser ham, lytter til ham, guider og hjælper ham... Måden I giver ham følelsen af, at han for jer er noget helt specielt, at ingen kan tage hans plads, og han er i jeres øjne er ligesom han skal være... ...

---

---

... :)

Jeg kan godt høre, at fodbold betyder meget for jeres familie, og det er også rigtig dejligt, hvis far og sønner kan have denne sport og glæde sammen. Det er dog ikke altid, at børnene har samme interesse for det som vi forældre synes er godt - og her skal der naturligvis være plads til at jeres dreng kan vælge noget andet. Det kunne være spejder, lære at spille et instrument, ridning, dans, kampsport eller lignende, som han ville synes om... Ikke det hele lige nu, men der vil naturligt være mange muligheder i takt med at han bliver ældre.

Der kan også være forskel på valget af fritidsaktivitet efter hans personlighed. Nogle børn har stor glæde af en holdsport, hvor man som team arbejder sammen. Andre børn har større glæde ved f.eks. at spille et instrument, fordi de styrer det hele mere selv, selvom de naturligt stadig kan spille i forskellige samspilsgrupper, orkestre osv.

---

---

---

Måske vil jeres dreng gerne være spejder, opleve at overnatte i naturen, lære at bygge, binde knob osv. Det kan give ham noget andet end f.eks. fodbold, men stadig vigtige og gode værdier, som at man hjælper hinanden, giver plads til hinanden, lærer af hinanden... ligesom det naturligt kræver lidt mod at opholde sig meget i naturen, tage på spejderlejr osv.

Jeg synes ikke, at I skal opgive fodbold, fordi det tydeligt er noget I og især far og storebror sætter pris på. I skal dog overveje, hvorfor jeres dreng går til fodbold og hvordan han har det med det. Synes han, at det er sjovt? Er han selv ked af, at han ikke kan ramme bolden og score mål eller er det uden betydning for ham at kunne dette? Er han glad nok for blot at være med lige nu? Du skriver, at du tænker, at "han uden tvivl kan mærke, at mange af de andre spiller på et højere niveau".. er det noget du ved, eller noget du tænker? Har de andre børn sagt noget, oplever I at jeres dreng bliver holdt uden for, så han føler sig forkert eller? Det har alt sammen betydning for, hvorvidt han skal blive ved med at gå der eller stoppe.

Jeg tænker også, at det jo er en kæmpe fordel, at far arbejder som fodboldtræner. Det giver masser af mulighed for, at I også kan øve at ramme bolden og sparke til mål derhjemme. Så det ikke kun er sammen med de andre og på fodboldbanen, at jeres dreng øver og styrkes motorisk, men så det sker derhjemme, hvor der er mere ro på og hvor det naturligt kan ske lidt mere sjovt og uden fokus på en bestemt præstation.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---