Annonce

Annonce

Svar: Længe om at falde i søvn efter putning


12. juni 2019

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor

Tak for dit brev :) Hvor dejligt at høre, at det er gået så fint med at skabe nye søvnvaner og rutiner, så I har kunne gå fra jeres dreng, og han selv har kunne finde ro om aftenen, så dejligt!

Det kan naturligvis ikke udelukkes, at de 100 ml af flasken har givet ham en ro, og derfor hjulpet ham til at koble bedre fra, når han skulle sove - og at han savner dette nu. Det kan derfor være en god idé at tilbyde ham et lille godnatmåltid og lidt vand eller letmælk af en kop, hvorefter han så kan få børstet tænder og blive puttet som nu. Det giver ham lidt ekstra mad og ro i maven, som så måske vil hjælpe søvnen på vej.

Har han en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller andet, som alternativ til flasken - det vil også være rigtig godt...

I skal også være opmærksomme på, at han drikker nok hele dagen igennem og ikke ligger vågen, fordi han reelt er tørstig. Det er blevet lidt varmere i vejret nu, og nætterne er blvet lidt varmere, og måske har han brug for lidt vand. Det må han naturligvis gerne få, men igen - det er vigtigt, at hans indtag sikres i løbet af dagen og aftenen og ikke når han egentlig skal sove, fordi det naturligt vil afbryde søvnen for meget, hvis han skal drikke vand på dette tidspunkt, og nu er I jo kommet så godt væk fra flasken, så det er vigtigt ikke at få skabt en ny uhensigtsmæssig vane...

Du skriver, at hans middagslur kan vare 2-5-3 timer, og også her skal I naturligvis sikre, at hans puttetidspunkt passer i forhold til, hvornår han er stået op fra sin lur. I skal også være opmærksomme på, at det kan være nødvendigt at holde fast i hans stå op tidspunkt, og varigheden af middagsluren, selvom han igennem den sidste uge har sovet senere. Det vil sige, at han skal op klokken 6.30 uanset om det er hverdag eller weekend, ...


Annonce

... ligesom han ikke bør sove mere end 2.5-3 timer til middag - for det er ikke søvnen om morgenen og midt på dagen, som skal forlænges, det er søvnen om aftenen.

Normalt skal man ikke vække børn som sover - og til en vis grad skal I være fleksible i forhold til hans behov, så han nogle dage naturligt kan have behov for at sove længere eller sove mere om dagen, men hvis det sker flere dage i træk, så vil det naturligt betyde, at hans puttetidspunkt så skal ligge senere, og hvis hverdagen skal hænge sammen for jer alle tre, så er det begrænset, hvor sent han kan gå i seng. Derfor kan man godt forsvare at vække ham om morgenen, hvis han ikke vågner af sig selv, ligesom man kan forsvare at vække ham, når han har sovet godt 2.5 time. Det er helt okay i forhold til at dække hans søvnbehov og sikre ham en god kvalitet af søvnen - og så samtidig sikre ham en god lang nattesøvn.

Alder og udvikling spiller også ind, og det kan sagtens være, at han lige nu har så meget tankemylder og oplever så meget, at han har svært ved at koble fra og slippe dagen - og derfor har brug for lidt vågentid i sin seng, før han kan overgive sig. Og det er naturligvis helt okay. Det vigtigste er, at han ikke ligger og er ked af det, men faktisk lyder til at hygge sig lidt, selvom han ligger alene og I kikker ind til ham en gang imellem.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg tror ikke, at han mangler søvn. Han lyder faktisk til at have en ret god evne til at regulere sit søvnbehov selv, så han nogle gange netop sover lidt mere på andre tidspunkter, for at få sit behov dækket. Og så længe han ligger og slapper af i sin seng og er glad og tilfreds og okay med at ligge der, så synes jeg ikke I skal ændre noget.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce