Svar: Amning er blevet en søvnassociation
Kære mødre
Tak for jeres brev og tak for den fine beskrivelse af jeres lille datter og alle jeres tanker:)
Der er ingen tvivl om, at separationsfasen, motorisk og mental udvikling, tandfrembrud osv. spiller ind og naturligt kan gøre jeres datter mere tryghedssøgende og derfor også mere brystsøgende - men - så længe jeres datter ikke vågner om natten, søger efter brystet igen og igen og på den måde er afhængig af brystet for at sove, så har hun ikke et søvnassocationsproblem.....
Ja, hun har brystet og jeres favn som søvnassociation, men det må hun gerne have, så længe hun sover igennem uden behov for bryst, og så længe at I naturligvis også trives med det... Det er naturligt ubehageligt, hvis tænderne begynder at irritere under amning og mor oplever, at hun nogle gange bider og napper, og det gør ondt. Hos jer er det derfor lidt et spørgsmål om, hvad mor kan holde til, og hvad I tænker fremadrettet.
I princippet kan amningerne godt blive erstattet af en flaske eller en kop med lun modermælkserstatning og amningerne derfor stoppe helt - simpelthen fordi det gør ondt at amme, hvis hun bider og flasken giver naturligt medmor mulighed for at komme lidt mere på banen i forbindelse med putningen. Ligesom andre naturligt vil kunne passe hende, hvis I en aften ikke er hjemme... Det anbefales, at hun lige nu tilbydes 3 amninger/flasker i døgnet og i 10-12 måneders alderen tilbydes hun 2 amninger/flasker. Bliver hun ammet, så kan amningen bibeholdes så længe mor og barn trives med det, tilbydes hun flaske, så bør denne trappes ud her.
LIge nu vil det være fint, hvis hun tilbydes bryst/flaske/mme af kop før middagsluren, aften og sen aften. Og når hun bliver 10 måneder kan de to mælkemåltider enten ligge før middagslur og aften - og hun sover igennem om natten uden noget. Eller de kan ligge aften og sen aften, så hun ikke længere tilbydes mælk i løbet af dagen.
I skal derfor prøve at vurdere, hvad der vil fungere bedst for jer og jeres datter både nu og fremadrettet. Og derfor også starte med at trappe ud af amningerne om dagen, så hun lige nu ikke ammes før hver lur, men kun får mælk før sin middagslur. Og det er super godt, hvis I om dagen f.eks. triller hende en tur i barnevognen for på den måde at vænne hende fra at skulle være i favn og skulle have brystet, men netop kunne falde i søvn uden. I må gerne forsøge med sut/sutteklud eller lignende som alternativ, I skal blot være opmærksomme på at børn ofte er mellem 12-18 måneder, før de bevidst begynder at bruge en klud eller bamse bevidst. Den kan dog godt introduceres nu.
Når hun ammes om aftenen vil det være rigtig godt, hvis hun kan slippe brystet (eller flaske) før hun sover helt. Ligesom det vil være rigtig godt, hvis hun puttes der, hvor I gerne vil have hende til at sove. Når det så er sagt, så lyder det også her som om, at hun faktisk klarer rigtig fint at falde i søvn i jeres seng og blive flyttet til egen seng sen aften, og derfor behøver I ikke ændre dette nu. Igen kan en putteklud, bamse eller lignede følge med fra favn og ned, hvor hun skal sove, ...
... så dette stille og roligt bliver en naturlig del af hendes putteritual og på sigt kan virke som substitut for jeres favn.
Det kan nogle gange være en god idé at lægge sig og amme hende i dobbeltsengen, og så forsøge at nå dertil, hvor hun slipper brystet, smiler til mor, triller om på siden og sover - for på den måde at vænne hende til at falde i søvn liggende ved siden af og uden at være holdt i favn, og samtidig også lære, at brystet ikke behøver være i munden, når man overgiver sig til søvnen. Andre gange vil det fungere bedre, at mor sidder op ved siden af sengen, ammer og putter hende fra sig, før hun sover - med kærtegn, beroligende ord, putteklud, godnatsang... og luller hende ind i søvnen i egen seng men stadig med nærhed. Og atter andre gange er flasken en god løsning, fordi den kan gives i sengen, så hun med det samme puttes der, og igen skal flasken slippes, før hun sover helt, så hun ikke bliver afhængig af at have den i munden i stedet for brystet. Der er ikke forskel på søvnassociationen her :)
Det er helt normalt for alderen, at jeres datter prostesterer over søvnen - hun har en alder nu, hvor hun naturligt hellere vil følge med, opleve og mærke verden end hun vil sove. Tiden skal ikke soves væk, og derfor vil hun være sværere at putte i denne periode. Det er derfor en god idé at trille hende og på den måde lade hende fylde sig op med indtryk, og først lægge hende ned, når hun tydeligt viser sig parat. På den måde anderkender I hendes lyst til at opleve og følge med, men hjælper hende også til at mærke efter, at hun rent faktisk er træt og har brug for sin søvn. Prøv at lægge mærke til tidspunktet, hvor hun sover. Det kan give jer lidt idé om, hvornår hun måske er putteklar, hvis I en dag ikke har mulighed for at trille tur :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er rigtig godt, at I er opmærksomme på hendes indtag af mad dagen igennem, fordi hun naturligt også sover bedst på fyldt mave. Det lyder rigtig fint, det I fortæller og selvom hun ikke er den store kødspiser eller særligt glad for kartoffel, så fortsæt med at give hende det på forskellig vis. Kød er fint som pålæg, også smørbart pålæg, det kan også være hakket og variere gerne mellem fjerkræ, svin, kalv, okse, lam osv... Prøv at lave kartofler på forskellig vis - kartoffelbåde bagt i ovnen kan være et hit, fordi hun bedre kan sidde med dem selv :) Hun må også gerne få sovs, så mos evt. kartofler med lidt sovs, det vil hun måske også synes om.. Generelt er det stadig en god idé, hvis I kan supplere med lidt grøntsagsmos ved siden af mad i stykker, så hun fyldes lidt ekstra op på denne måde....
Jeg tænker, at I godt kan forsøge at trappe lidt ud af amningerne og behovet for at være i favn for at sove, men at I naturligt skal tage hensyn til hendes alder og den udvikling som hun går igennem, og som naturligt kan gøre det lidt svært lige nu - der sker dog ikke noget ved at forsøge, og de dage/aftener, hvor det lykkes, så er det godt og dejligt, og når det ikke lykkes, så er det også helt okay :)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.